Ødelagt af andet menneske

Pludselig en dag efter mange års trofast arbejde i det samme firma, blev jeg af min leder smidt på gaden. Jeg havde for første og sidste gang fået samlet mod til, at sige fra overfor endnu en opgave, som jeg ikke kunne finde tid til i min kalender. Derfor gik hun til direktøren og fortalte ham, at jeg ikke længere kunne lide at være i firmaet, og derfor kunne hun ikke have mig i afdelingen. Jeg blev ikke spurgt, men fik bare 20 minutter til at pakke mine ting.
Jeg har nu forsøgt vha. adskillige ansøgninger, at komme videre i tilværelsen, men alle mine referencer er ødelagte, og jeg når aldrig til en jobsamtale, og det selvom de stillinger jeg søger er som skræddersyet til mig.
Det har naturligvis været noget af en nedtur jeg har måttet opleve, og at min daværende leder efter sigende er psykopat, er jo ikke noget jeg kan bruge til noget, og ej heller noget andre gider høre på. Nej, jeg er ham som er taberen, ham som igen længere gider, ham som er spillet ud på sidelinjen og så er det jo fuldstændig lige meget, om jeg er et godt menneske eller ej. Uhyggelig som mennesker kan opføre sig. De mennesker som jeg har hjulpet på mit arbejde den ene dag, ser mig som et spøgelse næste dag pga. en psykopatisk leders syge beslutning. Men igen... igen gider se problemet fra denne vinkel. Jeg står helt alene, og når alt kommer til alt, er der ingen hjælp at hente, hverken hos læger, psykologer eller andet godtfolk. Alle tænker kun på sig selv, og glædes over at de selv siddet på flæsket.

Du må ikke sætte dig i den ynkelige offerrolle, det gider ingen nemlig som du selv bemærker ;-))
At søge job er lidt som lotto, man skuffes for det meste men er nødt til at fortsætte for at have en mulighed.....og selvfølgelig lykkes det. Smid du tabermasken og tag "her kommer jeg" masken på...........og lad være at kalde de gamle kollegaer psykopater når du søger nyt job,,,det virker så negativt.

hvis man ikke har øvet sig hen over tid. Men 20 minutter til at pakke sit skrivebord så har man nok ikke formuleret sig, så meddelelsen er opfattet korrekt. 20 min. er ikke en fyring men en bortvisning.
Det er nok den situation, du skal forholde dig til

kan det forstås som arbejdsvægring; denne berettiger til omgående bortvisning.
Du er ikke blevet sagt op, men bortvist, hvilket er en hel anden situation end almindelig fyring.
Din henvisning til dine ledere som psykopater kunne lede andre til at tro at der ligger mere til grund for din bortvisning end en enkel hændelse. Det vil tjene dig selv bedst hvis du kaldte tingene ved deres rette navn og gjorde op med dig selv, om der inden bortvisningen ikke var nogle "lysende, røde lamper" der prøvede at advare dig.

Du er jo nøjagtig lige så syg i dine formuleringer som du altid har været. Dig kan man kun stoppe på en måde, så lad os se hvem der er mest ond!

Første gang jeg hørte at min leder var psykopat, var på et kursus for personlig udvikling. Her var der 2 psykologer som dragede denne konklusion. Jeg har ligeledes senere fået det oplyst af andre psykologer som godt kender den pågældende leder. Derfor er du helt på afveje hvis du tror der er noget jeg finder på. Det er det ikke.
At dig og den lidt forstyrrede leder før dig, fokusere på om det er en fyring eller bortvisning, fortæller jo bare med alt tydelighed, at i overhovedet ikke har forståelse for mit problem. Så hvem er i egentlig selv. Måske i skulle lade jer empati-teste!
Jeg slutter her, og vender ikke tilbage til tråden.

... som jeg godt kendte i forvejen. Men du lyder som en person med hjertet på det rette sted, og det er det der tæller i min verden. Tak for din forståelse.