Ambulant behandling?

Hvis et anklageskrift lyder således,

Der nedlægges påstand om, at tiltalte dømmes til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammed med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.
Der nedlægges påstand om, at der fastsættes en længstetid på 5 år for foranstaltningen og en længstetid på 1 år for opholdet, jf. straffelovens §69a, stk.1.

Så vidt jeg kan læse mig til, er ovenstående det næsthøjeste en anklager kan stræbe efter inden for bestemmelserne omkring ambulant behandling. Det højeste er at længstetiden er ubestemt (i den anden påstand foroven).
Men mht de to påstande der nedlægges, hvad betyder det i praksis? Går anklageren efter tvangsindlæggelse? Eller hvad ligger der i det konkret? Her tænker jeg på situationen hvor den ambulante behandling misligeholdes af den dømte.

At betydningen er at anklageren går efter en dom på ambulant behandling. Hvorlænge behandlingen skal fortsætte vurderes af overlægen.(men max 5 år)
Under behandlingsforløbet vil den dømte kunne blive tvangsindlagt enten hvis den ambulante behandling ikke følges, eller hvis lægerne vurderer at der er behov for indlæggelse (som regel hvis den dømte er til fare for sig selv eller andre).
[s]

Jeg tænker umiddelbart det samme, men påtalen er i den stramme ende af den form for straf. Her tænker jeg på at det kunne have heddet sig "max 3 år" samt uden indblanding fra Kriminalforsorgen.
Under alle omstændigheder er der vel tale om en betinget straf med vilkår om behandling?

. . [f] [s] . ! .
Hvis den dømte skal modtage psykiatrisk/psykologisk støtte i fem år med kriminalforsorgen som tilsynsførende så er det da indbefattet at dømte i alle fem år kan tvangsindlægges hvis dette skønnes påkrævet . . Og da psykiatriske problemer er af den fleksible art de er, kan man ikke stille krav om et psykiatrisk ophold på maksimum et år . .