Vise ord fra Pia Kjærsgaard !
Her er et ugebrev fra Pia Kjærsgaard, som jeg modtog idag.
Jeg er så enig i det hun skriver, at jeg syntes at i skulle ha mulighed for at læse det også.
--------------------------------
Synes I selv, I hører til hér?
Det har været en ”relativ rolig nat” i Danmark i nat, hører vi her til morgen. Aha. Hvad er så en relativ rolig nat? Det er 88 små og større brande, flere molotovcocktails, to evakuerede beboelsesejendomme og 29 anholdte.
Jamen, hvad er meningen – skal vi føle os beroliget, fordi volden og brandene i vores gader er ”på niveau” med tidligere nætter? Det er en meget farlig udvikling, hvis medierne begynder at behandle organiserede ildspåsættelser som ”hverdag”. Vi må aldrig lade os lulle i søvn af den slags udvanding af kriminalitet. Det er ikke hverdag, og det må aldrig blive det.
Af samme grund så jeg frem til, at vores statsminister efter mange dages larmende tavshed trådte frem på TV i går for at kommentere situationen. Hensigten var angiveligt, at statsministeren skulle sætte tingene på plads. Men jeg må sige, at jeg føler mig skuffet og ikke specielt beroliget.
Jovist, det var da befriende at høre statsministeren slå fast, at denne situation ikke er samfundets skyld, men er de unges og deres forældres ansvar. Og Fogh skal have ros for at stå fast på ytringsfriheden. Men hvor var de konkrete tiltag? Hvad vil regeringen gøre her og nu? Det blev vi ikke klogere på. Anders Fogh nøjes med at ”appellere til de unge” om at opføre sig ordentligt, ellers… Ellers hvad? Samme udmelding kom fra hans justitsminister, Lene Espersen. Hun er god til at lyde vældig indigneret, men hendes udmeldinger var den samme grødede masse af ”NU er vi vrede, det er vi altså”.
Men vi rækker da gerne en hjælpende hånd fra Dansk Folkeparti. Vi hjælper gerne. Som en spæd begyndelse lancerer vi i dag nedenstående forslag:
* Nedsæt kriminel lavalder til 12 år
* Unge under 18 års forældre skal være erstatningsansvarlige, når de unge forretter skade på andre menneskers ejendom
* Mennesker, der deltager i organiserede optøjer, skal have en minimumsstraf på et halvt års fængsel alene for den forseelse. Bevisbyrden kan løftes ved at kontrollere deres mobiltelefonitrafik.
* Brandstiftelse på offentlig som privat ejendom i forbindelse med organiseret uro skal give minimum et års fængsel
* Deltagelse i organiseret kriminalitet som den uro, vi oplever i disse dage, skal føre til udvisning fra Danmark for udlændinge, der ikke oppebærer dansk statsborgerskab
* Kriterierne for udvisning af ikke-statsborgere ved kriminalitet skal sænkes
* Øget adgang til fratagelse af dansk statsborgerskab
– det er da forslag, som er til at forholde sig til. Så må vi se, om både regeringens og oppositionens vrede over urolighederne er ægte, og om de kan præstere en konkret stillingtagen i denne kritiske situation. Det handler om at stoppe urolighederne nu. Ikke om snak. Ikke om appeller. Håndfast krisehåndtering. Nu.
Uklarheden har været meget betegnende for debatten hele den forgangne uge. Først var der integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs slingrekurs i spørgsmålet om udvisningen af de anklagede tunesere. Er Rønn Hornbech minister, ordfører, i regering eller opposition? Det står ikke lysende klart for mig, og Foghs udmeldinger har ikke hjulpet. Socialdemokraterne er også straks på banen – det skal man jo som oppositionens førerparti, forstår man. Der var dog ikke noget konkret at komme efter i Helle Thorning Schmidts udmelding. Og det bidrager heller ikke ligefrem til klarheden, at Venstres Søren Pind – i mængden af weekendens øvrige overbud – kommer med et vildskud fra hoften, som Venstres folketingsgruppe herefter får travlt med at kvæle. Uskønt.
Og jeg må sige, at jeg undres over de politikere, som nu har fået kolde fødder med hensyn til den terror-lovpakke, som de selv var med til at vedtage i 2002. Og det er kritisk, at landets integrationsminister sovser rundt i sin egen lovgivning. Som formand for de danske dommere Jørgen Lougart sagde det med befriende klarhed i Politiken i sidste måned: »Sager om statens sikkerhed afgøres af regeringen og ikke domstolene, så det kan vi ikke blande os i«. Så er den sådan set ikke længere. Og det var Folketinget enig om – og det bør vi stadig være.
Debatten om herboende islamisters morderiske kamp mod ytringsfrihed er i dén grad blevet afsporet. Store flokke af naive politikere og integrationskonsulenter bekymrer sig mere om to terroranklagede ikke-statsborgeres retssikkerhed end for den mand, som er blevet truet på livet og hvis familie har fået vendt op og ned på deres liv på grund af formørkede fundamentalister. Glemt er den heltemodige tegners problematiske livssituation, mens de to anklagede tunesere gøres til ofre.
Jamen, hvor er vi henne? Hvad diskuterer vi nu, hvor vi ved, at herboende islamister planlagde et drab på en uskyldig borger? Jo, vi diskuterer, hvordan vi kan beskytte de stakkels gerningsmænd mod juridiske spidsfindigheder, og vi diskuterer, om unge brandstiftere ikke burde have nogen flere klubværelser, så de ikke får lyst til at brænde skoler af.
Dén lader vi lige stå et øjeblik. Unge indvandrere brænder vuggestuer af i det land, som har taget vel imod deres forældre og bedsteforældre, og som giver dem tryghed, gratis uddannelse, social sikkerhed og gode jobmuligheder. Helt ærligt – synes I selv, I hører til hér?
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
Jeg er så enig i det hun skriver, at jeg syntes at i skulle ha mulighed for at læse det også.
--------------------------------
Synes I selv, I hører til hér?
Det har været en ”relativ rolig nat” i Danmark i nat, hører vi her til morgen. Aha. Hvad er så en relativ rolig nat? Det er 88 små og større brande, flere molotovcocktails, to evakuerede beboelsesejendomme og 29 anholdte.
Jamen, hvad er meningen – skal vi føle os beroliget, fordi volden og brandene i vores gader er ”på niveau” med tidligere nætter? Det er en meget farlig udvikling, hvis medierne begynder at behandle organiserede ildspåsættelser som ”hverdag”. Vi må aldrig lade os lulle i søvn af den slags udvanding af kriminalitet. Det er ikke hverdag, og det må aldrig blive det.
Af samme grund så jeg frem til, at vores statsminister efter mange dages larmende tavshed trådte frem på TV i går for at kommentere situationen. Hensigten var angiveligt, at statsministeren skulle sætte tingene på plads. Men jeg må sige, at jeg føler mig skuffet og ikke specielt beroliget.
Jovist, det var da befriende at høre statsministeren slå fast, at denne situation ikke er samfundets skyld, men er de unges og deres forældres ansvar. Og Fogh skal have ros for at stå fast på ytringsfriheden. Men hvor var de konkrete tiltag? Hvad vil regeringen gøre her og nu? Det blev vi ikke klogere på. Anders Fogh nøjes med at ”appellere til de unge” om at opføre sig ordentligt, ellers… Ellers hvad? Samme udmelding kom fra hans justitsminister, Lene Espersen. Hun er god til at lyde vældig indigneret, men hendes udmeldinger var den samme grødede masse af ”NU er vi vrede, det er vi altså”.
Men vi rækker da gerne en hjælpende hånd fra Dansk Folkeparti. Vi hjælper gerne. Som en spæd begyndelse lancerer vi i dag nedenstående forslag:
* Nedsæt kriminel lavalder til 12 år
* Unge under 18 års forældre skal være erstatningsansvarlige, når de unge forretter skade på andre menneskers ejendom
* Mennesker, der deltager i organiserede optøjer, skal have en minimumsstraf på et halvt års fængsel alene for den forseelse. Bevisbyrden kan løftes ved at kontrollere deres mobiltelefonitrafik.
* Brandstiftelse på offentlig som privat ejendom i forbindelse med organiseret uro skal give minimum et års fængsel
* Deltagelse i organiseret kriminalitet som den uro, vi oplever i disse dage, skal føre til udvisning fra Danmark for udlændinge, der ikke oppebærer dansk statsborgerskab
* Kriterierne for udvisning af ikke-statsborgere ved kriminalitet skal sænkes
* Øget adgang til fratagelse af dansk statsborgerskab
– det er da forslag, som er til at forholde sig til. Så må vi se, om både regeringens og oppositionens vrede over urolighederne er ægte, og om de kan præstere en konkret stillingtagen i denne kritiske situation. Det handler om at stoppe urolighederne nu. Ikke om snak. Ikke om appeller. Håndfast krisehåndtering. Nu.
Uklarheden har været meget betegnende for debatten hele den forgangne uge. Først var der integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs slingrekurs i spørgsmålet om udvisningen af de anklagede tunesere. Er Rønn Hornbech minister, ordfører, i regering eller opposition? Det står ikke lysende klart for mig, og Foghs udmeldinger har ikke hjulpet. Socialdemokraterne er også straks på banen – det skal man jo som oppositionens førerparti, forstår man. Der var dog ikke noget konkret at komme efter i Helle Thorning Schmidts udmelding. Og det bidrager heller ikke ligefrem til klarheden, at Venstres Søren Pind – i mængden af weekendens øvrige overbud – kommer med et vildskud fra hoften, som Venstres folketingsgruppe herefter får travlt med at kvæle. Uskønt.
Og jeg må sige, at jeg undres over de politikere, som nu har fået kolde fødder med hensyn til den terror-lovpakke, som de selv var med til at vedtage i 2002. Og det er kritisk, at landets integrationsminister sovser rundt i sin egen lovgivning. Som formand for de danske dommere Jørgen Lougart sagde det med befriende klarhed i Politiken i sidste måned: »Sager om statens sikkerhed afgøres af regeringen og ikke domstolene, så det kan vi ikke blande os i«. Så er den sådan set ikke længere. Og det var Folketinget enig om – og det bør vi stadig være.
Debatten om herboende islamisters morderiske kamp mod ytringsfrihed er i dén grad blevet afsporet. Store flokke af naive politikere og integrationskonsulenter bekymrer sig mere om to terroranklagede ikke-statsborgeres retssikkerhed end for den mand, som er blevet truet på livet og hvis familie har fået vendt op og ned på deres liv på grund af formørkede fundamentalister. Glemt er den heltemodige tegners problematiske livssituation, mens de to anklagede tunesere gøres til ofre.
Jamen, hvor er vi henne? Hvad diskuterer vi nu, hvor vi ved, at herboende islamister planlagde et drab på en uskyldig borger? Jo, vi diskuterer, hvordan vi kan beskytte de stakkels gerningsmænd mod juridiske spidsfindigheder, og vi diskuterer, om unge brandstiftere ikke burde have nogen flere klubværelser, så de ikke får lyst til at brænde skoler af.
Dén lader vi lige stå et øjeblik. Unge indvandrere brænder vuggestuer af i det land, som har taget vel imod deres forældre og bedsteforældre, og som giver dem tryghed, gratis uddannelse, social sikkerhed og gode jobmuligheder. Helt ærligt – synes I selv, I hører til hér?
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard