Den usynlige mands kone.
Der var engang en solstråle, der faldt på bølgen den blå, i horisonten der vil spå, om fremtidens veje så skrå.
På en lille skikkelse med noget ved sin side ,solstrålen falder, til tide det lyser frem i regnbuens skala svigende, som en svada for øjet så tørt i sjælens dør.
Kun øjet med diamanttåren kan se det.
Sker det dog alligevel, at skikkelsen smiler, inden den iler, til tider som higer mod miner så vel kørende på duracell.
Så er vel blot tanken om den usynlige varme ved side nok. Ønkser vel ej en spot mod bølgen så flot, mens den flyder idets gavers utydelige plot.
Utydelig, usynlig, gennemsigtigt, des mere den rummer skjult i toiletets kummer.
På en lille skikkelse med noget ved sin side ,solstrålen falder, til tide det lyser frem i regnbuens skala svigende, som en svada for øjet så tørt i sjælens dør.
Kun øjet med diamanttåren kan se det.
Sker det dog alligevel, at skikkelsen smiler, inden den iler, til tider som higer mod miner så vel kørende på duracell.
Så er vel blot tanken om den usynlige varme ved side nok. Ønkser vel ej en spot mod bølgen så flot, mens den flyder idets gavers utydelige plot.
Utydelig, usynlig, gennemsigtigt, des mere den rummer skjult i toiletets kummer.