Den selvretfærdige bedrager???

Jeg undres af og til, når en person indrømmer at have været utro. Hvorfor skal det så ofte retfærdiggøres? Med undskyldninger a la':
- Jamen, det er bare sex!
- Jeg var fuld...
- Jamen jeg savnede min kæreste så meget, så det skete bare!
Hvorfor ikke bare indrømme at man har været et dumt svin, og prøve ikke at gøre det igen?? Hvorfor skal man nedgøre kærestens følelser med en bemærkning som "det var bare sex" (= hvorfor ialverden betyder det så meget, du overeagerer!)
Hvorfor kan I "utro" derude ikke forstå at selvom der ikke er følelser indblandet i det for jer, så er der det for jeres kærester??? Og forstå at hvis i simpelthen ikke kan leve sammen med kun en partner, så må I melde rent ud og prøve at finde en kæreste det er i orden for???

hørt! helt enig..!

Jeg tror undskyldningerne i forbindelse med utroskab gives for at lette sin egen samvittighed. Som du siger hjælper undskyldningerne i hvert fald ikke den kæreste det er gået ud over. Undskyldninger er der nok af, men hvor er den egentlige sandhed henne? Hvorfor ikke bare være ærlig som du skriver og undlade at komme med de dårlige undskyldninger? Utroskab skaber usikkerhed,tvivl,mindreværdskomplekser og sår på sjælen hos kæresten/samleveren.

Man undskylder og forsvarer og forsøger at skubbe ens dårlige samvittighed lidt fra sig, når man kommer med dårlige undskyldninger.
Det er simpelt og meget enkelt fordi man ikke har nogen forklaring. Det ligger i vores natur at vi skal kunne forklare os.
Ingen vil finde sig i at man siger "jeg har været utro" uden at begrunde det med en eller anden form for forklaring.
For hvis der ikke er nogen...