Dropper min veninde! For gooD!

Jeg gør det op med selv i, at jeg vil afslutte mit venskab med en bekræftelsessygveninde efter 2,5 måned.
Jeg er pissetræt af at hun skal stå og snakke pissegodt om sig selv, mens hun bare på den anden side kan gå rundt og tale om hvilket lorteliv hun har..
bla: at mænd er bare perverse og vild med hende!
- at hun skærer i sig selv pga. det og det.. Hvor hendes veinder også gøre det pga hun selv gør det.
- at rigtig mange af hendes veninder godt kunne tænke sig at være som hende (hun fatter bare ikke hvorfor) uuuh? (Chok??)
- Hun vil bare bekræftes konstant.. KONSTANT..
- lever et "svært" liv.
- hader sig selv.
- hun manipulere folk til at VÆRE en del af hende.. og det gør hende mere tiltrækkende på folk.. <- Tro mig!
- "Jeg har så mange problemer her og der.."
- "jeg må gerne gøre det og det"
- "jeg kan ikke rigtig gøre det og det"
Jeg mener bare at det er overskrider mine grænser.. Fordi hun er stik modsat af mig..
Jeg nyder livet.
Har det godt med mig selv.
Jeg elsker måden jeg ser ud.
Jeg har ikke brug for bekræftelser. (hvorfor dog det?)
Jeg elsker LIVET! Alt hvad der er omkring mig.
Jeg er barnlig.. So what!
Jeg hader bare at hun snakker i telefonen om, at hun gerne ville skære i sig selv her og der, pga det og det.
Nåh, JEG ER LIGEGLAD, SÅ GØR DET!!
Hun tror bare at jeg vil deltage i hendes liv og sige til hende: "Stop med det!"
NÆH! Skrid med dig! Du klog nok til at lade være..
Jeg gider ikke lege superheltinden..
Det kan hun sku få sine tilhængere til det..

Ideen med det er, at hun bare kan give mig nedture på efter vi har været en time sammen, fordi hun skal tale stort om hende selv, konstant.. (Det fint at hun har selvtillid) Jeg synes at tonen i hele essensen lyder forkert.. Hun skal heletiden starte med sætningen:
"Han kiggede på mig.."
"Han sagde til mig.."
"Han gjorde (et eller andet) på mig.."
"Min lærer har SÅ store forventinger af mig.."
"Min familie har STORE forventinger af mig..",
"Jeg er rigtig god til det og det.."
"Jeg er bare SELVGLAD, det ved jeg.."
"Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor de gør det.."
og blablabla..
giiirl, Cooome ooon! Jah OG?
Og hun kan blive ved med at sige det samme ting igen og igen, for at blive bekræftet på det samme hele tiden..
Og jeg har virkelig prøvet at spille den "gode" veninde ved at fortælle hende mit råd.. Men så skal hun hele tiden komme med noget "Jamen det kan jeg ikke, fordi.."
JAMEN SÅ FUCK DIG!!
Jeg synes at det er for meget..
Jeg har aldrig haft en veninde som hende. og skal ikke have hende..
Jeg cutter hende..
Hun må finde en som gider skære i sig selv i samme retning som hende selv, en som gider bekræfte hende konstant eller en som gider lege superwomen og redde hende fra the miserable life.
Det er mit liv for kort til.. Hun skal sku ikke gøre mit liv surt.. Jeg er ALT for ung til det.. Jeg har alt for travlt.
Det skal ikke ses på den måde at jeg er Jaloux på hendes "liv".
Ikke noget der kan diskuteres.
Jeg ligger sku også fandeme som jeg har redt. Jeg modtog hende med mine åbne arme, fordi jeg syntes at hun var en klog og en speciel pige. Men AV hvor mine arme bare brænder af helveds til bare efter de 5 minutter jeg har kendt hende!
Shit Happens.. Nu skal hun ud!
Har i nogle erfaringer med det?
Der er sikkert nogle derude som har haft den samme episode som jeg gennemgår lige nu..
Any Advice..?
Og nej.. Jeg gider ikke snakke med hende om det..
At nogen gide dele deres erfaringer vil være nok!
Jeg føler bare at jeg er den eneste som står i den her situation, ligenu!
:) Mig!

Ud med hende. Hun er usund.

der hed Maria, håber ikke det er hende du er løber ind i.

Der er mange unge piger, som kan finde på at skære i sig selv, så der må være mindst ligeså mange veninder, der har oplevet noget lignende dig. Min datter havde en veninde, som også begyndte at skære i sig selv. De startede med at være rigtig gode veninder, men efterhånden blev hun mere og mere besidderisk overfor min datter, som til sidst fik nok. De havde kendt hinanden i 2 år, så det var også hårdt for min datter at miste sin veninde, men nu er hun glad for, at det gik, som det gik.
Lad være med at lade dig selv køre ned af hendes problemer. Sig til hende, at hun skal sørge for at få noget kvalificeret hjælp, for det har hun i høj grad brug for.

Med en veninde som dig, er hun nok også bedre tjent uden.
Du har fået en ny veninde som tilsyneladende har det ret svært i livet. Det er tydeligt at hun befinder sig i en dyb krise. Ellers ville hun ikke skære i sig selv (det er faktisk en temmelig alvorlig ting) og hun ville nok heller ikke have så modsatrettede tanker om både sig selv og andre.
Tingene ser ud til at køre på skinner for dig og det synes jeg bare er superskønt for dig. Det er dejligtat du har en problemfri tilværelse som du ikke skal stille spørgsmålstegn ved. Men jeg synes også du er ufatteligt egoistisk, når du ikke kan se at din veninde har det svært.
Det kan være enormt udhungrende og enort belastende i længden hvis andre har det svært, men jeg synes faktisk ikke at du kan være bekendt at skrive som du gør.
Jeg ved ikke hvor gamle i er, men jeg ser alle mulige alarmlys blinke når jeg læser din beskrivelse af hendes opførsel. Jeg ser en ung pige i en dyb og alvorlig krise, som ingen tilsyneladende lægger mærke til eller gør noget ved og det synes jeg simpelthen er forfærdeligt.
Det faktum at du ikke kan acceptere hende er sådan set fint nok, men jeg synes det er direkte ondskabsfuldt at svine hende til på den måde du gør, selv på et anonymt sted som her. Og det sætter dig i et dårligt lys; jeg ville nødig have en veninde som vendte mig ryggen når jeg var i en dyb personlig krise, fordi hun simpelthen ikke gad en der ikke "var som hende selv".

hun er da bedre tjent uden sådan en overfladisk veninde der ikke kan se alvoren i hendes smerte..

hun er bedre tjent uden en veninde som dig....
du er glat som en ål... overfladisk og dum !

Alle kender til hendes problem.. HELE VERDEN!
HUn vil have at hele verden skal stå for hendes fødder..
hun tager endda til psykologer og visa versa.
Hun kan bare lide at leve det "turbulente" liv.
Hun skaber selv problemer!!
Hun overdriver MAX!
Det er sku hende som er egoistisk, ikke mig!
Desuden har jeg også fundet ud af at hun har løjet for mig.

Ja jeg er PISSE EGOISTIsK!!
Overdrevet Egoistisk!
Jeg TÆNKER KUN PÅ MIG SELV???
Nææ nej.. i vil have at..
Jeg skal spilde mit energi på hendes lort som hun selv skaber..
Jeg vil være som hende.. jeg vil stå til rådighed for hende 24/7, jeg skal være den lille naive pige som hun kan snor mig rundt om, jeg skal lære at skære i mig selv.

"Nææ nej.. i vil have at..
Jeg skal spilde mit energi på hendes lort som hun selv skaber..
Jeg vil være som hende.. jeg vil stå til rådighed for hende 24/7, jeg skal være den lille naive pige som hun kan snor mig rundt om, jeg skal lære at skære i mig selv. "
Citat slut..
Ja, hør dog hvor barnlig og umoden du lyder til at være... selvfølgelig skal du da ikke være som hende eller skære i dig selv.
men du kunne være mere empatisk (det betyder at have indlevnings evne uden at være medlindende) - jeg ville kunne forstå, at du ikke ønskede hendes venskab, hvis hun drænede dig for energi og du ikke magtede det. Men den måde du formulere grunden på, da er det bedste da for hende, at du droppede hende fordi du lyder barnelig, ubehersket og egoistisk.
Tænk på at måden du formidler dig på er den måde folk kommer til at opfatte dit budskab på.
Anonym

jeg gider ikke sidde og skrive en overdrevet VELFORMULERET indlæg, for så slutter det aldrig..
derfor skrev jeg detfor at det ville lyde, som du selv skriver, barnlig og umoden, hvilket det ikke avr det jeg ville hav det til at se ud, pga måden jeg formidler det på.
Jeg har dog snakket med mine veninder om det på en MERE forumleret måde, så mit BUDSKAB kom rigtig ud.
Ellers tak for jeres svar!

Citat: "derfor skrev jeg detfor at det ville lyde, som du selv skriver, barnlig og umoden, hvilket det ikke avr det jeg ville hav det til at se ud, pga måden jeg formidler det på. "
omskrivning: "Jeg skrev det kort af det lange version og var bange for at det ville lyde, som du selv..."
så kører resten videre..

så kunne det være, at dit indlæg gav mening.
Du virker utrolig hysterisk...og du må altså tage ansvar for den måde du formidler dig på, hvis du vil have nogle svar du kan bruge til noget.
god aften.
venlig hilsen Anonym

Jeg vidste godt at det ville være en PISSEDUM ide at skrive lortret her, fordi jeg gør det kort som muligt..
fuck det..

så hold lortet for dig selv - i hvert fald i den tone og udgave. Mit bedste råd til dig.

Mon ikke der er tale om en misforståelse her?
Som jeg læser dit indlæg, så lyder på mig til, at din veninde er for stor en mundfuld for dig. Hun får hjælp og det er godt. I mine øjne, er der ikke andet andre mennesker kan gøre for hende, end at være der og hvis de ikke kan/vil det, jamen så er det bedst at stoppe venskabet.
Jeg har selv en veninde, som (lige bortset fra det med, at skære i sig selv) lyder som din veninde. Jeg har også afsluttet det venskab for GOOD! Hun havde det svært, det var tydeligt og jeg prøvede LÆNGE af alle kræfter, at være der for hende, at bære over med hende, at tilgive hende de ondskabsfulde ting hun iværksatte, at hjælpe hende med hendes psykosomatiske tarmlidelser, at tale med hende på hendes sprog osv osv osv. Men tilsidst blev det for meget for mig. Efter at have trådt på mig så mange gange på alle fronter, endte jeg venskabet.
Efter et års tid, mødte jeg hende på gaden. Jeg bed de sårede følelser i mig og genoptog kontakten. Vi havde det fint i to uger tid. Blev enige om, at det hele kørte af sporet sidst og at vi begge havde forandret os. Men så kørte det af sporet igen for hende og hun havde ikke ændret sig en smule. Det blev helt tydeligt for mig.
Jeg har virkelig ondt af hende, for hun er vel nok et meget ulykkeligt menneske. Jeg kan ikke være der for hende mere. Jeg har haft dårlig samvittighed over det, men det har jeg ikke mere. Hun har en stor familie, som burde tage over, selv om hun er sidst i tyverne og jeg har da også på fornemmelsen, at hendes mor prøver og prøver. Håber hun en dag ser lyset og bliver glad for sig selv og livet i almindelighed...
Jeg har på fornemmelsen, at det var noget lignende, du oplevede med din veninde. Synd det kom ud forkert, men jeg tror jeg fangede pointen i dit indlæg :o)
Knus
-A

Det passer næsten sammen og jeg er meget glad for at du ser pointen i mit indlæg.
Min veninde her er fuld af selvsikkerhed, selvtillid, er selvglad osv.
Hun er ikke bare en stor mundfuld af ulykkeligheder.
Hun er mundfuld fyldt med lort.
Hun er typen der kan lide at sige grimme og ondskabsfulde ting om sig selv, i håb om at jeg skal bekræfte hende på noget andet. Heletiden.
eks:
hvis vi går forbi en butik hvor der står en manequin med en flot kjole på udstilling, kan hun udbryde:
"Ej hvor er den kjole bare flot, den vil klæde mig." det kan hun sige op til 100 gange om dagen.
Og samme dag kan hun sige: "Jeg kan ikke lide min krop, jeg hader min krop"
(Hun er ikke tyk, men høj og pæn af kropsbygning).
Min teori er; Alle og enhver med lav selvtillid over sin krop, som ser en pæn kjole ville sige; "Neeej hvor er den kjole bare pæn, gid den kunne passe til min krop" eller noget lignende.
Tager jeg fejl, eller hvad?
Óg det er bare ét eksempel ud af alle de lignende ting der sker.
Jeg har bare fornemmelsen af at hun gerne vil stå frem som den ulykkelige i håb om, at folk gerne vil være en del af hendes liv og "deltage" i det. Speciel mænd. Hun elsker at sige ting, som gør at mænd bliver betaget af hende, hvor de gerne vil have mere ud af hende.
Er det fair?
Kort sagt: Hun leger med folk og deres tanker.
Der er bare så mange ting.

fylder hun lige nok meget i dit liv. Men hun må give dig et eller andet du kan bruge siden du lader hende fortsætte...
Har du prøvet at have dit eget liv?
Skær al kontakt til hende. Før kan du ikke slippe for hende. Du har måske noget i dit eget liv du gerne vil overdøve, da du lader hende fylde så meget.
Du må huske det er dit valg hvem dine venner er.
Det er familie man ikke kan vælge.