den tvilvsomme

Jeg har brug for nogle seriøse og gode svar, og ikke den med at man skal holde sig fra gifte mænd.Jeg har meget længe kæmpet for dette, men han bliver ved, han vinker, smiler og tager mig med ud at køre, selvom jeg siger det er noget skidt, han siger også han kommer til mig, han bliver ved med at sige til mig at det vigtigste er at vi kan lide hinanden. Vi har været sammen på hans arbejde, hvor hans kolegaer kan se det,men det er han ligeglad med.Jeg spurgte hvad han troede hun ville sige til det, hvortil han sagde hun ville blive skide sur og smilede og grinede samtidig med at han siger han kommer til mig og er alvorlig når han siger det. Det hele startede for ca. 5 måneder siden hvor jeg kæmpede imod fordi han var gift, det har han været i 8 år.Men det er svært i lang tid at kæmpe imod sine følelser. Han siger det er det vigtigste at vi kan lide hinanden, og han kommer til mig. Kan jeg tro han kommer, han siger det mange gange til mig, og er altid alvorlig når han siger det.Han siger det ikke kun når han holder om mig men også når vi taler sammen på hans arbejde, Er dette nogle signaler om at hen mener det alvorligt.Jeg
holder meget af ham, det gør han også af mig det siger han, tror i han forlader konen, som han siger.Han kan godt lide at bo på landet, hvor jeg er er et by menneske, han sagde han var villig til at flytte til byen, bare det var lidt uden for storbyen, er det for min skyld.

Tror ikke han forlader sin kone... Og hvis han endelig gør, hvad skulle så afholde ham fra at gøre det sammme ved dig når han begynder at kede sig??? Som han åbenbart gør med sin kone... Lyder som om du allerede er ved at få følelser i klemme, så se at komme væk... Det ender galt... Og spørg dig selv, om du nogen sinde vil kunne stole på at han ikke er DIG utro??

Det er ikke nemt når følelserne ikke vil i samme retning som fornuften. Her tror jeg, du skal være hård og kræve handling og svar. Det virker som om, han er ældre end dig, og tror mig, jeg ved det er sagt før, men når man er gift, så holder man af det liv man har, og den man har det med. Der skal virkelig meget til, for at nogen opgiver dette. Dermed ikke sagt, at det er en dans på roser at være gift - åh nej, og ja, hvor kan man tænder på andre og have lyst til spændingen og forelskelsen igen. For mig lyder det som om det er det, som sker for dig. Selvfølgelig er det vigtigt, at I kan lide hinanden - ellers var I vel heller ikke kommet til det I er nu, men hvad er det ved ham, du kan lide? Opvejer det, at du altid bør have en vis usikkerhed i forhold til, om han vil være dig tro? Jeg er selv gift, elsker mand og barn over alt på jorden og kunne aldrig drømme om at gå fra dem - men derfor er jeg alligvel totalt tændt på en af mine kollegaer. Vi har ikke noget forhold, men jeg er da ikke sikker på, jeg ville kunne modstå ham, hvis han lagde op til noget mere alvorligt. Dermed er hverken han eller jeg på vej væk fra vores ægtefæller, vores handlinger er udelukkende et udtryk for tiltrækning. Derfor er det min overbevisning, at "din han" aldrig vil forlade sit trygge ægteskab, men kun bruge dig til at få den spænding i hans liv han mangler i ægteskabet. Kan du leve med det så nyd det - håber du på mere, så find en fri mand og sats på ham.
Al held og lykke