at blive mødt... - bvadr!
Det lyder så langt ude med ,, at blive mødt,, men det forekommer mig idag at være rigtigt.
Det er lige gået op for mig at samtlige mine venner ikke møder mig. Ikke viser at de forstår hvad jeg siger. Ikke giver indlevelse tilbage, således at jeg kan føle mig mødt.
De er påfaldende dårlige til det.
Af en eller anden grund, så finder jeg mig venner, der ikke møder mig. Tror det er fordi jeg har lært af min far, at man skal være lukket, mænd skal være følelsesretarderede, ellers er de ikke rigtige mænd.
Og af en anden grund må jeg så på en eller anden måde føle mig frastødt af de mennesker jeg møder, der faktisk møder mig. Måske fordi jeg føler det bliver for medlidenheds-mor-omsorgs-nedladende-snasket.
Men så møder de mig jo heller ikke reelt, hmm
Min foreløbige undersøgelse peger mod at de fleste savner at blive mødt, tager til takke med hvad de får, eller svupper rundt i den meget tryggere og mindre foruroligende ,,overfladiskhed,,- som netop beskytter og giver let stemning, men som udelukker reelt møde en hel del. Den kan dog være en isbryder, men ofte kommer netop denne ,,at blive mødt..-bvadr!,, stemning og folk trækker sig alligevel.
Vi er nok ramt af pædagog-traumet.
For mig er kærlighed 95% fællesskab og uden at blive mødt, er nærheden vel ikke ret stor.
any comments?
Det er lige gået op for mig at samtlige mine venner ikke møder mig. Ikke viser at de forstår hvad jeg siger. Ikke giver indlevelse tilbage, således at jeg kan føle mig mødt.
De er påfaldende dårlige til det.
Af en eller anden grund, så finder jeg mig venner, der ikke møder mig. Tror det er fordi jeg har lært af min far, at man skal være lukket, mænd skal være følelsesretarderede, ellers er de ikke rigtige mænd.
Og af en anden grund må jeg så på en eller anden måde føle mig frastødt af de mennesker jeg møder, der faktisk møder mig. Måske fordi jeg føler det bliver for medlidenheds-mor-omsorgs-nedladende-snasket.
Men så møder de mig jo heller ikke reelt, hmm
Min foreløbige undersøgelse peger mod at de fleste savner at blive mødt, tager til takke med hvad de får, eller svupper rundt i den meget tryggere og mindre foruroligende ,,overfladiskhed,,- som netop beskytter og giver let stemning, men som udelukker reelt møde en hel del. Den kan dog være en isbryder, men ofte kommer netop denne ,,at blive mødt..-bvadr!,, stemning og folk trækker sig alligevel.
Vi er nok ramt af pædagog-traumet.
For mig er kærlighed 95% fællesskab og uden at blive mødt, er nærheden vel ikke ret stor.
any comments?