Dyr krigsetik og krigsfilosofi

Med udgangspunkt i en erklæring; uretfærdighed betaler sig ikke
Hvad kan og skal man så konkludere angående krig og konsekvenserne af krig ?
Kulturpolitisk hvad skal der så gøres, hvad skal der satses på udover kulturkanonen som i sparetider ku ske mere bliver til en vejledning i selvstudium? end en ledetråd og spredt retningslinje for medieunderholdning og popsangere❓
Betaler NATO erstatning til de krigsførende koalitionsmedlemmer når veteraner bliver deprimerede eller asociale❓Hvem hjælper hvem og med hvad . .
folketings og kommunalpolitiske fredsfilosofier og fredsetikker nu !
fredsfonde fredsforeninger fredskultur . . . eller er demokratiet blevet afsporet til et krigssamfund der ingen krav har for fred og ingen mål har med krig ?

Fordi hvis krigskulturen først slutter når nok krigsførende skrivebordsgeneraler og krigspolitikere har haft nervøse sammenbrud, så kan det jo med de mange typer lykkepiller og psykiatriske teknikker tage en lidt for rum tid; det er mystisk at man i en tid med demokrati og folkestyre samt en truet biodiversitet og klimaforandringer samt arbejdsløshed bruger af demokratiernes skatteressourcer på hvad der måske faktisk er fej, masseasocial og uretfærdig krig og krigskultur.

Findes der grundlag for debat om krigsetik og krigsfilosofi.
Hvad med en efterkrigstidsetik og efterkrigstidsfilosofi, en efterkrigstids socialpolitisk agenda; krig og krigens ophør har jo konsekvenser og skal imødegåes; gør man det eller kommer det an på noget andet❓
Er veteranpolitikken god nok; cirka mindst 5- 10% af de hjemvendte soldater får psykiske problemer efter udsendelse i den idiotiske asociale krig; og selvom det er gode sunde efterreaktioner så skal man vel være politisk og ressourcemæssigt forberedt på at flere andre eftervirkninger kan dukke op ?