Dit forhold

jeg har haft nogen problemer i mit forhold allerede og min kæreste spurgte mig om vi skulle flytte hver for sig i en måneds tid, jeg syntes det er svært fordi jeg vil gerne have min kæreste her...
men da jeg ikke ved så meget om forhold ville jeg gerne høre om hvordan jeres forhold er... hvor meget er i sammen, hvor tit er i ude med vennerne, hvis din kæreste begynder at græde over noget du gør,
"så som tage ud med veninderne/vennerne og lader ham/hende sidde hjemme selvom det gør ham/ hende ked af det"
hvad gør du så, tager du ud med de her venner eller tager du først hjem til din kæreste og trøster ham/hende og forsikre ham/hende om at det bare er hygge tur og i er i en gruppe så intet sker og forsikre ham/hende at det er ham/hende der er den eneste ene i dit liv...
hvordan er det med jeres vennekræs, deler i den eller vil du helst være alene med dine venner uden at kæresten er med fordi du ikke syntes det er det samme...
når du skriver med en af dine veninder/venner, hvad er det ca. så du skriver med dem om...
grunden til at jeg spør om de her ting er fordi at jeg er ved at skubbe min kæreste væk, en jeg elsker meget højt, men han siger han ikke kan klare mere og at han ikke vil være sammen med mig 24/7 og gerne vil ud med vennerne uden jeg er med nogen gange ...
men er bange for at han mener hver uge (han dyrker også sport 2 gange om ugen hvor han kommer meget sent hjem og han siger at når han skal være sammen med vennerne ville det først være efter aftensmad, men så kommer han jo hjem kl. 10 og så er det bare godnat og så var den endnu en dag jeg ikke så ham... i starten af vores forhold der ville han bare vise mig frem til alle, jeg skulle med over alt og nu må jeg næsten ikke komme med nogen steder... selvom vi havde skændes igår så da han kom lidt over 11 om aftenen efter en tur med vennerne, sagde han at jeg så skide godt ud og kunne slet ikke få øjnene fra mig...
jeg vil gerne have vi kan lave ting hver for sig, men føler bare at jeg hele tiden er på sidste pladsen... og det gør mig ked af det, samtidig er jeg ikke glad for han er sammen med sine pigevenner, eftersom de alle er skide lækre og nærmest kunne være modeller...
jeg er nået til det punkt at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, vil gerne snakke med ham om andre ting end vores problemer, men ved ikke hvad det kunne være...
håber nogen vil hjælpe mig... for jeg vil virkelig ikke miste min kæreste, men da jeg stadig tænder meget på min kæreste og nyder at være sammen med ham, vil jeg gerne være meget sammen med ham, hvor med ham, så er det altid mig der skal komme til ham for sex, og savner også at han tager på mig, jeg ved slet ikke hvorfor han er sådan...
kan godt forstå lysten til sex ikke har været der eftersom at vi har skændes, men han sagde også igår at han faktisk syntes det var dejligt at være alene og have lidt plads, han sagde han følte sig fangede hos mig og han ikke måtte noget, hvilket jeg ikke kan forstå, for jeg har ikke holdt ham fanget overhoved....
håber virkelig nogen vil hjælpe, for magter det snart ikke mere i min krop da den allerede bruger mange kræfter på alt det andet...

hvor gammel er du❓15 ?
Du skriver selv at du er ved at skubbe ham væk, så lad dog være med at hænge på ham hele tiden, mænd/drenge gider ikke alt det kvindepjat.
Find noget at give dig til i stedet for at ville sidde lårene af hinanden, det GIDER mænd bare ikke.

Jo, du holder ham fanget! Og det gør du ved at være så skide usikker på dig selv, og på ALT hvad han laver. Du virker ikke særlig selvstændig, og temmelig jaloux!
Du skal ikke betragte det jeg skriver som en skideballe, men du bliver VIRKELIG nød til at arbejde med dig selv, og din usikkerhed.
Han SKAL have lov at være sammen med drengene, han SKAL have lov til at være sammen med hans veninder, han SKAL have lov til at komme sent hjem uden du er ved at bide dine fingre af!
Hvorfor er du ikke selv ude med dine venner og veninder? Hvorfor er du så usikker på dig selv❓Og hvorfor tror du at han føler sig fanget ??
DU bliver nødt til at hoppe ned fra ryggen af ham, og så må du til at få styr på dit eget liv, og så må du også få gjort noget ved den selvtillid 😉 Han har jo valgt DIG, så du må slappe lidt af og nyde det i stedet for at prøve og skræmme ham væk med din usikkerhed, og dine mærkelige regler.
Hvis du nu selv havde gang i venner og veninder, og du ikke var så usikker på ham og dig selv, så ville du slet ikke bruge så meget krudt på at bekymre dig om ham.. Så det er mere dig selv du skal arbejde med, end det er Jeres forhold..

Som altid en fornøjelse, at klikke ind på et af dine indlæg.
Jeg er fuldstændig enig. Jeg kan se det på mine egne veninder, at efter de er blevet bedre til at gå ud på egen hånd, så går deres forhold meget, meget bedre. Forholdet bliver faktisk reddet af det.
Jeg forstår ikke, at så mange føler de skal sidde lårene af kæresten. Det er da dødssygt. Kom ud og oplev noget, så fjerner du tankerne og du gør dig selv mere interessant og attraktiv.
Vær lidt mystisk omkring dig selv, for satan🙂
Det vækker interessen.

taget ind til byen til en der hedder Rie for at tage en øl men han kan ikke engang skrive til mig, og gider ikke være sammen med mig andet end for at sove hos mig...
jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre mere, hvordan bliver jeg ok med at han også ser sine pige venner, syntes bare det gør ondt at han næsten ikke har set mig i 3 dage og så tager han ind til byen med en der hedder rie i stedet for at komme hjem til mig bare lige for at sige hej

Du bliver nødt til at slappe af, og give ham lidt luft. Slip tøjlerne lidt...
Hvorfor tager du ikke selv ud - invitere en veninde i biografen eller noget lignende?
Hvis ikke i dag - så imorgen. Eller den næste dag. Og så tage en cafétur - eller en bytur. Find ud af at hygge dig lidt uden din kæreste. Så bliver du også lidt mere spændende. Du bliver også nødt til at have et liv ved siden af dit liv med din kæreste som kæreste - ellers bliver det simpelthen for kedeligt og trist for jer alle.

Lad dog manden være i fred.
Du hænger på ham som klister,så ikke så underligt at han ikke vil være hos dig.
Du kvæler ham med dit klammeri.
Du er total barnlig i din væremåde over for ham.
Forstår da godt han søger andre græsgange,for hos dig bliver han kvalt af din barnlighed.
Bliv voksen,få dig et liv.

Sålænge du klamrer dig sådan til ham, så mister du ham. Hvis jeg var ham, ville jeg også sørge for ikke at være hjemme. Jeg ville simpelthen føle mig KVALT af dig.
Så du har vel næsten to muligheder nu.
1) Fortsæt med at klamre dig til ham, som du gør nu - og forholdet går 200% i stykker
2) Arbejd med dig selv og din usikkerhed, læg en plan med dine venner for de næste uger, hvor du er ude og gøre ting, så ofte som muligt. Og du kontakter ham ikke, medmindre det er absolut nødvendigt. Og NEJ, at tjekke hvor han er henne og sammen med hvem er ikke strengt nødvendigt. Hvis du gør ovenstående, har du en ret god chance for at redde dit forhold. Det rkæver træning og bliv ikke skuffet, hvis du falder i nogle gange. Det er normalt. Sålænge du sørger for, at komme op på hesten igen.
Så, hvad vælger du?
1´eren eller 2´eren?
Kh Nina 28

er meget gode, det er de alle sammen, på nær den person der kalder mig barnlig, seriøst... fand fanden sker der for dig, det har ikke noget at gøre med at være barnlig...
min kæreste og jeg bor ikke sammen lige nu, vi flytter sammen igen om ca 14 dage, 3uger... vi har nu valgt at vi slet ikke skal se hinanden, så jeg er smuttet hjem til mine forældre i et stykke tid, han har så igår sagt at han gerne vil se mig idag og glæder sig...
nu er mit problem så at jeg har svært ved at han er sammen med en af sine veninder, da jeg syntes de er lidt for tæt... samt valgte han at holde nogen informationer ude som jeg så hørte fra ham i hans brandert...
det jeg bare ikke kan forstå er, selvom jeg ikke er sammen med ham eller jeg er sammen med en anden, så går det mig stadig på hvad han laver, jeg prøver at stoppe med at skrive til ham, men for os begge er det ok normalt at skrive engang imellem hvad man laver eller om man har det godt... men hvorfor er det at hvis jeg ser ham sidde på FB at jeg så undre mig over hvorfor han er online hele tiden og hvem han sidder og snakker med, jeg har ligesom valgt at fortælle mig selv at jeg intet kan gøre ved det andet end at stole på hvad han siger ...
igår da han var ude med en gammel ven som han sagde til mig så valgte min hjerne at sige "JA JA klart en ven, nok mere en veninde og eg må ikke vide det" jeg finder aldrig ud af om det var en pige eller en dreng han var sammen med igår, kan kun vælge at stole på hans ord... men hvad nu hvis han bare ikke tør at sige det var en dame han var ude med?
jeg føler lidt at jeg selv har skubbet ham ud i armene på hende rie... men helt ærligt, når man er i et forhold syntes jeg da godt når man har lavet en aftale om at være sammen med damen mandag. onsdag og fredag og weekenden over, så syntes jeg ikke man bare siger til sine venner "jeg laver intet, self. kan vi mødes" og det er hvad han gør, han checker ikke om jeg har lavet planer... har prøvet en gang hvor jeg havde planlagt at overraske ham og så smuttede han med vennerne fordi det var hvad han helst ville...
nogen som kan hjælpe... har gjort en masse som har hjulpet allerede, men kan ikke komme af med den følelse når han siger han skal ud og være sammen med en anden ven...
dog syntes jeg ikke det kun er mig der skal gør noget for at få det her til at virker og han så bare sender mig til mine forældre og fortsætter med at køre hans spil... har det bare lidt sådan at som 28 årig, burde man så ikke være i stand til at falde ned på jorden når man kommer i forhold? og så måske tænke lidt fremtid?