Vil du melde dig ud af et obligatorisk donorregister?

Der ligger nu et forslag om, at vi alle efter det fyldte 18. år pr. automatik er organdonorer. Vil du ikke være det, må du aktivt gøre noget for at melde dig ud, istedet for som nu være aktiv for at blive meldt ind i korpset af donorer.
Er det helt fint med en obligatoriske ordning, eller vil du melde dig ud?

det bliver en regel, i det private erhvervsliv er det jo sådan, at et firma ikke bare kan forlange at folk skal melde sig fra for at slippe for noget, f.eks. Stofa har den uvane at når man flytter ind i en bolig hvor Stofa leverer antennesignal, så har man automatisk bestilt den dyre pakke med mindre man henvender sig for at bestille en mindre pakke, men det er ikke retsgyldigt i en incassosag.
En anden sag er, at jeg under ingen omstændigheder vil donere mine organer til andre, jeg er ryger og kan således ikke forvente at blive behandlet med organtransplantion, så
ingen skal forvente at jeg vil give mine organer væk.

Det vil da spare en masse kontrol......
Penge sparet - penge tjent!
Jeg har været medlem siden mit 18.år.
Så mine øjne må gerne doneres:)

hvad de kan bruge.Når man først er stendød,herunder hjernedød skal jeg ikke bruge det mere,så bare tag for jer af organerne.

Ville helt sikkert melde mig ud, promte!
Der skal ikke være tvivl om, HVIS'es krop det er jeg har, hvilket godt kan gå hen og blive et problem i fremtiden.

Jeg er organ doner - og har været det siden den dag jeg fyldte 18 år, og synes det er helt fint man som udgangspunkt er organ donor.
Mange får aldrig snakket om den uhyggelige side af tilværelsen.
Og det må være SÅ FORFÆRDELIGT, at skulle stå og tage et valg, for ens elskede, hvis man ikke har nogen ide om hvad vedkommende selv gerne ville. Og det må være endnu mere frygteligt og skulle tage afsked, og vedkommende er varm og blot ligger og "sover"
Men jeg synes man ville fratage folk en masse svære overvejelser og valg, når livet viser sig fra sin mest brutale side døden.
Som udgangspunkt vil jeg også sige at mine kære er organ donor, min mand og datter, men jeg ved ærlig talt ikke om jeg ville kunne give slip, hvis jeg nogensinde skulle komme i den situation at skulle tage det valg - jeg håber jeg ville kunne sige ja.
Jeg synes det er en smuk afsked på livet, når man nu skal herfra, at man kan give en anden muligheden for at leve videre.
Barskt men smukt, og sikke en gave at kunne give videre, ikke kun til den syge, men også dennes pårørende.
Enya -

Jeg har været tilmeldt som 100% donor siden jeg blev 18 år, så det vil ikke ændre noget for mig. Men jeg syntes det er ok, hvis det bliver vedtaget,så er folk tvunget til at have en holdning,hvis de da ikke vil være med i registeret.
Vh. Fynboen

Husk hansker og ...........arbejdsmiljøet..... Hihi....
Nu kan det være nok!
:)

UD!!!
Uanset hvor ondt jeg har af den der trænger en organtransplation, vil jeg ikke ønskes død, for at vedkommende kan redde livet!!!

Kan vi ikke aftale - at når du er stendød kan alt bruges?
Hvis du er hjernedød - kan det vel næppe give Lady-in-red en chance:)

De må tage det hele, hvis jeg alligevel er hjernedød - Rib løs.

Når det kan redde liv, så er det da oplagt at gøre det til noget man aktivt skal melde sig fra...

frivilligt og kræve en aktiv stillingstagen. Jeg har ikke overvejet at blive doner, men min familie vil nok vælge at jeg bliver det, hvis jeg skulle ryge rundt på skjoldet en dag!
Hvis sådan et tiltag bliver besluttet vil jeg melde "nej tak", da jeg ikke går ind for at sådan noget bliver politisk vedtaget!

For vi danskere er bare for dårlige til at tage stilling til det spørgsmål. Jeg tog selv stilling til det for 13 år siden, da jeg blev 18, men selvfølgelig først efter at have drøftet det med min familie.
Måske ville det også lette de efterladte, at de slap for at skulle træffe en beslutning for deres pårørende hvis situationen skulle opstå.
Jeg vil dog stadig anbefale at man snakker det igennem med sin familie, og ønsker man så ikke at være donor, er det ikke så svært at få meldt fra.

Jeg bryder mig ikke om hjernedødskriteriet. Tanken om at man tager organer fra et menneske, der måske bare er i coma, hvor hjernen er slukket generer mig. Her i påsken erklærede nogle britiske læger en mand for død, men han vågnede altså på hospitalet da de kørte ham ned til kapellet. Omvendt vil jeg da gerne donere mine organer væk, bare jeg kunne være sikker på jeg er død. Og vil da gerne have at jeg selv eller min familie kan få organer.

Jeg vil være imod et automatisk organdonor-register. Selve den proces, det er, at komme frem til den beslutning efter moden overvejelse, den fratages jo ved al det automatik. Tilbud om at kunne melde sig til organdonorregistret, skal være meget mere åbent og tilgængeligt, end det er nu... Mange melder sig ikke til, fordi de ikke ved, det er en mulighed.
Jeg meldte mig til for MANGE år siden. Det er MIN beslutning, MIN krop, og der er ingen af mine efterladte, der skal omstøde min beslutning. Det er FULDSTÆNDIG ok med mig!... Hvis jeg erklæres hjernedød, så bare nap det hele...og tænk ikke på at jeg MULIGVIS kan vågne op til en skramlet tilværelse som dybt invalid... Det er MEGET federe for mig at tænke, at jeg nu har en mulighed for at forlænge andres kærlighed og glæde ved livet.
At tænke sig, jeg får denne fantastiske mulighed når min hjerne har sat ud...og mine øjne ikke mere kan se, når solen går ned. Farverne og freden når ikke mere mit hjerte, og glæden ved livet næres ikke mere. Men et andet menneske kan nu måske for første gang i sit liv ved hjælp af mine øjne eller mit hjerte opleve den glæde jeg smagte så stort.
Den beslutning skal føles, før man tager den...og når man er kommet dertil at den beslutning holder...så er det en rigtig beslutning. Det skal altså IKKE foregår pr. automatik...man indfører fandme hjernedødskriterie for sprællevende mennesker ved at hjælpe dem af med muligheden for at komme til at tænke dybt og reflekterende over livet.
Well...godt spørgsmål Dulkis.

såfremt man automatisk bliver donor.
Jeg ønsker ikke at modtage organer i tilfælde af at det blev aktuelt - og jeg ønsker ikke at afgive nogen medmindre jeg har noget, min datter vil kunne bruge.

Men du har jo sagt præcis det samme. Vi to er helt enige.
Din overskrift er bare "Det er helt OK!"...og min er "IMOD"...
Det lyder som om vi er helt uenige...
Jeg tog stilling til automatikken i sådan et organdonorregister...og du tog så vidt jeg kan skønne stilling til organdonorregister-tanken ikke?
Ikke desto mindre, ser det ud til vi overvejer præcis de samme forhold.
;o)

fremragende ide og nej - det kunne aldrig falde mig ind at melde mig ud.
ॐ of plenty til dig.

Vi mangler organer, så hvorfor ikke?
jeg vil da gerne hjælpe et andet menneske hvis jeg kan, en person som måske kan få forlænget livet med mange år, med sin kone/mand, børn - børnebørn, venner, naboer, sol sommer vinter.
jeg vil mene det er en simpel pligt....
realisten.

Der er, som jeg ser det, flere vinkler til denne lidt kontroversielle sag.:)
Den vigtigste for mig er det personlige valg. Et personligt valg er et man vælger til, hvis frihed skal tages alvorligt. Hvis man kan vælge fra, er udgangspunktet ikke frihed, men det faktum, at staten allerede har en rettighed til i dette tilfælde mine organer, og dermed mit liv.
Rent principielt finder jeg dette faktum afskyvækkende. Mine overvejelser i den forbindelse går på, at jeg som udgangspunkt i mit liv, ikke har frihed til at leve, men skal bekymre mig om, at sikre samme frihed, ved aktivt at bruge tid på, at melde mig ud af diverse rettighedsprocedurer. Alvoren skærpes af, at vilkårene måske ændrer sig senere med ny teknologi, og forværrer ens situation angående frihed, for ikke at nævne vilkårene for frameldelse.
Jeg er enig i, at der ligger en smuk tanke omkring muligheden for, at kunne bidrage til et andet menneskes fortsatte eksistens, men hele det moralske kompleks i denne vinkel fattes virkelige etiske overvejelser. Med det mener jeg, at der er en utålelig diskrepans mellem på den ene side at have overvejelser, for hvilken man argumenterer med smukke måske endda humanistiske begreber, og fremhæver det gode i sagen, medens man i det virkeligeliv smadrer i hundredtusindvis af menneskers liv. Jeg finder det ikke overbevisende, og vil gerne perspektivere det endnu mere....
Det er uhyre let, at argumentere for, at dette tiltag blot er endnu et i en lang række af en varesættelse af den menneskelige tilværelse som det jo er god skik at gennemføre i en verden med markedslogik. Jeg henviser til, at verden over ser vi folk blive benådet for deres væmmelige handlinger, hvis de giver et organ eller to, til "markedet". Det er nemlig således, at der er penge i det her "skidt".:)
Andre steder kidnappes mennesker, for derefter at blive frataget deres organer. Jeg ville endvidere ikke undre mig, hvis valget af person, der skal have et organ afhænger af hvem, der kan betale prisen.
Der kan simpelthen ikke argumenteres for det gode i ideen, (hvis den overhovedet er god),hvis man ser på den ringeagt mennesker faktisk mødes med. Jeg finder det hyklerisk og modbydeligt.
Man kan også stille sig selv det spørgsmål, er de samme mennesker rede til, at afgive deres liv, for at deres barn kan leve? Her er der virkelig tale om at gøre noget i stil med det, der postuleres.... endskønt et noget vildt eksempel.:)
Jeg ville p.t. udmelde mig omgående. Måske fordi jeg endnu ikke har taget ordentlig stilling til mine egen organers skæbne. Min afventende holdning i den forbindelse hviler i det skisma, at jeg ikke ser noget positivt i menneskets vej mod gudelig status via bioteknologiske såkaldte fremskridt.
Men det tydelige overgreb på den personlige frihed, er formodentlig den største hurdle for nuværende, set her fra.
V.H. Modild

Din politiske ideologi siger dig jo også at dem der har skal dele med dig, men det der er dit skal ingen røre !..... typisk venstreorienteret tankegang !........ og ja !.... både mig og min datter der udgør den anden halvdel af min famillie, er tilmeldt for længe siden.

- er at vi derved kan undgå organturismen. Har du taget det med i dine overvejelser?
- Sidste år døde 44 mennesker herhjemme, mens de ventede på en donor.
- Skyder vi gråspurve med kanoner, når vi vil have statsligt ejerskab og hele befolkningens kroppe?
- Det skal så siges, at en del vil jo på forhånd være kassable, for kravene til donororganer ændres vel ikke? Så de samme spørgeskemaer skal udfyldes, de samme tests osv. lige som de samme sygdomme og risikogrupper vil blive undtaget.
- Jeg burde måske også lige have tilkendegivet min egen umiddelbare holdning, som er at de er hjertelig velkomne til at tage, hvad de kan bruge, men jeg ønsker ikke selv at modtage. Den holdning kan selvfølgelig ændre sig, hvis man hænger tilstrækkeligt ved i neglene, men min holdning d.d. er at jeg ikke skal have noget som helst.

- men derforuden har jeg selv lige "afleveret" en hofte - og det syntes jeg egentlig var en ting, jeg slet ikke havde overvejet/troet, man gjorde brug af - men det gør man altså også, så vi behøver ikke altid være "aflivet" først <griner>
- De sliber den ned og bruger den!!!!

dine betragtninger og holdninger - men her kan jeg kun sige "godt brølt, løve"

vi ikke havde opfundet atomspaltningen, havde vi ikke behøvet at forholde os til ragnarok.:)
Jeg mener, vi skaffer os jo selv disse "problemer" på nakken, i takt med, at teknologien tilbyder nye muligheder. Det er da ok, at vi nu kan/skal forholde os til dette spørgsmål, men jeg finder det betimeligt, at der tages en ordentlig debat, og ikke det populistiske knald jeg ser det som.
Organturisme er jo behageligt afledt af netop denne teknologi, den er afledt af, at virkeligheden ikke er et forsøg på at bibringe mennesker frelse, lindring eller forlænget liv, men alene er det en pengemaskine.
Det er som jeg ser det, lidt et psedo-problem, eller bedre luksusproblem. Hvad jeg vægter her er, at denne teknologi tilsiges at have befriende funktioner for menneskeheden, medens virkelighedne er, at den tillige indskrænker vors frihed.... et paradoks vil jeg mene. Det tiltag denne tråd handler om, viser jo med al klar tydelighed, at der handles med vores ret til frihed, man mener sig i en guddommelig stilling til på forhånd, at tage dine og mine organer i besiddelse.:)
Hvis det var således, at der var tale om en humanistisk tilgang, med tilvalg og der rent faktisk ikke var store penge involveret, ville det se langt mere sympatisk ud.
V.H. Modild

- men her synes jeg personligt, at du er ude i en overfortolkning.
Som jeg ser det, er der absolut intet problem i at være tilmeldt en donorordning "by default". Kan ikke helt se hvordan eller hvorfor det skulle besværliggøre eller obstruere vores frihed. Det ville formentlig være - og forblive ret let at melde sig fra, hvis det var ønsket. Under alle omstændigheder, ville vi hver især blive tvunget til at tage stilling til donorspørgsmålet, hvilket jeg synes er en udelukkende positiv ting.
Som det ser ud idag, tror jeg mange fravælger donorregistret fordi det kræver en stillingtagen og en accept af vores egen dødelighed. Et emne de fleste af os nok helst vil holde stangen længst muligt. Og når så mange af os ikke er tilmeldt, tror jeg at selve handlingen i at give tilsagn til at nogen kan partere os og dele os ud som et spil kort i forskellige kroppe, spiller en væsentlig rolle. Selve denne handling tror jeg er svær for mange - hvorfor jeg synes at det er en blændende idé at det bliver gjort for os, så vi skal til aktivt at måle rigtigheden i IKKE at bortgive de organer vi ikke længere skal bruge - og ikke omvendt. Vi er et mageligt folk på godt og ondt. Lister helst udenom de store, besværlige spørgsmål - eller skyder dem væk og forvender os tingenes tilstand... I dette særtilfælde, mener jeg faktisk, at det kunne være en fordel(!).
På min yderste dag kan jeg kun forestille mig at være godt tilpas ved tanken om mine organer i et andet menneske. At ikke kun mit liv - men også min død - i den forbindelse vil have en mening. At nogen i værste fald går hen og ligefrem tjener penge på mig, er klamt, ja, men den mistillid synes jeg ikke vi som mennesker har råd til at have (skulle donorområdet blive privatiseret, ville jeg ret sikkert melde mig ud). Men når jeg først er væk, er jeg egentlig ret sikker på, at jeg er ligeglad...
Jeg er fuldstendig enig i at det er hyklerisk, at vores regering med den ene hånd vil gi den som moralsk formynder med den bedste mening før øje - og samtidig tvære irakere ud som fluer med den anden.
Det samme gælder det pricipielt skræmmende i at vi teknologisk kan bygge mennesker op af andre og de perspektiver det måtte have. Men hvis en andens hjerte i sidste ende kan give mig eller en af mine kære længere tid at leve i, ville den principielle tilbageholdenhed ryge på gulvet med et klask.

- Jeg har bare ikke nær så afklaret på "hvad jeg mener". Derfor jeg tog emnet op.
- Og mener bestemt at vi kan være på beslutningstadiet for nuværende. Selvfølgelig skal den debat tage et helt andet omfang først.
- For mig er det uhyre svært at sige nej, det skal han da ikke ha, det er da bare ærgerligt, når en 44-årig familiefar med 4 ukonfirmerede børn mangler en nyre, men jeg bliver da nærmest slået med rædsel, når jeg så erfarer, at den nyrer kommer fra en 36-årig pakistaner, der skal forsørge 7 børn og som reelt er invalideret efter at have afleveret, fordi han ikke får den nødvendige behandling for at overleve som rask, men bare den rå pris for nyren.
- De "selskabte plager" skulle vi så måske holde indendøre. Spørgsmålet er så, hvad der skal til, for at vi kan gøre det.
Organturismen ville jeg gerne have forbudt, men er ikke så naiv, at det er noget jeg tror på, kan lade sig gøre.

så kom du som sædvanlig heeeeele vejen rundt, - hvis og hvis, dit og dat, med alle de forbehold og sandsynligheder, som tænkes kan! - opstille egne problemstillinger og selv forsøge at løse dem!
spørgsmålet lød såre simpelt: vil DU give et organ til et andet menneske for at redde dette menneskes liv?
selvfølgelig forudsat at alle lovlige kriterier i Danmark forelå, for at sådan en organ aflevering kunne finde sted!
JA eller NEJ???????????????????????????
realisten.

læs det indledende indlæg igen. Derefter læas mit svar i sidste afsnit af mit bidrag.
Jeg er virkelig træt af at korrigere dine ufattelige fejltagelser. Spørgsmålet er ikke, som du i dit vanvid tror.:)
Jeg er af den overbevisning, at du simpelthen er lidt vel dum.
V.H. Modild

Men der kan jo sagtens være ting man ikke har taget med i sin betragtning som vil ændre ens syn på sagen en hel del.
Hvis det var sådan at alle folk tog stilling om deres organer skulle doneres væk efter deres død så var der ikke nogen grund til at indføre obligatorisk ordning, så ville det bedste være en frivillig ordning som vi har idag. Hvor folk tager stilling og aktivt vælger til.
Den frivillige tilmelding lyder som en god ide fordi folk selv skal vælge til, ulempen er at der er folk der ikke tager stilling til problemet fordi det måske er for ømtåleligt et emne... og derved, i deres ubeslutsomhed, er et menneske måske død grundet at de ikke, af den ene eller anden grund tog stilling. Dette er selvfølgelig en slem ting og et af hovedargumenterne for at indføre obligatorisk ordning.

Som udgangspunkt ville jeg mene at den obligatoriske ordning lyder som en god ide, fordi det vil tvinge folk til at tage stilling til om deres organer skal gives til andre der har brug for dem når den tid kommer.
Men jeg kan også se ulemper, fx. ville farmor Christine :), som altid har været den søde pige der ikke rigtigt kunne lide at blive uvenner med andre, måske godt føle et stort pres på hende for at donere sine organer væk selv om hun måske ikke har lyst.
Så kan egentligt godt frygte at der kommer en form for underliggende/psygisk tvang, for at donere sine organer hvis det blev obligatorisk, fordi hvis man aktivt skal melde sig ud så vil der nok blive stillet nogle ubehagelige spørgsmål som i sig selv måske godt kan få nogle til ikke at melde sig fra, selv om de ikke syntes at ideen om at ens organer bliver taget ud efter dødens indtrædelse.
Da jeg hørte obligatorisk donor ordning tænkte jeg med det samme på:
"5 millioner organer i omløb"
Det kan jo nemt blive til et stort marked hvor kapitalismen bestemmer hvem der skal have organet, har du penge kan du få har du ingen må du dø.
Det er nok en stor frygt for nogle folk, at deres organer bliver et form for kapitalistisk produkt der skaffer et eller andet privat firma enorm profit.
Så hvis det skal være obligatorisk skal der nok indføres nogle tydelige regler på området, fx. at organerne som sådan ikke må være en handelsvare, eller jo, men organerne må ikke generere en profit, så er det nemlig at kapitalismen styre og så går organet ikke til den der har mest brug for det men til den der er i stand til at betale den højeste pris.
Dulkis nævnte noget med at nogle folk i fattige lande sælger, fx. deres nyre for at få penge, ved at indføre obligatorisk ordning, ville der komme flere organer i omløb og der vil nok være færre folk i fattige lande der sælger deres nyre. Dette er en anden af de store fordele ved obligatorisk tilmeldning.
Så alt i alt, grundet at en del folk ikke tager stilling til donation af deres organer, vil jeg mene at obligatorisk ordning er en god ide.
saintan

og jeg ville ikke melde mig ud...
..lad dem da bare bruge kødet til noget fornuftigt, når jeg ikke har brug for det mere..
og i øvrigt, hvis jeg skulle gå hen og få jernlunge og respirator -behov, så går jeg ind for medlidenheds-drab.. og derfra donation..
Venligst Klaus

all right efter at have været furesøen rundt to gange, konkluderer du så at du ikke vil redde et andet menneske, hvilken ynk, egoisme og ringeagt!
kort konklusion!
realisten.

det er virkeligt et elendigt bekendtskab man nkan rende ind i her.
Ikke nok med du lider af mindreværd, hvilket jo tydeligt er pænt berettiget, du kan sgu heller ikke læse.
Jeg ville nok tage det lidt roligt med mine bidrag, hvis det stod så ilde til.
V.H. Modild