X-Kæresten - Jeg elsker hende stadig.

Hej!
Det her ligner et af de utallige og ens indlæg. Alligevel skyder jeg og håber på nogen råd. Problemet ligger sådanset i at min X-kæreste har forladt mig. Vi havde været sammen 5 måneder. Og nu snart en måned senere, savner jeg hende stadig. Grunden til at hun endtlig har forladt mig er at jeg var et svin. Jeg var for dum. Alt Alt for egoistisk. Et par uger før vi slog op, holdte vi en lille pause hvor vi ikke sås. Efter det havde jeg fundet ud af hvad det endtlig var jeg havde gang i. Hvor dum jeg var, jeg havde indstillet mig på at nu skulle der ske ændringer til, hvis jeg ville beholde hende. Og det var jeg ret godt gang i. Synes selv jeg havde forbedret mig, jeg begyndte at tænke på hende, i stedet for kun på mig selv. The whole main problem, ligger i mig. Jeg begyndte at vise mindre og mindre følser for hende. Jeg var ikke lige så sød og opmærksom som jeg plejede at være. Jeg blev lige glad. Lige pludselig inden jeg så mig om gik hun fra mig.
Kender i det, når i begynder at snakke med en person. Også kan i bare føle at hun er den eneste ene? Sådan har jeg det, og samme følte hun. Det var ægte kærlighed fra min side af. Jeg har aldrig elsket en person som hende her før. Det er en helt fantastisk følese. Nu kan jeg kun drømme om, om at vores læber møder hinanden. Får sommer fugle i maven. En hel fantastisk følse! - Jeg ved ikke hvad jeg skal tage mig til længere. Jeg mangler min anden halvdel, mit hjerte er knust i tusinde stykker. På den anden side har jeg lært en masse ting i mit liv, en masse erfaringer mht. forhold, da det her forhold har været mit eneste seriøse nogen sinde. Skal lige siges at vi begge er 17 år gamle. Problemet ligger i nu, at hun ikke rigtigt vil snakke med mig. Hun stikker af fra sine føleser. Gemmer sig væk ved at være sammen med nogen hele tiden. Hvad burde jeg gøre? Er det simpelthen tid til at komme videre? Selvom jeg elsker hende mere end noget andet, og jeg føler virkelig at jeg har taget mit livs dummeste beslutning hidtil?! Hun tror ikke på at jeg kan forandre mig. Men jeg ville gøre alt, og jeg mener helt seriøst alt, for at vi kunne være sammen. Jeg er løbet tør for ideér. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre mere.
Jeg har skrevet et lille digt på engelsk:
"I've bin foolish. I've learned a lesson in life. Allways worthship what you have.
I repeat my self, allways! Don't be a fool like me and loose what you love.
Be carefull! It goes really fast, think over it quickly before it gets too late.
I didn't even think of it. Suddenly my mind and thoughts got fooled by the devil.
Stopped thinking of you, and only on my self. And now I see what happend.
My hearth crushed into many little pieces, slowly healing. But I will never be able to
love a person like I loved you. Still ... I was very foolish, I just couldn't realize it.
Because I was just thinking of my self all the time. More exactly; A selflish asshole!
I wish you could forgive me, but you say you can't. I have to accept that, live on
and rise again slowly. But I will allways love you ... I will never forget our times.
But if I don't deal with it, I will never get over it. I got to be true to my self.
Life is one big road with lots of signs. So when you riding through the ruts, don't
complicate your mind. Flee from hate, mischief and jealousy. Don't bury your
thoughts, put your vision to reality. Wake Up and Live!"
Håber der er nogen der evt. har nogen ideér eller råd. Måske høre nogen historier lign til den her ville være godt. Nogen ord fra mere erfaret folk :)

jeg synes bare du skal komme videre. For det første er det meget usandsynligt at man finder sin eneste ene i så ung en alder - og I var kun sammen i fem måneder.
Hvis man virkelig virkelig elsker nogen, så er man heller ikke et svin over for dem. Så jeg tror mere at du er kørt fast i tanken om at andre ikke må få hende - og som man siger: "You always want what you can't have".

Giv hende en chance for at komme videre i sit liv.

Og det skæmmer mig. Jeres forhold minder meget om vores. Jeg er pigen, skal de lige siges, og jeg ved ikke hvor længe jeg kan klare min kæreste er så egoistisk som du.
Et godt råd, tag dig sammen og vis hende for fanden det er hende du elsker og vil være sammen med. Send blomster, og digtet evt. Kan godt være det er kliché, min vi piger æder det rådt. Bliv ved at mind hende om hvor dejlig hun er, osv. (selvfølgelig med måde).
Jeg taler af erfaring. Proove it to her!
Og fortæl så lige mig, hvorfor det kan være så svært ikke at være så egoistisk i et forhold? :/
Måske vi kunne hjælpe hinanden lidt d:

Held og lykke[l]

Det er problemet. At det allerede er for sent, for mig ihvertfald. Og du kan tro jeg fortryder det. Kan kun sige. Fortæl ham hvordan du føler. Hvis han ikke ændre sig så det nok ikke værd at køre i. Jeg fik intet af vide, og dum var jeg nok til ikke selv at se det.