0tilføjet af

Der lå et dække over deres hjerte

"Frem til i dag ligger der, når som helst Moses oplæses, et dække over deres hjerte." — 2 Kor. 3:15.
Mange jøder afviste Jesus og hans lære fordi de stædigt holdt fast ved Moseloven. Naturligvis var der også undtagelser. Efter at Jesus var blevet oprejst, var der for eksempel „en stor skare præster [som] begyndte at adlyde troen". (Apg. 6:7) Men om de fleste af jøderne skrev Paulus ordene i dagens skriftsted. Han vidste sandsynligvis hvad Jesus tidligere havde sagt til de religiøse ledere: „I ransager Skrifterne, fordi I mener at I ved hjælp af dem vil have evigt liv; og det er netop dem som vidner om mig." (Joh. 5:39) Skrifterne, som de så omhyggeligt ransagede, skulle have hjulpet dem til at erkende at Jesus var Messias. Men jøderne havde deres egne forestillinger, og ikke engang det at de så Guds søn gøre mirakler, kunne overbevise dem om noget andet.

Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet for at vi skal lære deraf. (Romerne 15:4) Vi må derfor passe på, at ikke vore egne forestillinger hindrer os i at forstå, hvad det er Bibelen fortæller os. Hvis vi er modtagelige for Guds ord, vil Gud lede vore skridt, og vi vil vandre trygt ind på livets vej.
Venlig hilsen, ftg.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.