Aaargghh-- Hvad sker der??
Jeg er heteroseksuel. Det har jeg været i snart 35 år. Så er det lissom på plads, ik...
De sidste par måneder har virkelig fået sat tvivl i mig, om jeg måske kunne være biseksuel. helt skræmmende at tænke på. Ikke fordi det gør noget, men fordi jeg troede jeg kendte mig selv og min seksualitet.
Lærte en pige at kende i januar da jeg startede nyt job. Og har hele tiden synes hun er vildt sød. Hun er homoseksuel. Fair nok. Hun er møg sød, og vi taler vildt godt sammen.
Jeg var i forhold på 7. år, og har ikke skænket en tanke at der skulle laves om på det.
Skæbnen ville så, at min kæreste smuttede for 2 mdr siden.
Og af en eller anden årsag kom jeg så lidt tættere på den her pige på jobbet. Vi har brugt alle vores pauser sammen osv osv.
Jeg begyndte sådan lidt at føle lidt mere end hvad jeg sådan lige havde regnet med (uden at sige noget, for jeg kender overhovedet ikke den side af mig selv, så det skræmte mig meget). Og for noget tid siden fortalte hun mig så at hun er ret vild med mig. Faktisk ret meget.
Jeg gik og tyggede lidt på den, men afviste over for mig selv at det kunne blive til noget som helst.
Men jeg havde bare lyst til at være tæt på hende. Og det har jeg stadig.
Nu har vi så talt en del om det hele, og måske fået den kørt lidt længere ud end jeg sådan lige umiddelbart havde regnet med jeg ville. Og jeg er faktisk ret vild med hende.. Så meget at der allerede er 2 i min omgangskreds jeg har fortalt det til. Har faktisk lyst til at fortælle alle det..
vi har småkysset og sådan noget. Lidt uskyldigt. Men jeg vil hende vildt gerne. Vi skriver sammen hele tiden, og ringer sammen hver dag selvom vi har været sammen på jobbet også.
Men for pokker. Jeg har jo fortalt hende at jeg er til mænd. Har levet hele mit voksenliv med mænd, har været sammen med rigtig mange af dem, og har udforsket den side en del. Har faktisk været der hvor sex var det vigtigste. Alt andet var ligegyldigt. Det med piger kender jeg overhovedet ikke til. Og jeg har aldrig i min vildeste fantasi overvejet den retning. Så hvad sker der lige??
Er det normalt? Ikke at jeg har planer om at ændre på det, for jeg vil gerne fortsætte. Men jeg er altså vildt skræmt over mig selv. Havde aldrig tænkt at jeg kunne blive glad for en pige på den måde.
Nu er det her, for mig, ikke af nysgerrighed eller spænding. Tværtmod. Er skide nervøs ved tanken om at det en dag måske skal ende med... ja... sex.
Pis altså.... Hallo... Jeg har børn... Kan da ik pludselig bare falde for en pige.... Hvad sker der?
Nogen der kender noget til sådan noget??
De sidste par måneder har virkelig fået sat tvivl i mig, om jeg måske kunne være biseksuel. helt skræmmende at tænke på. Ikke fordi det gør noget, men fordi jeg troede jeg kendte mig selv og min seksualitet.
Lærte en pige at kende i januar da jeg startede nyt job. Og har hele tiden synes hun er vildt sød. Hun er homoseksuel. Fair nok. Hun er møg sød, og vi taler vildt godt sammen.
Jeg var i forhold på 7. år, og har ikke skænket en tanke at der skulle laves om på det.
Skæbnen ville så, at min kæreste smuttede for 2 mdr siden.
Og af en eller anden årsag kom jeg så lidt tættere på den her pige på jobbet. Vi har brugt alle vores pauser sammen osv osv.
Jeg begyndte sådan lidt at føle lidt mere end hvad jeg sådan lige havde regnet med (uden at sige noget, for jeg kender overhovedet ikke den side af mig selv, så det skræmte mig meget). Og for noget tid siden fortalte hun mig så at hun er ret vild med mig. Faktisk ret meget.
Jeg gik og tyggede lidt på den, men afviste over for mig selv at det kunne blive til noget som helst.
Men jeg havde bare lyst til at være tæt på hende. Og det har jeg stadig.
Nu har vi så talt en del om det hele, og måske fået den kørt lidt længere ud end jeg sådan lige umiddelbart havde regnet med jeg ville. Og jeg er faktisk ret vild med hende.. Så meget at der allerede er 2 i min omgangskreds jeg har fortalt det til. Har faktisk lyst til at fortælle alle det..
vi har småkysset og sådan noget. Lidt uskyldigt. Men jeg vil hende vildt gerne. Vi skriver sammen hele tiden, og ringer sammen hver dag selvom vi har været sammen på jobbet også.
Men for pokker. Jeg har jo fortalt hende at jeg er til mænd. Har levet hele mit voksenliv med mænd, har været sammen med rigtig mange af dem, og har udforsket den side en del. Har faktisk været der hvor sex var det vigtigste. Alt andet var ligegyldigt. Det med piger kender jeg overhovedet ikke til. Og jeg har aldrig i min vildeste fantasi overvejet den retning. Så hvad sker der lige??
Er det normalt? Ikke at jeg har planer om at ændre på det, for jeg vil gerne fortsætte. Men jeg er altså vildt skræmt over mig selv. Havde aldrig tænkt at jeg kunne blive glad for en pige på den måde.
Nu er det her, for mig, ikke af nysgerrighed eller spænding. Tværtmod. Er skide nervøs ved tanken om at det en dag måske skal ende med... ja... sex.
Pis altså.... Hallo... Jeg har børn... Kan da ik pludselig bare falde for en pige.... Hvad sker der?
Nogen der kender noget til sådan noget??