Digte fra en psykiatrisk afd.
Her er lidt digte om livet på en psykiatrisk afd. på godt og ondt. Jeg kender 'systemet' indefra fra 4 indlæggelser på ungd. psyk. Kom gerne med hvad I synes om dem :)
Her hvor vi
Stille gråd
bryder stilheden
Her hvor vi ikke stiller spørgsmålstegn
Her hvor vi ikke ønsker at vide
Et desperat skrig
bryder stilheden
Her hvor vi forstår
Her hvor vi lader som ingenting
En alarm der går
bryder stilheden
Her hvor vi føler med vedkommende
Her hvor vi er tvunget til at lade som ingenting
Søgen
Et smil
der ikke modtages
En leg med følelser
Alt det jeg ikke forstod
Alt det jeg stadig ikke
forstår
En forsøg på hjælp
en hjælpende hånd
der med ét
ikke har nogen ejermand
Svigt på svigt
Tårer i mørket
Håbet om hjælp
der aldrig kommer
Menneske
En verden
hvor alt er klinisk rent
En verden
hvor alt er låst inde
En verden
hvor folk ikke kan passe på sig selv
En verden
hvor desperate råb er dagligdag
En verden
hvor bæltefikseringer finder sted
En verden
ingen udefra tør se
fordi den virker for bizar
for underlig
til at være menneskelig
Psykose
Angsten tager hende
tager hende til en verden
hvor frygten er alt
trygheden er intet
Et sted hvor lys er mørke
og mørke er alt
Hun mærker hvordan
vejrtrækningen bliver hurtigere
og hendes krop spændes
De fortæller hende
at alt er helt normalt
at hun ikke skal være bange
De rører hende forsigtigt
men hun hiver armen til sig
De skal ikke røre hende
De fastholder hende
for at hun ikke skal gøre skade
på sig selv
Men i sin verden forstår hun ikke
at de vil hende det godt
Hun ser dem kun
som dæmoner
Hun løsriver sig deres greb
Løber ud og hiver i døren
Den er låst
De prøver at berolige hende
men hun forstår dem ikke
tror ikke på det de siger
Tror kun de vil hende det ondt
Hun tør ikke tro andet
Et farvel
Farvel
Et knus
Det sidste
Måske for altid?
Et 'hav det godt'
Skridtene hvor lyden forsvinder
For sidste gang
En tåre af savn
Triller ned ad kinden
'For sidste gang'
Uopnåelig
Skræmmende
Sørgelig
Værelset græder
Som et rum badet i minder
hænger billederne overalt på væggen
Et sidste forsøg
på at fastholde den virkelighed der var
Engang
Et sidste forsøg
på at gribe verden udenfor murene
Sengen står uredt
Det betyder ikke noget herinde
ingen tager sig af det alligevel
Bare hun kommer og beder om pn
Pisse Nødvendigt medicin
når hun får det dårligt
Og så sker det endnu engang
hun går i panik
selv om hun minder sig selv om den anden
virkelighed
Gennem billederne
Hun vil ud
de dræber hende
Hun er uendelig bange
Hun får en sprøjte
Og bliver holdt nede i timevis
Indtil hun til sidst
Falder udmattet til ro
Udvendig
Mens hun græder hjerteskærende
Indvendigt
Panisk
Hun vil ikke dø
Hun falder hen
Næste morgen vågner hun op igen
her hører hun værelset græde
For hende og hendes smerte
De nyeste er skrevet først... Tak fordi i læste
Her hvor vi
Stille gråd
bryder stilheden
Her hvor vi ikke stiller spørgsmålstegn
Her hvor vi ikke ønsker at vide
Et desperat skrig
bryder stilheden
Her hvor vi forstår
Her hvor vi lader som ingenting
En alarm der går
bryder stilheden
Her hvor vi føler med vedkommende
Her hvor vi er tvunget til at lade som ingenting
Søgen
Et smil
der ikke modtages
En leg med følelser
Alt det jeg ikke forstod
Alt det jeg stadig ikke
forstår
En forsøg på hjælp
en hjælpende hånd
der med ét
ikke har nogen ejermand
Svigt på svigt
Tårer i mørket
Håbet om hjælp
der aldrig kommer
Menneske
En verden
hvor alt er klinisk rent
En verden
hvor alt er låst inde
En verden
hvor folk ikke kan passe på sig selv
En verden
hvor desperate råb er dagligdag
En verden
hvor bæltefikseringer finder sted
En verden
ingen udefra tør se
fordi den virker for bizar
for underlig
til at være menneskelig
Psykose
Angsten tager hende
tager hende til en verden
hvor frygten er alt
trygheden er intet
Et sted hvor lys er mørke
og mørke er alt
Hun mærker hvordan
vejrtrækningen bliver hurtigere
og hendes krop spændes
De fortæller hende
at alt er helt normalt
at hun ikke skal være bange
De rører hende forsigtigt
men hun hiver armen til sig
De skal ikke røre hende
De fastholder hende
for at hun ikke skal gøre skade
på sig selv
Men i sin verden forstår hun ikke
at de vil hende det godt
Hun ser dem kun
som dæmoner
Hun løsriver sig deres greb
Løber ud og hiver i døren
Den er låst
De prøver at berolige hende
men hun forstår dem ikke
tror ikke på det de siger
Tror kun de vil hende det ondt
Hun tør ikke tro andet
Et farvel
Farvel
Et knus
Det sidste
Måske for altid?
Et 'hav det godt'
Skridtene hvor lyden forsvinder
For sidste gang
En tåre af savn
Triller ned ad kinden
'For sidste gang'
Uopnåelig
Skræmmende
Sørgelig
Værelset græder
Som et rum badet i minder
hænger billederne overalt på væggen
Et sidste forsøg
på at fastholde den virkelighed der var
Engang
Et sidste forsøg
på at gribe verden udenfor murene
Sengen står uredt
Det betyder ikke noget herinde
ingen tager sig af det alligevel
Bare hun kommer og beder om pn
Pisse Nødvendigt medicin
når hun får det dårligt
Og så sker det endnu engang
hun går i panik
selv om hun minder sig selv om den anden
virkelighed
Gennem billederne
Hun vil ud
de dræber hende
Hun er uendelig bange
Hun får en sprøjte
Og bliver holdt nede i timevis
Indtil hun til sidst
Falder udmattet til ro
Udvendig
Mens hun græder hjerteskærende
Indvendigt
Panisk
Hun vil ikke dø
Hun falder hen
Næste morgen vågner hun op igen
her hører hun værelset græde
For hende og hendes smerte
De nyeste er skrevet først... Tak fordi i læste