4tilføjet af

Bryllup, hvad mener du?

Jeg skal til bryllup og sidder og tænker på alle disse her underlige traditioner vi har. Nu er det min kusine (og desværre ikke mig der skal giftes) og jeg har på fornemmelsen at det bliver et HELT traditionelt bryllup med alt hvad et sådant indebærer:
Klippen i sokker, slips og slør, bimlen på glassene når der skal kysses, folk der ikke kan komme hurtigt nok hen for at kysse en efterladt brud eller gom imens den anden er på toilettet, brudevals inden klokken 12, ris på parret (og over alt) osv osv.
Jeg har det nok lidt sådan at jeg faktisk helst vil være fri for alt dette! Jeg vil hjertens gerne giftes (når min kæreste engang finder ud af at fri til mig) i det helt store skrud og med masser af gæster, blomster dejlig mad osv.
Men jeg kunne godt tænke mig at høre hvad andre synes om alle væres gamle brylluptraditioner.
Er det vigtigt at holde dem i hævd eller er de ligegyldige?
tilføjet af

Nogle af dem er for platte

F.eks kysseriet, hvis det foregår mere end en gang. Desværre har folk gennemgående ikke meget stil tilbage i livet, så mange ting lider under forfladigelse.
tilføjet af

Hver sin smag, heldigvis :)

Flere og flere af min familie og venner går lidt anderledes veje.
Inden for de sidste par år, er nogen gået på rådhuset og fået vielsen i hus. Så har nogen få stykker været med inde og med til festen bagefter. Hvis de holdt en.
Andre er til det store opbud og skrud😉, der koster dem længe efter de er skilt. Og det er så det, bare men selv er tilfreds og glad for det, dagen er gået og lyset er slukket.
Jeg kan godt forstå at man gerne vil holde det småt og godt. Eller stort og flot. Det er hvad parret selv har lyst til. Det er dem der skal have hjertet med i det.[l][l][l]
Så må andre synes hvad de vil...
tilføjet af

op til dig...

det er helt op til dig hvordan dit bryllup skal være..
jeg har haft mange brylluper i min tid som tjener og har set mange forskellige fester. Men du bestemmer selv og hvis du ikke har lyst til alt det så fra-be dig det og gør de mennesker, venner og familie omkring dig opmærksom på det og hva du ønsker dig når det bliver din tur til at skal giftes. Det du også kan gøre er at skrive det i indbydelserne og det acceptere de gæster også.
Vil nu ikke sige de gamle traditioner er ligegyldig for mange holder af dem og bruger dem, og nu om dage blander mange både de gamle og nye traditioner og nogle holder fast i de gamle. Men du skal gøre som du/i ønsker det skal være til dit bryllup.[l]
Håber det er noget du kan bruge..
hilsen tjenerne..
tilføjet af

det er ikke så farligt

🙂Min mand og jeg blev gift for et par måneder siden. Jeg har aldrig rigtig haft det som en stor prioritet, men det har han. Når det så skulle være, så skulle det ihvertfald ikke være i en kirke! Vi fik hevet en rådmand ud i et lækkert stykke skov, havde en håndfuld spillemænd til at give en super stemning, og solskinnet klaret resten sammen med gæsterne.
Jeg behøvede nu heller ikke aaalt det der med glas, kys, hey-ho og dutte-lut, men jeg FRAbedte mig det ikke, så det er jo hvad vores gæster havde lyst til - og det er sgu hyggeligt nok - ingen ko på isen. Det var en super dag, og det var blandt andet fordi vi havde lagt op til en hyggelig fest med glade gæster, og blandt andet fordi vi har nogle dejlige mennesker i vores omgangskreds, der gjorde festen til deres.
Og når alt kommer til alt, så er det ikke tilstedeværelsen af disse små traditioner, der gør dagen super/ødelægger din bryllupsdag. Det er jer, som værter, og jeres gæster 🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.