0tilføjet af

Det lovede S og SF om børnechecken

S og SF har gentagne gange kritiseret den tidligere regering for at skære i børnechecken. Nu overvejer SRSF at gøre det samme.
- Der er ingen hellige køer.
Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) søndag aften på DR1. Og de nye toner fra regeringstoppen fortsatte:
- Spørgsmålet om børnechecken er et rigtigt dilemma, som vi skal i gang med at diskutere, sagde statsministeren og tilsluttede sig dermed sine regeringskolleger Margrethe Vestager (R) og Villy Søvndal (SF), som tidligere på dagen havde åbnet for at skære i børnechecken til de bedst lønnede danskere.
Det er som sagt nye toner. S og SF har igen og igen kritiseret den tidligere VK-regering for at forringe børnechecken ved at sætte en grænse for det maksimale beløb, en børnefamilie kan få.
Så sent som i oktober 2011 - altså efter folketingsvalget - sagde SFs politiske ordfører Jesper Petersen, at børnechecken skulle bevares og helst sendes tilbage til tiden før VKOs forringelser:
- Da den gamle regering lavede besparelserne, var vi modstandere, og det er vi stadig. Det er med til at øge uligheden, og det går ud over de fattigste familier, sagde Jesper Petersen til Berlingske den 4. oktober.
Han sagde samtidig:
- Vi har ikke glemt, hvad vi sagde, og vi synes, det er urimeligt, at det er børnefamilierne, der skal betale for de skattelettelser, den gamle regering har gennemført.
Mette Frederiksen (S) har også lovet at holde fingrene fra børnechecken. Den 2. september sidste år - altså 13 dage før folketingsvalget - sagde den daværende socialordfører:
- Forringelsen af børnechecken rammer rigtig mange børnefamilier, og det sørgelige er, at den også rammer socialt skævt, så familier, der i forvejen har det hårdt, får det endnu sværere. Det vil vi ikke være med til, og derfor vil vi rulle besparelsen tilbage efter valget, hvis vi kommer i regering, sagde Mette Frederiksen den 2. september i en pressemeddelelse.
Da Socialdemokraterne og SF i 2009 lavede deres fælles skatteudspil Fair Forandring, gik SF med til, at også højtlønnede direktører skulle modtage en børnecheck fra staten hver tredje måned.
http://www.bt.dk/politik/det-lovede-s-og-sf-om-boernechecken-0
Hvis ikke de røde føler sig til grin SÅ er de FULDE AF LØGN.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.