4tilføjet af

Beyoncé til Aalborg

Koncert med r&b-dronningen 5. maj i Gigantium
I maj får drengene i “Gaden” i Aalborg en ekstra grund til at råbe f-ordet, for selveste den internationale ukronede r&b-dronning Beyoncé kommer til byen. Nærmere betegnet 5. maj til en koncert i Gigantium.
Billetsalget til koncerten begynder 29. september klokken 10 på Billetnet og hos Aalborg Kultur- og Kongrescenter.
Beyoncé har netop udgivet sit andet soloalbum “B-Day”, der allerede har givet hende hits med “Deja Vu” og “Check On It”, førstnævnte i duet med kæresten Jay-Z, hvis koncert i aftes på Wembley i London hun i øvrigt gæsteoptrådte ved.
Koncerten bliver Beyoncés eneste i Danmark og hendes første som solist. Tidligere har hun besøgt landet som del af den nu hedengangne, særdeles populære r&b-gruppe Destiny’s Child, kendt for hits som "No No No”, “Say My Name”, “Independent Women”, “Bootylicious” og “Survivor”.
Beyoncé, som kun lige har rundet de 25 år, har også markeret sig pænt som skuespiller, blandt andet i “Austin Powers in Goldmember” og genindspilningen af "The Pink Panther", og snart kan hun opleves i hovedrollen i filmen “Dreamgirls” baseret på en musical over historien om Diana Ross og The Supremes. Filmen ventes at få dansk premiere den 19. januar 2007.
Og som om alt dette ikke er nok, lancerede Beyoncé sidste efterår i samarbejde med sin mor Tina Knowles sin egen designlinje, House of Deréon, som kan købes flere steder i verden.
tilføjet af

Jylland igen!!!

Hvad sker der for alle de koncerter det bliver holdt i det mørke, hvor de ikke engang har kapacitet til at huse alle koncertgængerne fra resten af landet og kaos opstår både når koncerten begynder og slutter! Det stinker bare for vildt, de store koncerter burde blive afholdt i hovedstaden..
tilføjet af

københavnersnobberi

Tænk dig om, det er jo kun halvdelen af Danmarks befolkning, der bor øst for Storebælt. Der er mange af os jyder, der er meget trætte af at skulle ofre mange penge på en rejse over storebælt vedsiden af en billet.
Det er da kun godt for alle, at koncerter med de store navne bliver spredt ud over hele landet....
tilføjet af

jylland styrer

Hejsa der
Tænk på at der måske er en grund til at de alle sammen med vil holde i Jylland
tilføjet af

tjaa

men er det en kunstner man bare skal se, så vil jeg da sige at det kan være lige meget hvor det er i landet man skal hend..
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.