Vil sååå gerne være gravid.. men....

Hej
Sidder lige i et deprimeret hjørne af min verden. Det er den tid på måneden hvor kroppen skriger at det er nu det er nu og den vil befrugtes.
men... kæresten er ikke enig, hvis udmeldingen var at han ganske simpelt ikke var parat, var det om ikke ok, så i det mindste til at føle på..
men begrundelsen bunder altid ud i mig. Enten fordi hans sure sokker ikke er blevet vasket eller at et håndklæde ligger forkert. jeg er hjemmegående husmor af valg fra os begge, bruger min dag på rengøring, tøjvask og madlavning, så vi bor pænt. Alligevel kan han huske enkelte gange hvor der har været rodet, også er det derfor vi ikke skal have børn endnu, for det kan man ikke byde et barn.
Vi flyttede i et stort hus i nov. sidste år huset var mere eller mindre møbleret da vi flyttede ind, så disse møbler bruger vi indtil videre, da vi ikke har fået flyttet alle vores møbler hjem endnu. Derfor står mange ting, de unødvendige, stadig i flyttekasser. Det er endnu begrundelse, for det har jeg jo hellere ikke fået ordnet endnu... Huseet er brugbart men der er selvfølgelíg mange ting der trænger til en hånd, i går var begrundelsen, at han ville ønske at hans kæreste kunne tapesere og male stuen alene så derfor ikke....
Og hvad nu hvis jeg bliver syg??? hvem skal så passe vores barn? næhh.. så bliver han nødt til at sige sit job op og blive bistandsklient!
Jeg mener at alle mennesker engang imellem bliver syge, også dem med børn. At det trods alt tager ni mdr. før barnet kommer og mon ikke at håndklædet er flyttet og møblerne kommet hjem til den tid. At det ikke gør et barn nogen forskel om hvorvidt væggene er gule eller blå og... at det gør frygtelig ondt at det er min skyld at vi ikke skal have børn endnu....
Vi er enige om at vi skal have mange børn, gerne fire. Jeg er 26 snart 27 og han er 35, føler at det er nu! vi skal igang.. men... ja...
for et år siden blev vi enige om at nu var tid, jeg droppede p-pillerne og i 14 dage snakkede vi ikke om andet end børn og store maver indtil han pludselig en dag overrasket spurte mig om jeg var stoppet med p-piller?? jeg svarede ja, det er jo svært at blive gravid mens man tager dem;) hvorefter han gik i selvsving og det skulle vi da overhovedet ikke endnu!!!!
Jeg ryger, jeg ryger meget.... har en gammel aftale med mig selv om at når det er tid til at få børn holder jeg op, er holdt op 5 gange i den tro at nu var det nu! for så gang på gang at begynde igen når realiteterne meldte sig om ikke nu... ikke engang om et halvt år...
Tror jeg fortsat klamrer mig til mine cigaretter for at føle at lidt bestemmer jeg trods alt selv.
Må tilstå min ensomhed, jeg elsker at gå hjemme, men sidder på falster (er fra kbh ) og har ikke fået taget mig sammen til at finde nye veninder. Er det ikke altid, ensom, men dag som i dag hvor alting tikker, manden stresser på job og sikkert kommer sur hjem savner jeg forståelse.
Ved godt at jeg lyder meget negativ, men selvfølgelig elsker jeg min kæreste over alt -ellers blev jeg jo ikke. er bare så trist i dag:(

Giv din (Kærste) et STORT los i røven han er da for dum at høre på en rigtig mandsovinist (jeg er selv mand) han skal lige huske på at børn ikke altid er syge og når han siger han må blive bistandsklient så tyder det på at han IKKE vil have børn SÅ skip ham find en mand der elsker dig så højt at børn er et must !!!!!!!!!!!!
OG drop smøgerne før du bliver gravid det gør det hele meget letter (har det fra min kone hun er jordmoder)

Tror du skal finde en anden mand, han er vidst ik noget. Tror ik han gider børn, så havde i nok fået dem. Og drop lige de der klamme smøger...det yderst ucharmerende når en pige ryger...eller mand. Hvorfor venter du ikke 5 år endnu, det da alt for tidligt at få børn, få job eller karriere osv børn kan man altid få.

vente 5 år??? -hvis jeg blev gravid nu, ville jeg være 27 år når jeg fik mit første... -det kan da umuligt være for tidligt?? drømmer om at få mange børn, så det er da på tide at begynde.

Alle har vi vist vore dage hvor det hele virker uoverskueligt ;O)
Og nu oveni er du "skruk" og vil gerne have et barn, dit biologiske ur tikker, så du knapt får ørenlyd ;O)
Og jeg tror rent faktisk man KAN blive syg, af at gå og tænke på om man vil BLIVE det, og tænke alt for negative tanker. Sikke rodede tanker ;o))
Begynd at pakke de flyttekasser ud, få noget andet og tænke på. Du har et hus og nok også en have. Gå ud og ras ud i din have.
Lav ligesom din egen lille "Agenda" for din dag derhjemme. Sådan ala, imorgen vil jeg gøre det og det osv. ;o))
Din kæresten vil på den måde også se,at du har en reel interesse i at jeres hjem, bliver et dejligt hjem, og selv en pige kan male og gøre små mande ting ;o))
Måske i bare går lidt fejl af hinanden her..?? Det kan nemt ske når den ene arbejder og den anden går hjemme. For går man hjemme får man tit den her; Ja ja, hvad jeg ikke når idag, det når jeg sku imorgen ;o)) Lige pludseligt er der på den konto gået flere måndeder. Tiden flytter sig hele tiden, også med at lave ingenting ;O))
Tror bare, som det lyder, at du er gået i stå og det er et spørgsmål om, at du får taget hul på bylden.
Men for alt i verden, se og få talt ud med kæresten om jeres fremtid. Du går hjemme og hvad er mere ideélt, når nu i begge vil have de her børn. Og nu er tiden inde for dig og det må han se i øjnene. Hvad er dog det for en undskyldning han har slængt i hovedet på dig..?? Hvis de blir syge..?? Du går jo hjemme ikke..??
For det jo da alfa og omega i jeres forhold, at i begge vil have dem. Han vil jo også, skriver du da ..!!
Men lige det med børn tror jeg også er svært, når man er to der planlægger, for hvornår er det lige tiden er..?? Sommetider er det nok nemmere, at de bare kom, sådan af sig selv med storken ;o))
Men lige her er det måske dig, der skal tage styring og sætte ham stolen for døren, det er jo ikke kun ham det drejer sig om..!!
Se positivt på livet, det vil hjælpe en del på og lette din hverdag ;o))
Smil lidt her, det vil hjælp og jeg sender dig et smil.
Smøgerne..!! Lige nu går du hjemme alene, så det så let at ty til sine smøger. Men den dag det virkeligt gælder, så vil du sikkert få en a-ha oplevelse og kvitten dem helt, bare ved tanken om det lille der er på vej. Det skal du ikke bekymrer dig om nu ;O))

Smil for i morgen er der atter en dag ;o)))

/Mummi

tusind tak mummi... det er nok det jeg har brug for.. lidt opmuntering.. og ja du har ret det er nok bare en af de dage hvor man er trist, trist og trist.
Vil dog lige tilføje at jeg bruger utrolig meget energi på huset og haven, det er derfor jeg føler at hans angreb er uberetiget...
Male kan jeg sagtens alene, men tapesere..???

Han har måske en snert af lidt "mandschauvinisme" det må du få ham vendt af med og det pr. omgående ;o))
Tapesere det sku heller ikke min afdeling. jeg har vist sat røv for tidligt til visse af sådanne gøremål ;o))
Men det heller ikke det der er spørgsmålet her jo ;o))
Han skal lige en tur over knæet, dunkes lidt oveni og vide, at selvom han går på arbejde, så har han ikke nogen fortrindsret, til at komme hjem og være hus tyran ;o))
Du tager jo din bid af kagen, som du skriver ;O)

Hmmm...!!!! Det jo imorgen det Sct. Hans Aften, så du kan nå det endnu....-at få noget med på bålet. Mænd kan også være hekse ;O))
Smil og fortsat dejlig dag til dig fra
/Mummi

Det lyder som en grum og negativ spiral I der er kommet ind i!! Selvom din kæreste måske er god nok, så er det jo det rene tortur han udsætter dig for.
Jeg mener ikke at man skal have børn for enhver pris, og slet ikke hvis man ikke er enige om det. Men så må man altså gøre op med sig selv hvad der vejer tungest. Får du ikke de børn du så brændende ønsker dig, så bliver du en bitter gammel kone (når altså du bliver ældre).
Jeg har selv været i situationen for 2 år siden, hvor jeg blev uplanlagt gravid. Graviditeten gik i stå af sig selv i 8. uge, men hormon-lavinen var sat igang!!! Fra det øjeblik, hvor det døde foster var fjernet, kunne jeg overhovedet ikke tænke på andet end at blive gravid igen. Min kæreste syntes ikke det var det rigtige tidspunkt. Han ville gerne vente 1 år. Fint, det var til at tage at føle på. Vi ventede 1 år. Da året var gået og jeg sagde "så nu er det tid" var han stadigvæk ikke klar. Hele min verden styrtede sammen, for hele den babysag fyldte bare så meget inde i mit hovede og i min krop.
Jeg sagde at så måtte han finde ud af om det overhovedet var det her han ville. Jeg ville ikke tvinge ham til at få børn, men han måtte melde klart ud, for jeg var ved at blive sindssyg. Et par måneder senere, droppede vi præventionen og nu er jeg MEGET gravid og han er lykkelig!!! Det jeg vil sige er, at jeg tror mange mænd har BRUG for de 9 måneder til at vænne sig til tanken, det er jo vildt abstrakt for dem, et langt stykke hen ad vejen.
Mit råd til dig: du må slå i bordet og forlange et svar fra ham. Og NEJ!! sure sokker, syge børn eller mødre, det er bare ikke grund nok, for så vil der altid kunne komme noget i vejen. Jeg er ikke læge, men det lyder på mig som om din kæreste har et enormt behov for kontrol, og den mister man lidt, når der kommer børn til.
Jeg håber inderligt, at I sammen finder en løsning, og at det bliver en løsning DU har det godt med.
Mange varme tanker
Anne
p.s. det blev vist lidt af en smøre. Jeg håber du holdt ud ;-)

sig til din mand at han skal spænde hjelmen og begynde at respektere dig, hvis han vil være sammen med dig. Det indebærer at han skal snakke ordentligt med dig om at få børn, og ikke komme med de latterlige og barnlige argumenter. Jeg er selv mand