Anmeldt for socialt bedrageri
Jeg kom hjem til en meddelelse fra kommunen om at jeg anonymt var blevet anmeldt for socialt bedrageri, og muligvis har modtaget uberettigede tilskud fra kommunen.
Sagen er den at jeg er enlig mor med en kæreste.
Mit forhold ligger der, hvor vi planlægger at flytte sammen. Men at vi på nuværende tidspunkt har hver sin bopæl (vi har kendt hinanden i knap et år)... Min kæreste og jeg opholder os en del sammen, og p.g.a. børnene, foregår det oftest hos mig. For vores begges vedkommende har det været vigtigt, at vi føler os sikre på forholdet, før børnene skal opleve den store omvæltning det er, at bo sammen og muligvis skifte bopæl.
Vi har på ingen måde fællesøkonomi og der har på intet tidspunkt været penge imellem os. Dvs. at min kæreste ikke bidrager til mine faste udgifter, og at jeg ikke bidrager til hans.
Min kærestes ejer og bor i et hus, med alt hvad der til hører af faste udgifter og forbrug.
Jeg er temmelig ulykkelig over henvendelsen, da jeg betragter mig selv som et hæderligt menneske og en lovlydig borger, som bestemt ikke forsætligt vil udnytte det offentlige system.
Mit syn på at være, eller ikke at være enlig forsørger er, at der ingen økonomiske mellemværender mellem den enlige og en evt. kæreste, at den ene part ikke forsørges af den anden, og at der ikke foreligger noget fælles ansvar for den daglige husførelse.
Der er ingen specifikke retningslinjer for, hvor meget man må ses. Og jeg synes det er meget naturligt, at man med henblik på et kommende samliv, ses mere end én gang om ugen.
Jeg kan ikke afvise at min kæreste fra tid til anden har givet en hjælpende hånd eller gjort mig en vennetjeneste. f.eks. hvis jeg har haft storskrald til renovationspladsen, eller har udført praktiske gøremål mens han har været hos mig.
Min kæreste har ikke sine personlige ejendele her på adressen. Han har altid en taske med, med tøj og hvad han ellers skal bruge, når han er hos mig.
Situatinen er pt. den, at vi er begyndt at søge efter mulige emner for vores kommende fælles addresse, og at min kærestes bolig er på vej på boligmarkedet. Såfremt hans bolig bliver solgt, før vi har fundet vores kommende fælles-hjem, flytter han ind hos mig. Og fra den dag, vil jeg, som jeg definerer begrebet enlig forsørger, naturligvis ikke længere være det.
Sikke en lang forklaring - og nu til mit spørgsmål.
Hvordan foregår sagsbehandlingen af en anmeldelse for socialt bedrageri? Hvilke kriterier kigges der på? Og hvordan skal jeg håndtere sagen.
I brevet fra kommunen, skal jeg som udgangspunkt udfylde en erklæring om at jeg er reelt enlig forsørger (hvilket jeg mener jeg er... endnu), og derefter vil jeg muligvis høre nærmere i løbet af 2 måneder.
Og så kan mavepinen vokse og tankespindet køre helt ud af proportioner i lang tid, synes jeg.
Skal jeg forvente en større undersøgelse, hvor både mine og min kærestes kolleger og bekendte vil blive udspurgt, ransagning af mit hjem, og forhør af mine børn og medarbejdere i daginstitution og til fritidsaktiviteter?
Kan selv se, at ovenstående virker helt paranoidt, men jeg ved ikke noget om, hvordan en sådan sagsbehandling forløber. I brevet fra kommunen var der ikke nogen nærmere beskrivelse, blot en meddelelse om at kommunens undersøgelse sker i henholdt til Retssikkerhedslovens paragraf 10.
Håber der er nogle herinde, som måske har kendskab til lignende og som kan fortælle lidt om, hvad jeg kan forvente der kommer til at ske.
På forhånd tak.
Sagen er den at jeg er enlig mor med en kæreste.
Mit forhold ligger der, hvor vi planlægger at flytte sammen. Men at vi på nuværende tidspunkt har hver sin bopæl (vi har kendt hinanden i knap et år)... Min kæreste og jeg opholder os en del sammen, og p.g.a. børnene, foregår det oftest hos mig. For vores begges vedkommende har det været vigtigt, at vi føler os sikre på forholdet, før børnene skal opleve den store omvæltning det er, at bo sammen og muligvis skifte bopæl.
Vi har på ingen måde fællesøkonomi og der har på intet tidspunkt været penge imellem os. Dvs. at min kæreste ikke bidrager til mine faste udgifter, og at jeg ikke bidrager til hans.
Min kærestes ejer og bor i et hus, med alt hvad der til hører af faste udgifter og forbrug.
Jeg er temmelig ulykkelig over henvendelsen, da jeg betragter mig selv som et hæderligt menneske og en lovlydig borger, som bestemt ikke forsætligt vil udnytte det offentlige system.
Mit syn på at være, eller ikke at være enlig forsørger er, at der ingen økonomiske mellemværender mellem den enlige og en evt. kæreste, at den ene part ikke forsørges af den anden, og at der ikke foreligger noget fælles ansvar for den daglige husførelse.
Der er ingen specifikke retningslinjer for, hvor meget man må ses. Og jeg synes det er meget naturligt, at man med henblik på et kommende samliv, ses mere end én gang om ugen.
Jeg kan ikke afvise at min kæreste fra tid til anden har givet en hjælpende hånd eller gjort mig en vennetjeneste. f.eks. hvis jeg har haft storskrald til renovationspladsen, eller har udført praktiske gøremål mens han har været hos mig.
Min kæreste har ikke sine personlige ejendele her på adressen. Han har altid en taske med, med tøj og hvad han ellers skal bruge, når han er hos mig.
Situatinen er pt. den, at vi er begyndt at søge efter mulige emner for vores kommende fælles addresse, og at min kærestes bolig er på vej på boligmarkedet. Såfremt hans bolig bliver solgt, før vi har fundet vores kommende fælles-hjem, flytter han ind hos mig. Og fra den dag, vil jeg, som jeg definerer begrebet enlig forsørger, naturligvis ikke længere være det.
Sikke en lang forklaring - og nu til mit spørgsmål.
Hvordan foregår sagsbehandlingen af en anmeldelse for socialt bedrageri? Hvilke kriterier kigges der på? Og hvordan skal jeg håndtere sagen.
I brevet fra kommunen, skal jeg som udgangspunkt udfylde en erklæring om at jeg er reelt enlig forsørger (hvilket jeg mener jeg er... endnu), og derefter vil jeg muligvis høre nærmere i løbet af 2 måneder.
Og så kan mavepinen vokse og tankespindet køre helt ud af proportioner i lang tid, synes jeg.
Skal jeg forvente en større undersøgelse, hvor både mine og min kærestes kolleger og bekendte vil blive udspurgt, ransagning af mit hjem, og forhør af mine børn og medarbejdere i daginstitution og til fritidsaktiviteter?
Kan selv se, at ovenstående virker helt paranoidt, men jeg ved ikke noget om, hvordan en sådan sagsbehandling forløber. I brevet fra kommunen var der ikke nogen nærmere beskrivelse, blot en meddelelse om at kommunens undersøgelse sker i henholdt til Retssikkerhedslovens paragraf 10.
Håber der er nogle herinde, som måske har kendskab til lignende og som kan fortælle lidt om, hvad jeg kan forvente der kommer til at ske.
På forhånd tak.