50-årig mand nægter at bryde negativ social arv

Min mand er opdraget til at det var hans mor der bestemte alt og taget afgørelse om alt,(Børneopdragelse, mad, rengøring) helt ind i hans voksen liv. Han har aldrig skullet gøre noget selv. End ikke smørre sin egen madpakke, vaske sit tøj eller lave mad sit eget mad. Hans mor gjorde det hele og forlangte nærmest at det skulle forsætte da jeg mødte ham. Jeg sagde dog fra, vi skulle bygge vores eget liv op, hvilket udløste at jeg ikke var en god svigerdatter.
Han har aldrig fået den grundlæggende opdragelse. Siger og gør hvad der passer ham og er total ligeglad med hvor meget han sårer folk. Ville have og beholde familien, men vil ikke tage ansvar, hverken som mand eller far og nægter at ændre noget.

Det har bevirket at han nu som 50-årig ikke tager ansvar for noget som helst. Når der skal tages afgørelser er svaret fra ham: Det ved jeg ikke eller jeg er da ligeglad.
han giver det indtryg at det hans mor gjorde var fuldstændig rigtig og alt hvad jeg gør er helt forkert. Det ved jeg dog at det ikke er. Ellers ville så mange mennesker uadhængig af hinanden vel ikke sige at jeg gør det godt?
Han siger tit at han aldrig har haft en god barndom. Han måtte aldrig noget og kendte ikke sine forældre som man nu kender sine forældre. Han siger også at det hans mor gjorde var forkert. Glæde i hjemmet var forbudt og bandlyst (Grin, smil, hygge og spontan leg måtte ikke finde sted.) Hun forbød oveni købet mig at hygge og have det sjovt med vores egne børn i mit eget hjem. Det tog jeg mig dog ikke af.
Han siger også at han ikke husker noget som helst fra sin barndom.
Den dag idag, er min mand meget negativ, afviser alt hvad der har med glæde og positivitet at gøre og der er ingen der gider have med ham at gøre. Mange har i årenes løb spurgt mig, hvorfor han er sådan og jeg har altid kommet med undskyldninger for det. Det gør jeg ikke mere.
Kærlighed fra min side må kun foregå når han giver lov til det, hvilket har bevirket at jeg har trukket mig tilbage. Jeg gider da ikke gå og vente på at få lov. Når han så skælder mig ud for det og jeg siger at det ikke skal foregå kun når han giver lov, ja så bliver han skide sur og vender det til at alt er min skyld. Tage ansvar for at det reelt er ham der har skubbet mig væk, det gør han ikke.

Han startede selv en diskurtion om det hele igår ved at sige at jeg ikke havde givet vores børn mere vidde rammer og ladet dem gøre hvad der passer dem. Underforstået at jeg skulle have opdraget dem som hans mor ville have det og at den måde jeg har opdraget børnene på ikke var ok. (Det er bare underlig at jeg hører alle steder fra at vores børn og nogle flinke, velopdragne og søde unge drenge og skolerne siger de altid passer deres ting og har styr på alt. Hvis min opdragelse ikke var ok, så ville jeg vel ikke høre disse ord.)
Bag efter sidder han og siger at jeg har gjort det godt.
Jeg skriver: Jeg og min, for min mand har aldrig virkelig påtaget sig ansvaret som far. Jeg har gang på gang inddraget ham, men han har afvist ansvaret ved at sige: Det ved jeg ikke, eller jeg er ligeglad. Han kommer aldrig med egne meninger eller holdninger.
Til trods for han "klager" over at han er sådan, nægter han at bryde den sociale negativ arv.
Jeg kan ikke få hans klager og afvisning af at bryde den negative sociale arv, til at hænge sammen og at han hele tiden siger det ene og bagefter noget andet.
Jeg kan i det hele taget ikke finde hverken hoved eller hale i hvad der sker for min mand.

nu er det jo nok lidt sent, at ville lave om på tingende, i har levet sådan i mange år, hva er det der gør, at du vil lave det om nu?
Det vil være næsten umuligt, at lave om på en mand der er 50 når der ikke er sket noget før.
Kan godt forstå, at du er træt af denne negative person men i har haft mange år sammen, så hvad er det der gør du lige nu ikke vil mere.

Kan ikke rigtig hitte ud af hvad hensigten er med trådstarters indlæg.
Du har som ovennævnt kæmpet med denne mand i mange år, og hvad er det nu du vil?.
Gode råd til hvordan du får ændret din mand? Hvordan du kan forlade ham? Gode råd til hvordan du kan leve med hans dysfunktion?.
Hvis det er nogle af de spørgsmål du ønsker svar på, kan jeg hurtigt svare klart NEJ. Du kan ikke ændre ham, og jeg tror ikke du kan få dig til at forlade ham efter alle disse år, og du kommer ikke til at få et lykkeligt ægteskab med ham.
Hvis du virkelig har holdt den mand ud i alle de år, begynder jeg at tro du ikke elsker dig selv nok til at forlade ham. Tror du selv må have nogle dyssede sider af dig selv, siden du har kunnet leve med en sådan mand i så lang tid, og samtidig ladet dine børn vokse op i det.
Han ændre sig aldrig, men jeg ved at der er ufatteligt mange kvinder der i et helt liv prøver at lave manden om UDEN held. Man siger til sig selv, at han nok skal forandre sig med alderen. Din mand er 50 år gammel. Håber virkelig ikke du tror han kommer til at ændre sig, for så er du direkte naiv. Ja, jeg bruger en hård tone, men jeg er bare lidt træt af alle de kvinder jeg har mødt i dit sted, som bare lader helvedet fra manden blive ved med at ruinere livet.
Der er en grund til at du har tiltrukket ham og omvendt.
Tror ikke det er din mand du skal arbejde med. Du skal seriøst begynde at arbejde med dig selv.