2tilføjet af

Virkelighedsfjerne debattører

Det er en mærkelig debat. Der er adskillige debatdeltagere, som ikke altid lever i den virkelige verden, når der er tale om indvandring. Vi ved alle, hvem de er.
De virkelighedsfjerne skriver talrige debatindlæg her i debatten om, at det er de røde, som er de ansvarlige for indvandringen, selvom det er regeringen og Dansk Folkeparti, som er de ansvarlige på indvandrerområdet - og som efterhånden har været de ansvarlige i rigtig mange år.
De opfører sig præcist som om Dansk Folkeparti er i opposition til regeringen - og som om denne regering er: ”de røde”.
Det er ganske let at bevise, at de er virkelighedsfjerne. De tror f.eks. i fuldt alvor, at det er de røde, som åbnede grænserne på vid gab.
Udlændingeloven af 1982, var den som gav indvandrerne et retskrav på familiesammenføring - og allerede af navnet kan man høre, at det var regeringen Schlüter som gennemførte loven i 1982.
Der var dengang stor enighed i folketinget om at åbne grænserne for familiesammenføring, da næsten samtlige partier stemte for loven, og lovforslaget blev altså fremsat og gennemført af de borgerlige partier.
Det er næsten selvfølgeligt efter gennemførelsen af denne lov, at det også var under Schlüter, at vi havde de mange familiesammenføringer i 1980’erne, mens regeringen Nyrup gennemførte talrige stramninger af udlændingeloven især i 1998.
Også under Nyrup var der stor enighed i folketinget om udlændingelovgivningen.
tilføjet af

Ingen her hævder........

.....at "de røde" er "ansvarlig for indvandringer". Det er bare ordkløveri og tom retorik så det basker. Det der menes er, at samme "røde" er ansvarlig for KONSEKVENSERNE af den kritikløse lukken alverdens bonderøve fra underudviklede lande ind i Danmark, og det var vel at mærke gode gamle Anker J. som foranledigede det i sin tid, efter sigende fordi vi havde en masse ufaglærte stillinger der ikke kunne besættes.
At regeringen Schlüter vedtog den tåbelige familiesammenføringslov kan ikke bruges som argument, idet et land som Danmark, med to næsten lige stærke blokke, vil underligge det paradoks, at det ofte reelt er modblokkens politik der bliver bragt til udførelse da denne ellers vil søge at tilegne sig magten selv. Et spil om at have magten kort sagt. Ikke nødvendigvis om at bruge samme magt fornuftigt.
Endelig må de radikale siges at være ansvarlige for forgiftningen af tonen i udlændingedebatten herhjemme, idet de, som den "røde" regerings støtteparti i den grad dikterede hvad man kunne tillade sig at sige om diverse grupper af udlændinge (det var under denne proces, at det reelt lykkedes dem at pervertere ordet "racisme").
Derpå grundlagdes DF som en modreaktion fra almindelige mennesker på, at det reelt var forbudt at kritisere opførslen hos samme grupper af udlændinge under beskyldninger for "racisme". Man kan sådan set sige, at de værste racister var de radikale og deres ligesindede, idet de over en bred front fredede mennesker med anden hudfarve og religiøs observans fra kritik what so ever.
tilføjet af

har du givet en indvandrer et knus ?

måske skulle du bare tage en alkoholfri ramme øl med en indvandrer en gang imellem❓og få snakket lidt !
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.