dybere og dybere...

Mørket falder dybt herom
synker dybt, stilhed kom
uden tro, uden håb
lad mig være der jeg lå
Alle ville ikke se
nogen kunne, andre le
ingen gjore, klogskab dør
vidste ikke at du tør
Glider nedaf, lyset kommer
kulde svinder, der er sommer
tanker stivner, smil udbryder
så det nu man stilhed nyder
End`li er det onde borte
hvide vinger, tror jeg når det
så jeg hjemme tænk engang
det så let men vejen lang....

....at komme op af dit dybe hul, kære Rie? :-)
Du har gjort mig bekymret, med dine mørke tanker.
Jeg håber at du selv har set....at der er lys forude. :-)
Dit digt er dejligt rørende....det henfører tankerne på, at efter vinter kommer forår...og sommer, hvis vi lader dem.
Knus og gode tanker
Kajsa

jeg er helt ok....ss tak for din omsorg..
Grunden til jeg skriver diss digte, er at det altid har været lettere for migat skrive mig ud af problemmerne,,, det lyder måske for let, men sådan er det altså...
Jeg er dog ikke så dyster som, jeg beskriver i indlæget,, tværtimod, går det ok nu, men jeg kender godt føllesen,,, og derfro skriver jeg det sådan( det er måske også lettere for mig, ved ikk)
knus rie