1tilføjet af

Øv! Venner mod betaling

Følelsen af total ensomhed har altid ligget i mig. Den startede som barn, men sidder stadig
dybt i maven, nu hvor jeg er blevet voksen. Også selvom jeg har fået venner nu. Da jeg var barn sagde mine forældre, at jeg skulle være opsøgende . "De kommer ikke til dig", sagde min far. Så jeg prøvede og prøvede. Spurgte klassekammeraterne om de ville være sammen efter skole. Men altid skulle de noget. Og undskyldningerne var fantasifulde. "Nej, jeg kan ikke, jeg skal hjem og drikke en cola." Og når jeg så spurgte, om vi kunne ses bagefter var svaret, "så skal jeg drikke én til". En dag var jeg dog med hjemme hos en dreng fra klassen. "ENDELIG", tænkte jeg. Nu er jeg accepteret. Lige indtil han måtte krybe til korset og indrømme at han have fået penge af en anden for at spørge mig om vi skulle være sammen. Jeg havde nemlig spurgt ham nogle gange og han kunne ikke lide at sige nej.
Sjovt som små egoistiske børn kan præge én resten af livet. Det værste er hvis det udvikler folk, som selv bliver indadvendte og egoistiske. Måske de sku kigge lidt på Gi' den videre: www.gidenvidere.dk
Husk at hver gang du får en person til at føle sig noget værd, så har du gjort verden en lille smule mere fantastisk. Hvad kunne du gøre idag?
Mange hilsner
Jacob V.
tilføjet af

M34Kbh

Hey,
Hold da kæft, hvor lyder det surt... Stor sympati herfra... I dag er der heldigvis chatten, hvor det kan lade sig gøre at møde gode, søde og rare mennesker, hvis man er ensom...
Vh.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.