Øv så er travlheden snart forbi

Jeg lavede den klassiske... Begravede mig i arbejde og andre aktiviteter, så jeg havde for travlt til at tænke på, at jeg savner og elsker min ekskæreste... Og jeg troede faktisk at jeg efterhånden havde det godt og var kommet oven på... Men da jeg havde afleveret mit afgangsprojekt, gik der ikke mere end 2 dage, så var tristheden der igen :-(
Nu er det ikke sådan at jeg bare sidder og kukkelure... Arbejder, besøger venner, går til firtidsaktiviteter og planlægger en fremtid for mig selv - så jeg kan ikke forstå at jeg ikke kommer oven på...
For et par dage siden, var der en fyr der lagde op til mig, men jeg fik det bare underligt og havde mest af alt lyst til at sige at jeg er min ekskærestes pige...
Er der nogen der har nogle gode råd til at komme videre? For det er altså efterhånden 9 måneder siden at mit forhold sluttede...

Jeg har en BA opgave der skal afleveres d. 16?? Så er du beskæftiget så længe;o)
Undskyld det sjove indslag, men kunne ikke lade være. Min kæreste og jeg er også lige gået fra hinanden så ved til dels godt hvordan du har det.
Måske skal du bare lade være med at forcere at du skal møde en ny. Nyd i stedet dine veninder og familie, gå i zoo, teateret, biografen, museet osv osv, altså dvs begrav dig ikke i arbejde, men fornøjelse (noget du nyder).. Tror også man skal huske på hvad den egentlige grund var i gik fra hinanden, man kan let ende med at idealisere hvor sød og god han var og glemme at i gik fra hinanden af en grund.
Ikke desto mindre må du have et godt nytår;o)

for når du ikke kan frigøre dig på 9 mdr. tror jeg du må indse, at de følelser du har skal du lære at leve "sammen" med. Du må tage de følelsermed videre i livet som noget positivt og livsbekræftende, i stedet for at forsøge at undertrykke dem for det kan du nok ikke. Det er som en korkprop man forsøger at "drukne".. for så at opdage den dukker op igen men blot et nyt sted. En hel umulig opgave!
Så mit råd er at du skal se at elske dig selv for at være så seriøs som du jo netop er. For at være i stand til virkelig at elske et andet menneske dybt og inderligt som du viser du gør nu, dèt er en stor ting og noget man burde være stolt af fremfor at kravle langs husmuren som en falden engel. Tag dine englevinger på dig og flyv videre gennem livet med de gode følelser du har,og du kan være sikker på at de nok skal blive gengældt der hvor de "passer ind". Vær helt rolig og vend situationen til noget positivt i livet fremfor denne fastlåste situation du er i nu, hvor du krampagtigt forsøger at undertrykke dine følelser. Din eks. symboliserer bare at du er et følsomt individ..men dine følelser tilhører altså DIG og ikke ham!
Mener også at du n (som den anden anbefaler dig) skal gøre ALT det du ved kun er godt..for dig selv! Gør en masse godt for sig selv, inclusiv det du kan HUSKE du engang kunne lide. Altså vær din egen hjælper ..stil dig udenfor dig selv og før dig selv gennem denne tid på en god måde, så du hele tiden husker hvem du er under processen.
Ja ved godt det er pokkers svært, men KAN gøres på den gode måde: at komme over en kærestesorg, og bevare sine følelseruden man kommer ud på den anden side som en frustreret kvinde. Må det ikke ske for dig!
Så du skal nok være mere solidarisk med dig selv, hvis du skal komme videre uden at du behøver fortrænge dine følelser. Brug dine overskudsfølelser til alt andet at dyrke fortiden, det er mit råd til dig!
Ønsker dig alt godt i det nye åt 2008
Pusser:-)

Tak for den gode opmuntring
Du har sikkert ret i at følelserne ikke forsvinder... Men har aldrig tænkt på det som en positiv ting at de ikke vil gå væk... Synes bare at det er frustrerende, men jeg vil prøve at følge dit råd og tage dem med mig, som en del af mig. Og lære at leve med at de er der.
Og tro mig, jeg forsøger at bruge tiden på ting jeg interessere mig for, og min hund er nok en af de mest elskede hunde i Danmark :-)
Du må også have et rigtig godt nytår :-)
Malene

God ide med opgaven - meen... tror alligevel at jeg springer over... :-)
Prøver også at nyde de gode ting... Og når nu jeg bliver færdiguddannet om en måned, er der jo også lidt flere penge til de gode ting :-)
Jeg skal ikke tænke for meget på den egentlige grund til at vi gik fra hinanden, for der var ik rigtig nogen. Svært at forklare, men vi skulle bare ha snakket lidt mere, som vi ellers altid gjorde.
Du må også ha et godt nytår:-)

Jeg var ca. halvandet år om at komme over min kæreste, men der gik længere og længere tid mellem jeg tænkte på ham. Når man fortrænger følelserne, kommer de tifold igen og så virker de stærkere og man tænker "shit - kommer jeg aldrig videre". Men det gør man.
Jeg tænker stadig på min gamle kæreste i dag (3 år siden). Jeg har en ny dejlig kæreste som jeg ikke vil bytte for nogen). Men de tanker jeg har om min gamle kæreste er kun venlige, hvis du forstår. Jeg savner ham ikke eller tænker med tristhed på ham, da jeg har en anden. Det er som om ens følelser har været hjemløse i den tid man var alene og det kan godt forlænge lidelserne :-)
Ikke at du skal prøve at finde en anden nu, men hvis der er en der inviterer dig ud, så kunne det da være meget sjovt at sige ja :-) Det var den vej jeg gik. Første gang mente jeg slet ikke at jeg var parat, men jeg kunne ikke finde nogen undskyldning for at lade være, så jeg sagde ja til at mødes med ham. Og jeg må indrømme at effekten var ganske anderledes end jeg havde regnet med. Jeg fik kriller i maven inden jeg skulle afsted, samtidig med at jeg var møgskeptisk. Den første date blev da heller ikke til mere, men den gav mig mod på mere, den gav mig et skub videre i den helt rigtige retning.
Den næste jeg var ude med, var jeg ærlig overfor fra start. Jeg sagde at jeg gerne ville mødes med ham, men at jeg altså ikke var helt klar på noget, pga eks kæreste. Vi mødtes nogle gange og havde det ret sjovt. Vi blev ikke kæreste, men er virkelig gode venner i dag og han kurerede mig faktisk noget.
Jeg fandt min kæreste til en venindes fødselsdag og havde jeg ikke været igennem de to dates forinden, havde jeg nok ikke været parat til noget med ham fyren jeg er sammen med i dag :-)
Jeg ønsker dig alt det bedste. Jeg kan godt forstå du har det hårdt. Du skal bare vide at det er helt helt normalt, også efter 9 måneder. Du kommer igennem det.
Kærlig hilsen Ida

Rart at vide at man ikke er den eneste der er lang tid om at komme oven på...
Jeg satser da også kraftigt på at komme igennem det... Har ikke ligefrem lyst til at elske forgæves...
Men lige nu kan jeg slet ikke ha tanken om at komme på date... Bare der er fyre der viser lidt interesse får jeg det næsten dårligt og bliver ked af det - så der skal i hvert fald gå noget tid før end jeg er klar til det... Så tiden går sammen med venner der ikke forventer noget af mig...
Tak for beroligelsen :-)
Malene

det er så svært at give når man er sårbar. Så vil man helst passe lidt på sig selv og det gør du naturligvis også klogt i. Man må gerne presse sig selv lidt videre, men man skal også have hjertet med. I starten er det sikkert klogt bare at flirte en smule til fester og så ikke gå videre. Ingen dates og sådan.
Og ja, det er ganske naturligt at have det sådan, man bliver bare så utålmodig over sig selv og synes det er så håbløst at sidde tilbage og elske forgæves som du siger. Men en helningsprocess tager nu den tid den tager :-( Også selvom man prøver at få den til at skynde sig lidt :-) Tilgengæld har du det med al sandsynlighed alligevel lidt bedre end lige da I slog op, har jeg ret? Jeg er sikker på, at selvom du har taget nogle skridt tilbage nu, så er du ikke helt tilbage hvor du startede :-)