Åbne mig selv fuldstændigt for hende
Hej folkens.
Jeg har et dilemma i mit hoved jeg gerne vil dele med jer og som jeg håber i kan hjælpe mig med. Nok især jer piger.
For knap 3 år siden startede jeg på efterskole og der var en pige, som jeg gik hen og blev rigtig gode venner med på efterskolen (blot venner og ikke mere). Da vi stoppede på efterskolen blev vi enige om at holde kontakten selvom vi bor i hver sin ende af Jylland. Det er dog ikke gået så godt som jeg håbede da vi begge har været for dårlige til at tage os sammen til at ses. Så det er kun blevet til at vi har set hinanden med et halvt års mellemrum ca. da alle de gamle elevfester for efterskolen stoppede.
Nu er der gået 2 år siden vi stoppede og vi skriver stadig meget sammen og ses ca. dobbelt så meget som tidligere. Ca. med 3 måneder imellem.
Jeg har så lagt mærke til at hver gang jeg er sammen med hende får jeg enormt mange følelser for hende eftefølgende når hun er taget hjem og siden sidst vi sås har det aldrig været så "slemt" som nu.
Det er nu kun 14 dage siden hun var og besøge mig og jeg har allerede skrevet til hende at jeg snart køre og besøger hende.
Nu kommer vi så til mit dilemma.
Jeg er blevet helt skudt i hende på det seneste og jeg ved ikke om hun har det på samme måde. Vi har i meget lang tid kaldt hinanden for "babe, basse, sveske" og hvad vi nu ellers finder på af sjove/søde navne.
Problemet er bare det ene øjeblik virker det som om at hun savner mig helt vildt og at jeg virkelig betyder meget for hende og hun bliver lidt ekstra kærlig i sms'erne, men pludselig næste uge så følger jeg faktisk at jeg bare forstyrrer hende i hendes liv når jeg kontakter hende.
Jeg har så besluttet mig til nu at jeg vil åbne mig for hende når jeg kører ned til hende om lidt under en måneds tid.
Jeg er kommet frem til at jeg vil sætte mig på en bænk sammen med hende når vi er inde i byen og tage hende i hånden og sige det nogenlunde sådan her (vi kalder hende bare lige Maria):
"Maria, der er noget jeg har lagt mærke til de sidste par gange vi har været sammen og det er at hver eneste gang vi skilles igen så er der blusset nogle følelser op for dig og især efter du var hos mig sidst har jeg virkelig tænkt meget på dig. Jeg har tænkt meget længe over hvordan jeg skulle få det her sagt til dig og om det overhovedet ville være klogt at fortælle dig det, da det måske vil få nogle negative konsekvenser for vores videre venskab, hvilket jeg selvfølgelig ikke håber. Men jeg er begyndt at se dig værende mere end min ven Maria og starten hvor jeg begyndte at få de følelser for dig har jeg forsøgt at ignorere dem. Dels fordi jeg var bange for konsekvenserne hvis jeg sagde det, men også fordi vi bor ret langt fra hinanden og jeg har været lidt skræmt væk af at det ville blive et langdistanceforhold. Men nu er jeg bare blevet så glad for dig at jeg er fuldkommen ligeglad med det. Det tager ikke meget mere end halvanden time i bil og så er vi der og det er ikke dét, der skal holde mig tilbage mere.
Så jeg håber virkelig at du har lyst til at gøre forsøget med mig og få det her til at fungere for det jeg sikker på at vi kan.
Nu kommer mit spørgsmål så til jer!
Er det overhovedet klogt af mig at åbne mig sådan op for hende eller vil det skræmme hende for meget og ødelægge mine chancer og har i så måske et andet forslag til hvordan jeg skal gribe situationen an.
Eller har i nogle forslag til en anden måde jeg kunne sige det til hende på?
På forhånd tak.
Jeg har et dilemma i mit hoved jeg gerne vil dele med jer og som jeg håber i kan hjælpe mig med. Nok især jer piger.
For knap 3 år siden startede jeg på efterskole og der var en pige, som jeg gik hen og blev rigtig gode venner med på efterskolen (blot venner og ikke mere). Da vi stoppede på efterskolen blev vi enige om at holde kontakten selvom vi bor i hver sin ende af Jylland. Det er dog ikke gået så godt som jeg håbede da vi begge har været for dårlige til at tage os sammen til at ses. Så det er kun blevet til at vi har set hinanden med et halvt års mellemrum ca. da alle de gamle elevfester for efterskolen stoppede.
Nu er der gået 2 år siden vi stoppede og vi skriver stadig meget sammen og ses ca. dobbelt så meget som tidligere. Ca. med 3 måneder imellem.
Jeg har så lagt mærke til at hver gang jeg er sammen med hende får jeg enormt mange følelser for hende eftefølgende når hun er taget hjem og siden sidst vi sås har det aldrig været så "slemt" som nu.
Det er nu kun 14 dage siden hun var og besøge mig og jeg har allerede skrevet til hende at jeg snart køre og besøger hende.
Nu kommer vi så til mit dilemma.
Jeg er blevet helt skudt i hende på det seneste og jeg ved ikke om hun har det på samme måde. Vi har i meget lang tid kaldt hinanden for "babe, basse, sveske" og hvad vi nu ellers finder på af sjove/søde navne.
Problemet er bare det ene øjeblik virker det som om at hun savner mig helt vildt og at jeg virkelig betyder meget for hende og hun bliver lidt ekstra kærlig i sms'erne, men pludselig næste uge så følger jeg faktisk at jeg bare forstyrrer hende i hendes liv når jeg kontakter hende.
Jeg har så besluttet mig til nu at jeg vil åbne mig for hende når jeg kører ned til hende om lidt under en måneds tid.
Jeg er kommet frem til at jeg vil sætte mig på en bænk sammen med hende når vi er inde i byen og tage hende i hånden og sige det nogenlunde sådan her (vi kalder hende bare lige Maria):
"Maria, der er noget jeg har lagt mærke til de sidste par gange vi har været sammen og det er at hver eneste gang vi skilles igen så er der blusset nogle følelser op for dig og især efter du var hos mig sidst har jeg virkelig tænkt meget på dig. Jeg har tænkt meget længe over hvordan jeg skulle få det her sagt til dig og om det overhovedet ville være klogt at fortælle dig det, da det måske vil få nogle negative konsekvenser for vores videre venskab, hvilket jeg selvfølgelig ikke håber. Men jeg er begyndt at se dig værende mere end min ven Maria og starten hvor jeg begyndte at få de følelser for dig har jeg forsøgt at ignorere dem. Dels fordi jeg var bange for konsekvenserne hvis jeg sagde det, men også fordi vi bor ret langt fra hinanden og jeg har været lidt skræmt væk af at det ville blive et langdistanceforhold. Men nu er jeg bare blevet så glad for dig at jeg er fuldkommen ligeglad med det. Det tager ikke meget mere end halvanden time i bil og så er vi der og det er ikke dét, der skal holde mig tilbage mere.
Så jeg håber virkelig at du har lyst til at gøre forsøget med mig og få det her til at fungere for det jeg sikker på at vi kan.
Nu kommer mit spørgsmål så til jer!
Er det overhovedet klogt af mig at åbne mig sådan op for hende eller vil det skræmme hende for meget og ødelægge mine chancer og har i så måske et andet forslag til hvordan jeg skal gribe situationen an.
Eller har i nogle forslag til en anden måde jeg kunne sige det til hende på?
På forhånd tak.