"Bundet" på hænder og fødder??

Man hører ofte dette udtryk, i forbindelse med parforhold, at man føler sig bundet...Og det er udelukkende negativt ladet!
Jeg undrer mig - Går man ind i et forhold, er det vel fordi man elsker? Og er det at elske, noget negativt? Hvis man føler sådan, så finder jeg det logisk, at man forlader hinanden, så man atter kan føle sig fri, og ubundet...
Hvis man virkelig elsker, går man da ind for forholdet med liv og sjæl, og er dèt at være i forhold en form at begrænse hinanden?

Ja, går man ind i et forhold, og elsker sin partner oprigtigt,- så er man naturligvis i det med sjælen .....
Men .... elsker man hinanden oprigtigt .... så er er også plads til at man hver især kan bevæge sig frit .....

..... selvfølgelig er det forpligtende at indgå i et forhold med den man elsker. Men den går jo to veje, således at forstå at man skal elske sin partner for partnerens skyld og ikke (kun) sin egen. Hvis partneren har brug for også at være sig selv og gøre "egne" ting skal der være rummelighed i kærligheden til det!
Nogle mennesker er jo utroligt besidderiske og kan ikke tåle at partneren gør noget som helst for sig selv .......... det er efter min mening ikke kærlighed - men ejerskab.
Og nej jeg taler ikke om flirt, utroskab osv