9tilføjet af

Dufter der minder..

Hej med jer,
inspireret lidt af et andet indlæg igår, om en helt andet form for dufte...
Har I det også sådan at visse dufte, vækker helt bestemte minder frem i jer?
Parfume for det første, der er en parfume der dufter lidt af børnepudder eller talkum, sådan som den duftede i gamle dage. Den parfume minder mig om gamle søde bedstemødre. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg kan ikke lige huske hvem der har haft det. Parfumen findes nok ikke længere, da det er mange år siden jeg sidst har mærket den.
Lugten af bageri, vel at mærke en specielt bageri, dem der bager durum hvede brød. Det minder mig om min bedstemors lejlighed. Der var en bager der havde dør ud til baggården, og derfra kom den sødeste duft af nybagt brød. Når jeg mærker den, så ser jeg mig selv stå på altanen i min mormors baggård, og der er jeg en lille pige med fletninger.
Der er mange dufte der påvirker en i hverdagen, lige nu, hvor det regner, kommer jeg til at tænke på duften af frisk luft efter regnen. Hvis man derudover står lige ved en skov, så er duften af våd jord, så skøn!
Jeg tror at hjerne har et hukommelsescenter, der udelukkende påvirkes af dufte. Når en bestemt duft er der, så er det lige som at føle oplevelsen igen.
Hvilke dufte påvirker jer? Er der også gode minder i dem?
tilføjet af

Absolut

Jeg har også sådan nogle mormor-ting. Men der er selvfølgelig også alle de der barberspritter, som kan ikke kender mærket på, så man er nødt til at omtale dem Jens, Henrik og Ole....
Jeg har specielt noget med fiskerihavne. De dufte (det lugter af penge) minder mig om mine morgenture med min far på fiskeauktion på Esbjerg havn. Det gjorde vi altid mindst én morgen i ferierne.
tilføjet af

Hav og tang

ja,
duften af fiskerihavn, med havsprøjt, tang (mere eller mindre behagelig), måske også lidt diesel lugt fra fiskekutterne.
Så kan man lige høre mågerne skrige...
tilføjet af

'Duften' af kælder

Den lugt, der er i de fleste kældre, minder mig om min mormor og morfar - i min mormors kælder er der en helt speciel lugt, som fremkalder en tryghedsfølelse i mig. I min mormors hus er lidt den samme lugt, men knapt så kælder-agtig, og den er endnu mere lig med tryghed.
Min mormor skal snart flytte fra det hus, da hun er blevet alene, og det kan jeg næsten ikke bære - men jeg håber hun tager den trygge duft med sig!!
:)
tilføjet af

Duftminder

Sanserne henter minder frem ;D
Æbler og citronbolcher, de dufte er min mormor, og når jeg får dem i næsen, så ser jeg hende for mig, stå med sit himmelblå forklæde på og lave lækkerier til os børnebørn -
Hun brugte en hårvoks som ER hende, når jeg finder den, jeg har stødt på denne flere steder, en lille sjov plastikbøtte på små fødder med et sort låg og paraply på, mener den hedder lock voks, når jeg har set den i forretninger, så linder jeg forsigtigt på låget, og tager en mormor sniffer, kan simpelthen ikke lade være -
Engang havde jeg min søn på dengang 17 år med i byen, og jeg fandt den der, jeg bad ham lukke øjnene og snuse, spurgte ham : Hvad dufter det af, og svaret kom uden tøven og med et lille smil : olde -
;D
guller
tilføjet af

Åh ja LockVox

Det dufter også af min mormor. Og så brugte hun Chanel no 5, men den duftede helt anderledes på hende end på nogen andre. Hmmmm - mormor!!
tilføjet af

minde om min mor

Når min mor, som forlængst er død, var på besøg, var hun tit ankommet førend jeg kom fra arbejde og når jeg trådte ind i baggangen duftede det af frisklavet kaffe og nyvasket køkkengulv, vasket med brun sæbe. Det var hygge!
--mht. parfume: Lige fra min tidlige ungdom, og det er sgu længe siden, har min yndlingsduft været 'L'Air du Temps' fra Nini Ricci. Dén kan stadig få min mand til at se meget ung ud! - - også elv om han oversætter navnet til 'Tidens Tand'.
tilføjet af

jeg kom en dag

ind og skulle købe billet i køge og der lugtede af sommerhus/koloni en lidt speciel lugt hverken behagelig eller ubehagelig.Når jeg kommer i matas tager jeg altid et stykke maja sæbe...det med spanioler damen og dufter til det.Det minder mig også om barndommen hehe ja hvem der bare var barn igen.....;-)
tilføjet af

Sjovt!

Jeg har netop været en tur i skoven med hund & søn, og da min vaps lå træt i sin kurv, skulle han lige ha et par møs og klap - Hunde er så dejlige, når de er afslappede efter en lang tur!
Og han dufter af grannåle og skovbund! Åh, jeg elsker den duft! Da jeg boede hjemme, som teenager havde vi 4 store hunde, som duftede nøjagtigt på samme måde, og billederne væltede da osse frem på det indre lærred.´
Og så var det, at jeg tænkte lidt over det dér med dufte, og ville op og forfatte et indlæg. Men du kom mig i forkøbet! :oD
Dufte som påvirker...Og minder...
Min eks-kæreste brugte Armani´s "Acqua Di Gio" - Jeg lærte at elske den duft allerede første gang vi var tæt på hinanden, og gør det stadig den dag i dag. Kommer duften forbi min næste dukker der, ligesom med hunden, billeder og minder frem.
(Min kæreste nuværende dufter aldeles dejligt!)
Mine egne parfumer minder mig ligeledes om tider og oplevelser i mit liv, hver gang jeg bruger dem.
MIN mormor duftede altid af hjemmebag....
Min farmor duftede af bær og frugter - Bliver der syltet og kogt, sender jeg hende en kærlig tanke..
Jeg har sikkert mange flere duft-associationer, men dette er lige hvad jeg kunne finde frem af hukommelsen!
tilføjet af

Mor duft

Min datter kom med den sødeste kærligheds erklæring.
Mor jeg har lige været til en hjemme demo med dufte og kosmetik.
Der var en duft der mindede om dig.
Jeg kaldte den mor duft.
Jeg måtte bare købe den.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.