Ændre personlighed?

Et kort spørgsmål til debatten:

Er det muligt at ændre personlighed?

mvh
Billen

Lige præcis, hvad mener du?
Men ja jeg mener det er muligt at ændre personlighed. Hvis man førhen har været et lille "mæhæ", der ikke turde åbne munden, kan man ved at få sit selvværd på plads, ændre sig så man bliver mere målrettet og får begge ben mere plantet på jorden. Altså at man tør stå ved den man er.
Man finder ud af, hvilke holdninger man har og man tør tage ansvar og tør tage stilling til tingene.
Man kan vel også ændre sig så man bliver mere negativ eller mere indadvendt f.eks.
Er det sådan du mener?

Et kort spørgsmål til debatten:

Er det muligt at ændre personlighed?

mvh
Billen

http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=594

Mennesker er forskellige. Nogle er meget selskabelige og udadvendte, andre er mere indadvendte og tilbageholdende, nogle har meget struktur på deres dagligdag og bryder sig ikke om uforudsete ting, andre er mere afslappede og tager tingene, som de kommer. Det beskæftiger personlighedspsykologien sig med. I det antikke Grækenland skelnede lægen Hippokrates (ca. 460-370 f. kr.) mellem fire temperamenter: den melankolske type (pessimistisk, trist), den flegmatiske (sindig, rolig) den koleriske (opfarende, irritabel) og den sangvinske type (munter og optimistisk). Hos Gustav Jung (1875-1961), der var Sigmund Freuds elev, ser man en skelnen mellem den introverte (indadvendte) og den ekstroverte (udadvendte) type. Disse inddelinger kan umiddelbart virke noget forenklede, men alligevel kender de fleste af os mennesker fra vores omgangskreds, som er mere præget af den ene type end af den anden.
I dag beskæftiger man sig ikke så meget med faste personlighedstyper, men ser mere typerne som yderpunkterne på en skala. Det betyder, at man i højere grad har fokus på, hvor meget af nogle personlighedstræk et menneske har og hvor meget af andre træk. Man taler i den forbindelse om (personligheds)trækteorier.

mvh
Billen

Jeg tror der er grænser for ens personlighed. De er nok ikke så snævre som vi umiddelbart tror, men de er der. En klog mand sagde:
Always be yourself, but always be your better self. Det synes jeg indrammer situationen meget godt: Vi kan altid stræbe efter at blive "bedre", men der er grænser for vores formåen. Det må vi acceptere og så gøre det så godt vi kan.
Kan man mere grundlæggende skifte personlighed? Nej, det tror jeg faktisk ikke man kan. Man kan opleve noget der gør, at man beslutter sig for at omprioritere sit liv og andre vil måske synes man har forandret personlighed. Men jeg tror egentligt bare man har flyttet sig over i en anden del af det "mulighedsrum" ens personlighed giver.'
Hvorfor spørger du?

Okay på den måde. :)
Egentlig et interessant emne at filosofere over. Grundlæggende har vi vel et udgangspunkt fra fødslen af via vores gener. Vi arver forskellige træk fra vore forfædre. Og det er vel sådan vi dybest set er.
Men op igennem livet modtager vi forskellige signaler alt efter, hvordan vores opdragelse er og hvilke mennesker, der i løbet af livet påvirker os.
Udfra det tænker jeg, at vi kan lægge til og trække fra vores grundliggende karaktertræk. Vi bliver påvirkede, tror jeg, af de omgivelser vi færdes i. Ændrer vi miljø vil de nye input påvirke vores personlighed.
Men igen alt efter hvor "satte" vi er i vores inderste dybde. Altså som det menneske vi grundliggende er.
Jeg leger lidt med tanken om, at hvis nu et menneske grundliggende er meget negativt kritisk, får øjnene op for at livet trods alt ikke er en jammerdal. At medmenneskerne trods alt er næstekærlige, hensynsfulde, søde og rare, om så ikke det menneske kan ændre sin personlighed til, at blive mere optimistisk og glad. (Det er trods alt sjovere og giver mere energi og overskud) :)
Man kan ændre sig. Og dermed tror jeg også at man kan ændre sin personlighed. Men tænker også, at nogen ting altid vil være en del af den man er. Man kan så vælge at forsøge at ændre på det, men grundliggende har man nogen menneskelige værdier der altid vil være en del af en.
Føler jeg modsiger mig selv. Giver det nogen mening? :)
Mvh
Manjana

http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=594
[quote]Mennesker er forskellige. Nogle er meget selskabelige og udadvendte, andre er mere indadvendte og tilbageholdende, nogle har meget struktur på deres dagligdag og bryder sig ikke om uforudsete ting, andre er mere afslappede og tager tingene, som de kommer. Det beskæftiger personlighedspsykologien sig med. I det antikke Grækenland skelnede lægen Hippokrates (ca. 460-370 f. kr.) mellem fire temperamenter: den melankolske type (pessimistisk, trist), den flegmatiske (sindig, rolig) den koleriske (opfarende, irritabel) og den sangvinske type (munter og optimistisk). Hos Gustav Jung (1875-1961), der var Sigmund Freuds elev, ser man en skelnen mellem den introverte (indadvendte) og den ekstroverte (udadvendte) type. Disse inddelinger kan umiddelbart virke noget forenklede, men alligevel kender de fleste af os mennesker fra vores omgangskreds, som er mere præget af den ene type end af den anden.
I dag beskæftiger man sig ikke så meget med faste personlighedstyper, men ser mere typerne som yderpunkterne på en skala. Det betyder, at man i højere grad har fokus på, hvor meget af nogle personlighedstræk et menneske har og hvor meget af andre træk. Man taler i den forbindelse om (personligheds)trækteorier.[/quote]

mvh
Billen

OK. Det må være deres version af den åndelige genfødsel. Der kan man da tale om åndemaneri...
Men jeg vil da ikke udelukke at Gud kan forandre ens personlighed.

Jeg vil mene, at der er meget stor forskel på, om man ændrer fokus i livet til et mere positivt livssyn, og så på, om ændrer sin egentlige personlighed. Personligheden er det, som definerer hvem og hvad vi er som mennesker. At ville ændre personlighed betyder derfor også, at man vil ændre på hvad man er.
Den almindelige kristendom handler i høj grad om livssyn og tilgangen til ens eksistens. Hvis den virkeligt også handlede om ændring af personlighed, så ville det betyde, at en kristen ville have en personlighed, der ville være udelukket for f.eks. en hindu.
Miljøet mener jeg bestemt har stor betydning for vores ageren og tilgang til livet, men ligefrem at definere personligheden hos den enkelte? Nej, det mener jeg ikke. Derimod er det netop dét, der er temaet fra det miljø du og jeg er kommet ud af.
Jeg mener ikke man kan sige, at man bliver egentlig hjernevasket hos JV. Hjernevask er tankespind og burde være elimineret idet øjeblik, at alle de inducerede definationer er blevet elimineret. Alligevel sidder vi gerne med en grundlæggende usikkerhed på os selv, der ligesom ikke vil slippe og gør, at en del vender tilbage til JV, til dem der fortæller ens usikre jeg, hvordan og hvad man skal tænke, føle og agere. Eller vi søger nogle andre til at overtage den rolle for os. Nej, jeg mener, at man i JV har forsøgt at trænge ind i selve vores personlighed og overtalt os til at ville ændre den og at det er den vi næsten per instinkt stadigt søger at ændre. Dvs. vi KAN ikke ændre den, men vi går stadigt med den grundliggende usikkerhed i os.
Ændre livsfokus og ageren, ja. Ændre personlighed, nej.

mvh
Billen

bare fra dag til dag, ændre vi os, vi kan have en god dag, og en dårlig dag, og alt præger os livet igennem. og de reaktioner, vi får, bestemmer jo hvordan, vi vil ende som mennesker.

bare fra dag til dag, ændre vi os, vi kan have en god dag, og en dårlig dag, og alt præger os livet igennem. og de reaktioner, vi får, bestemmer jo hvordan, vi vil ende som mennesker.

Det er nok rigtigt, men vi taler om hvad vi helt grundliggende er. De ting som man fandt typiske for en som barn, og som man stadigt har tendens til som gammel mand. Det vi løbende ændrer på er det perifære eller blot vores tilpasning til nye rammer, hvor vi ændrer på måden vores "brikker" har placeret sig.
MEN det jeg egentlig søger efter er selve årsagen til, trangen til, at ville ændre personlighed. Er den person man er, ikke god nok i sig selv?

mvh
Billen

som regel, vil vi gerne være noget lidt andet end det vi er, vi vil gerne kunne sælge os selv bedre til det andet køn, og et forhold, er vel der hvor man finder mest skue spil sted, fordi man prøver at være noget som det andet køn godt kan lide. det er kun ved brudet at den virkelige personlighed, kommer frem tror jeg.
men ja, der er mange grunde til hvorfor vi har lyst til at ændre personlighed, vi vil jo meget gerne accepteres, have opmærksomhed, og ser op til andre som sangere, fodboldt helte, store videnskabs mænd. også videre.

Man kan optræne sine gode, tilgivende sider og undertrykke sine egoistiske sider.
Helt efter forskrifterne i Bibelen.
Jeg tror bare, man får en konflikt med sig selv, når man går ud til "verdsligheden" (hvis jeg må udtrykke det sådan - det er jo et jv-udtryk). Alt afhængig af, - hvor hårdt man har trænet sig selv - den indre konflikt bliver tilsvarende større eller mindre.
For det er jo - som bekendt - jungleloven der gælder udenfor: de stærke overlever og der ses kraftigt ned på på de gammeldags bibelske dyder (dem man kæmpede for at få): tilgivelse er et svaghedstegn (medmindre man er religiøs), selvopofrelse grines der af og betragtes som dumt, ærlighed er decideret tåbeligt, hvis man giver sine værdier væk til andre, bliver man betragtet som et fjols osv osv.
Så har man lagt et kolosalt arbejde i at optræne Bibelens dyder, må man indstille sig på, at vælte hele "tårnet" ned igen, - hvis altså man skal gøre sig forhåbninger om at klare sig nogenlunde ude i "den virkelige verden". Der opstår bare en virkelig konflikt, hvis man inderst inde er kommet til at holde af Bibelens dyder og ikke bryder sig ret meget om ikke-bibelske-dyder! 😖 Jeg tror faktisk godt den slags kan give en slags personlighedsforstyrrelse! [:|]

Man kan optræne sine gode, tilgivende sider og undertrykke sine egoistiske sider.
Helt efter forskrifterne i Bibelen.
Jeg tror bare, man får en konflikt med sig selv, når man går ud til "verdsligheden" (hvis jeg må udtrykke det sådan - det er jo et jv-udtryk). Alt afhængig af, - hvor hårdt man har trænet sig selv - den indre konflikt bliver tilsvarende større eller mindre.
For det er jo - som bekendt - jungleloven der gælder udenfor: de stærke overlever og der ses kraftigt ned på på de gammeldags bibelske dyder (dem man kæmpede for at få): tilgivelse er et svaghedstegn (medmindre man er religiøs), selvopofrelse grines der af og betragtes som dumt, ærlighed er decideret tåbeligt, hvis man giver sine værdier væk til andre, bliver man betragtet som et fjols osv osv.
Så har man lagt et kolosalt arbejde i at optræne Bibelens dyder, må man indstille sig på, at vælte hele "tårnet" ned igen, - hvis altså man skal gøre sig forhåbninger om at klare sig nogenlunde ude i "den virkelige verden". Der opstår bare en virkelig konflikt, hvis man inderst inde er kommet til at holde af Bibelens dyder og ikke bryder sig ret meget om ikke-bibelske-dyder! 😖 Jeg tror faktisk godt den slags kan give en slags personlighedsforstyrrelse! [:|]

Nu vil jeg jo afvise, at essensen i vores oplæring i JV, handlede om bibelens dyder vs "ikke-bibelske" dyder. I det hele taget mener jeg ikke dyder har ret meget med personlighed at gøre. For mig angår, så kan jeg nok ikke tale med om det der med forelskelse i JV's version af "bibelske dyder". Sidste stævne jeg var til, fik jeg kuldegysninger af at høre på det sludder de stod og fyrede af.
Men altså solsystem... jeg mener jo det er omvendt: Man har været udsat for et tryk på ens personlighed, og derfor (muligvist) pådraget sig en personlighedsforstyrrelse. Det er den usikkerhed og ubalance der gør, at man har svært ved at få det godt med sig selv. (og i sidste ende, med ens omgivelser). Man ser simpelthen sort på sig selv (og derefter omgivelserne).
Men jeg vil ikke sige jeg føler mig sikker på dette spørgsmål.

mvh
Billen

🙂
. . . alt efter livets tilskikkelser ændrer man personlighed.
Jeg fik prædikatet sangviniker allerede da jeg gik i skole - og fik at vide at det kunne jeg selv slå op i et lexicon - og så ønskede han forresten at jeg skrev en fristil om emnet som straf for at for grine i timerne, jeg mener det var i 2.mellem. Når man har solgt varer det meste af sit liv er man nok at betegne som udadvendt.
I dag er jo nok nærmere den flegmatiske - rettere tvungen til at være🙁
jalmar

[/quote]
[quote="Billen" post=2511251]Ændre personlighed?
Et kort spørgsmål til debatten:

Er det muligt at ændre personlighed?

mvh
Billen

Hvor har jeg tænkt meget på det her i dag. Jeg har også talt med flere andre om det. Alle mener, at ens personlighed bliver formet livet igennem.
Jeg tænker at når vi bliver født er vores liv jo som en uskrevet bog. Blank på alle sider. Men efterhånden som vi vokser op bliver vi formet efter livet, der omgiver os. Livet vi er en del af på godt og ondt.
Vi bliver som dem vi færdes iblandt. Ens personlighed kan være farvet på mange måder men det er vores personlighed. Vi opdrages både af forældre men også af pædagoger og legekammerater og endda af deres forældre igen. Alt det er med til, at forme vores personlighed.
En del af min personlighed f.eks. er, at være meget høflig. Jeg er opdraget til, at sige meget tak og undskyld. Det har rettet sig med årerne fordi det var alt for meget igen da jeg var barn. Flinkeskolen er der nogen, der kalder det. Og det har været grundlæggende for den person jeg er i dag. Det er blevet en del af min personlighed. Jeg har arbejdet meget med, at lære at tænke på mine behov. Og arbejder stadig på det. Ihvertfald i forhold til en arbejdsplads og kollegaer.
Den flinkeskole fortsatte jeg hos Jehovas vidner. Dog er jeg vist også noget oprørsk af natur, for jeg finder mig i nogen ting til en vis grænse. Det kan så være en anden del af min personlighed. Hvor det så kommer fra ja det ved jeg ikke for jeg har ikke lært oprørskhed i mit hjem. Men det tror jeg så er noget vi alle er udstyret med, at vi finder os i en vis form for behandling til den grænse jeg tror der er individuel for det enkelte menneske. Fordi jeg tror, at det er en grænse, der er en del af vores opdragelse. Hvis du kan følge mig i dette. Nogen lærer at sige fra som børn andre igen lærer det med tiden.
Ordet hjernevask bryder jeg mig egentlig ikke om. Mindcontrol er et meget bedre ord, der beskriver det jeg mener, at man som et af Jehovas vidner bliver udsat for. Dog er hjernevask også noget, der foregår hos Jehovas vidner, da det er den samme lære man bliver udsat for igen og igen og igen. Gennemgået flere gange i samme artikkel og over flere ugentlige møder i flere af deres andre publikationer.
Den lære eller mindcontrol gør noget ved os som mennesker. Der bliver opelsket et ønske i hver enkelt om, at handle på den eller den måde for, at være et anerkendt vidne. Og at stå sandru overfor Jehova. Gøre som Jehova ønsker man skal gøre. Og det stikker dybere en blot en ageren og en ændring af livsfokus. Man ønsker, at det vil blive til en ændring af ens personlighed. Langsomt, uden at man måske egentlig bemærker det, ændrer man adfærd og den adfærd bliver til en del af ens personlighed. Om man vil det eller ej. Det er samtidig også miljøet fordi ens trosfæller er udsat for nøjagtig samme lære. Og vi spejler os i hinanden som mennesker.
Den usikkerhed du skriver om, handler som jeg ser det om en angst, en frygt. Eller et savn. Jeg tror vi taler om et fåtal, der går tilbage fordi de ønsker at andre overtager den rolle for dem som du er inde på. Angsten for Harmagedon tror jeg er meget dominerende. Men også savnet af ens kære og nære må have en meget stor indflydelse. Nogen kan ikke holde ud, at leve uden deres familie og venner i deres liv. Hvor vi derimod her hos os mener, at vi hellere vil kunne se os selv i øjnene og have det godt med os selv end at leve på en løgn. Selvom det da har været så uhyggelig svært indimellem. Men vores personlighed skal ikke formes af falskhed og andre menneskers tolkning af Bibelen. Så hellere leve som vi gør nu. Det tror jeg giver os et lykkeligere liv end hvis vi skulle være en del af et samfund, der fingrerer alt for meget ved det inderste af de mennesker vi nu engang er.
Jeg har så oplevet, at min personlighed er virkelig blevet min identitet, det menneske jeg ønsker at være, eller arbejder på at blive, efter at jeg har forladt Jehovas vidner. I lange tider efter agerede jeg som et vidne. Tænkte som et vidne fordi min personlighed var formet som et vidnes. Men det har aftaget fordi jeg ikke længere var underlagt den konstante mindcontrol. Jeg er aldrig mere usikker på om jeg nu også har gjort det rigtige. Det ved jeg nu at jeg har.
Nu former jeg selv min personlighed dog tror jeg at ens personlighed bliver formet som leret livet igennem. Alt efter hvilke mennesker, miljø, opdragelse, uddannelse, der efterlader sine aftryk i en.
Mvh
Manjana

Jeg vil mene, at der er meget stor forskel på, om man ændrer fokus i livet til et mere positivt livssyn, og så på, om ændrer sin egentlige personlighed. Personligheden er det, som definerer hvem og hvad vi er som mennesker. At ville ændre personlighed betyder derfor også, at man vil ændre på hvad man er.
Den almindelige kristendom handler i høj grad om livssyn og tilgangen til ens eksistens. Hvis den virkeligt også handlede om ændring af personlighed, så ville det betyde, at en kristen ville have en personlighed, der ville være udelukket for f.eks. en hindu.
Miljøet mener jeg bestemt har stor betydning for vores ageren og tilgang til livet, men ligefrem at definere personligheden hos den enkelte? Nej, det mener jeg ikke. Derimod er det netop dét, der er temaet fra det miljø du og jeg er kommet ud af.
Jeg mener ikke man kan sige, at man bliver egentlig hjernevasket hos JV. Hjernevask er tankespind og burde være elimineret idet øjeblik, at alle de inducerede definationer er blevet elimineret. Alligevel sidder vi gerne med en grundlæggende usikkerhed på os selv, der ligesom ikke vil slippe og gør, at en del vender tilbage til JV, til dem der fortæller ens usikre jeg, hvordan og hvad man skal tænke, føle og agere. Eller vi søger nogle andre til at overtage den rolle for os. Nej, jeg mener, at man i JV har forsøgt at trænge ind i selve vores personlighed og overtalt os til at ville ændre den og at det er den vi næsten per instinkt stadigt søger at ændre. Dvs. vi KAN ikke ændre den, men vi går stadigt med den grundliggende usikkerhed i os.
Ændre livsfokus og ageren, ja. Ændre personlighed, nej.

mvh
Billen

"Nu vil jeg jo afvise, at essensen i vores oplæring i JV, handlede om bibelens dyder vs "ikke-bibelske" dyder".
Nå! Hvilken menighed kom du i? Jeg synes stort set ikke det handlede om andet! Og træning træning træning i at efterligne "kristi sindelag" som det jo hed.
Hvad gik I da op i hos jer?
Mvh
solsystem