1 måned enlig!

Hej enlige:
Søger lidt råd fra andre som muligvis har prøvet følgende:
Jeg gik fra min kone for 1md. siden, i enighed, troede jeg.
Dagen før jeg skulle "flytte", blev historien at jeg havde fundet en anden, da jeg 2 uger før havde oprettet profil på facebook.
Jeg kom i tredie grad forhør, foran mine 2 store børn, hvilket ville gøre at sagde jeg meget imod, ville de jo stå og skulle vælge om det var mig eller konen som talte "sandt", og den situation ville jeg ikke stille dem i, så jeg "gled" af og tog nok mere eller mindre imod.
Nu er der som skrevet gået 1md, og mine store børn vil ikke svare igen når jeg kontakter dem.
Jeg kan til dels se de nok føler jeg har svigtet, men udover dette flytteri (bor for mig selv), mente jeg jo, jeg altid har været en god og kærlig far.
Denne tro bliver der ved deres valg dog rokket noget ved må jeg sige, men ved dog ikke rigtigt hvorledes jeg skal takle det.
Nogen som tør stille forslag hertil?

Hvis Dine børn er vant til Facebook burde de vide at siden bruges til meget andet udover dating.

JEG har oplevet det samme og har ingen kontakt til mine børn eller familien fordi ex-konen fortæller ekstrem meget negativt om mig.
Jeg har fra min kusine fået oplyst at ex-konen fortæller på samme måde som journalister gør: en masse lort som "angiveligt" er sket
altså hendes ønsketænkning og det fortæller så livagtigt at alle tror på det
Igår snakkede to mænd i min lokale kiosk om forsiden af avisen om Haderslev-drabet
den ene sagde: Jeg håber morderen har begået selvmord og ellers skal jeg nok sørge for det.
TYPISK dansk.[:*(]

Jeg ved sku ikke!, tror ikke hun direkte bagtale mig, det kan hun næsten ikke, men manipulere vil jeg mere tro kan lykkes, men tak for sangen

Ja, det gør de, men jeg tror der er en som "skubber" lidt manipulerende på.

men er som børn meget svært at forstå hvordan mor eller far kan finde på at være utro, man føler sig svigtet og ikke god nok siden han/hun dog kunne finde på det.
har selv haft en periode på 2 år hvor jeg nægtede at snakke med min far fordi han havde været min mor utro og var skyld i de måtte gå fra hinanden...følte hele vores liv faldt fra hinanden og man pludslig var "kastebold" imellem mor og far, og man blev "nød" til at tage parti... og kunne selv ikke forstå hvordan nogen kunne finde noget fantastisk som vores familie på gulvet

Hej Med dig
Jeg har været næsten det samme igennem, mange kvinder bruger børnene imod os, det er deres eneste våben, fordi de føler sig svigtet, men tro mig den dag børnene opdager at din kone har manipuleret med dem, bliver hun straffet, jeg havde ikke kontakt til mine børn i 18 mdr og når jeg ringede til dem fik jeg en telefonsvarer, og der indtalte jeg deskedder til børnene, gaver til jul fødselsdag påske osv kom retur når jeg havde været uden at afleverer dem, men jeg håldt stædigt ved, fandt en dejlig kone fik barn, og så kunne de ikke sryrer nysgerrigheden længere så de kom, og idag har jeg en rigtigt godt forhold til dem, så mit råd, HOLD VED DINE BØRN og snak aldrig grimt om deres mor uanset hvad hun har gjort for at sætte dig i dårligt lys, så dybt skal du ikke synke.
Held og Lykke med det

de er 11-17-20, ham på 11 får det først at vide i ferien nu.
Ja jeg håber da det er hen i den retning du der skriver, og at tiden så bare må arbejde for os, dog er det sku hårdt at være den som slet ingen kontakt har/får, trods man har været to om tangoen.

Det er trøstende ord, og det gør jeg og har hele tiden gjort det.
Jeg taler aldrig grimt om min ex kone, det må folk jo selv vurdere alt efter hvad de får at vide hen af vejen.
Tak for responcen

Min yngste talte med sin far efter tre måneder ca. Han fik aldrig rigtig tillid til ham mere.
Min ældste søn ville ikke tale med sin far i meget lang tid. Han så, hvordan jeg blev behandlet og det var han meget vred over.
Min x-mand troede sikkert, han havde været en god far, men jeg vidste noget andet.
Min søn sagde jeg ikke noget til, men han er ikke dum. Der gik næsten et år, før de talte sammen, men han tilgav ham aldrig behandlingen af mig. Det er nu 30 år siden.

Er du helt sikker på, du er så uskyldig, som du siger. Du kunne jo også have valgt at være ærlig, i stedet for at undvige, ikke.

Jeg tror du misforstår lidt, at undvige i dette tilfælde er at ikke at sige det modsatte af konen, eller sagt på en anden måde, sagde jeg det modsatte, som er det rigtige, så skulle børnene vælge hvem der sagde sandheden, den situation ville jeg ikke stille dem i, det ville jeg tro de ville finde ud af efterfølgende.
Og det finder de ud af som tiden går, dog er tiden lang, men tak for sangen, og synd for dine børn og sikkert også din mand, uden dog at kende til de dybere grunde, dog går 90% af gifte fra hinanden fordi den ene, eller begge, har fundet en anden, så den grund alene bør både børn og voksne kunne takle.
Man kan jo ikke tving folk til at elske hinanden, og kærlighedens veje er uransagelige.
Vi har været sammen i meget lang tid, og har altid behandlet hinanden godt, dog er vi "vokset" hver sin vej, og det er faktisk grunden til jeg gik.

Det vil jeg håbe. Jeg kender jo slet ikke jeres forhold , jeg har jo kun erfaringen fra mit eget.
Vi havde også været sammen i meget lang tid og jeg blev behandlet ualmindeligt dårligt.
Mine børn var 18 og 20 år gamle.
Havde det været mig ville jeg have fortalt min udlægning af det hele , det er bedst at være ærlig, uden at rakke den anden ned.
Børn ser mere, end man tror.

Hej igen.
Det gjorde jeg også, fortalte at mor og jeg ikke var verdensmestre i at kommunikere, (hvilket de selvfølgelig vidste), og at jeg var på facebook for at "snakke" med andre, fortiden o.l, gamle klassekammerater.
Min fejl var nok jeg gjorde det uden deres mors viden, hvillket også var fjollet, men det var nok lidt trods handling, som så blev meget dyr.

rent ud, at du er ked af det. At du savner dem.
Hvis I har haft et godt forhold og du behandler deres mor pænt ville det undre mig meget, om ikke de vil tale med dig. 🙂

Hvis der ikke er noget i det, sys jeg at det er meget barnligt af din ekskone at sige at du ikke var trofast. Og frygteligt at din familie mistror dig og tager hendes side.
Det har jeg selv prøvet.
Men angående dine børn.
Self er de vrede og forvirrede og det nemmeste er jo at give skylde på en kilde.
I dette tilfælde, dig.
Jeg sys ikke at du skal opgive dine børn, selvom de skubber dig væk nu.
Giv dem tid, tag et skridt af gangen. Hvis de ikke vil tale med dig, så skriv god nat smser til dem, hvor du fortæller kort hvordan din dag gik, at du savner dem og at de skal sove godt.

Efter en periode med monolog, prøv med lidt opfordring til dialog. Skriv kort til sidst: håber din dag gik godt? (? kan være spørgende nok uden at være for påtrængende) Og husk hvis du har flere børn, at skrive forskellige ting til dem hver især, så beskederne er personlig.
Når de begyder at svare, så lad være med at opfordre til møde med det sammen,
tag et lille skridt af gangen. Spørg først generalt om deres hverdag, så om deres følser og når de er begyndt at åbne og svare, spørg om et møde.
Men husk: press dem ikke til at vælge side, selvom du sys moren er tosset.
Det lægger pres på børn.

Hej du.
Det lyder helt fornuftigt og det er sådan jeg gør, sjovt nok.
Jeg kunne aldrig drømme om at sige dårlige ting om deres mor, det klarer hun vel selv med tiden.
Tak for indlægget, du lyder jo som en fornuftigt ung dame.
hej