..."when you love someone but it goes to waste"

hej derude
jeg har et problem. en forelskelse burde være noget af det bedste, men hvis den er ved at tage livet af én, hvad er dog så meningen med den....?
jeg har været vild med en fyr i over et halvt år nu. han er 19, jeg er 18. det virkede i lang tid som om han var interesseret i mig, men bare lidt genert. til en fest for nogle måneder siden endte vi op sammen og kyssede og sådan. derefter begyndte vi at skrive mere sammen og vores samtaler blev mere flirtende - især fra hans side. men der kom ikke mere ud af det.. 1½ måned senere mistede vi kontakten. ikke med vilje, men bare pga. vi ikke så hinanden i noget tid, og vi mistede ogsa elektronisk kontakt - heller ikke med vilje.
Da jeg tre uger senere så ham igen, var vi som fremmede for hinanden.. og siden har det bare ikke været det samme. interessen forsvandt nok, da kontakten gjorde. vi er begyndt så at snakke lidt igen. men det føles som om håbet er ude. han flirter desuden med mange andre piger, men har hørt at han også gjorde det da vi havde et "godt forhold" til hinanden. det virkede bare en overgang som om han oprigtig talt kunne lide mig. men det er nok min egen naivitet der bliver ved med at føre mig bag lyset igen og igen og igen.. eller hvad? han virker ikke genert over for andre piger, det var kun over for mig, har jeg indtryk af.
nogen af mine venner siger jeg skal blive ved og holde fast: for hvis nu? men tror ærlig talt løbet er kørt. føler mig ret ynkelig og vil et eller andet sted bare gerne komme over ham, men hvad så med al den tid jeg har spildt? og hvis jeg bliver ved og gør en indsats, kan der så vise sig en ny chance, eller spilder jeg bare mere tid? uanset hvad er jeg rigtig dårlig til at komme mig over nogen.. jeg bliver meget sjældent forelsket og når jeg gør, er jeg virkelig hårdt ramt. det virker bare så dumt at græde over én, man aldrig rigtig har haft..
er der nogen råd til hvad jeg kan gøre?

at det at den konkrete kontakt er røget, er det, der har gjort, at det er gået som det er.
Mennesker er et dyr og langt over halvdelen af vores kommunikation foregår via kropssproget.
Jeg tror, at det at I ikke har fundet et sted, emner eller ligende hvor det er legitimt at tale med hinanden overfor hinanden, har været det, der har ødelagt det. Man skal jo pleje et forhold og ikke bare være ligeglad.
Omkring det med generthed. Jeg mener, at det er en af menneskeheden store gåder, hvorfor vi er så dårlige til at gøre noget ved vores forelskelser. Det er nemt nok at få det til at fungere, når man ikke er så interesseret i hinanden, men forelskelser er skrøbelige, fordi at selvom man selv tager initiativ, så er det ikke sikkert at den man er forelsket i, tør tage imod det. Jeg kan godt gå hen til en jeg er forelsket i og forsøge og tale med hende, men hvis hun ikke vil tale med mig eller danse eller noget. Måske er vi bare for dårlige til at reagere implusivt sådan for alvor.
Jeg har faktisk aldrig været sammen med en, som jeg har været forelsket i på sådan den klassiske måde. Jeg har været sammen med mange som jeg uden tvivl vil sige, at jeg elsker, men de to ting er ikke helt det samme.
Et råd: skab en eller anden form for direkte kontakt, ellers tror jeg, at det aldrig kommer til at fungere. Eller tag imod det, hvis han forsøger at skabe en kontakt til dig. Der er så mange forelskelser, hvor man selv eller modparten ikke rigtig tør gøre noget ved det og så er det, at de går i sig selv igen.

mange tak🙂jaeh, jeg må prøve at opretholde kontakten igen -- det er jo forsøget værd. jeg kan vel altid give op en anden dag, hvis det slet ikke går.. men det er nok vigtigt at tage initiativ nu! før det glider 100% fra mig. håber ikke det er for sent. Tak.
er stadig åben for flere gode råd :)