At gifte sig - eller ikke???

Jeg overvejer at give den fuld skrue med et frieri til min kæreste her på vores årsdag. Så er det, jeg egentlig begynder at tænke over - hvilke fordele og hvilke bagdele er der ved at være gift.
Juridisk og følelsesmæssigt.
Jeg elsker min kvinde og vil gerne blive gammel med hende. Og vil gerne den nærhed og tæthed der er forbundet med at være mand og kone. Nogle gange tænker jeg på, om et udvidet samlevertestamente giver det samme rent juridisk. Og om det blot er følelserne, der spiller en et puds.
Nogle bud???

Hej
tak for din mail.
Jeg synes det er skønt med mænd der tør, og vil fri til deres kærester.
Do it!
parterapi vonbale.dk

Gud skabte manden og kvinden og de skal blive et.....Det er hel klar at hvis vi vil det bedste for sig selv og sin kæreste så skal i gifte jer ....Det er Guds prinsipper og dem er der velsinelser i ....Så da jeg ønsker det bedste for dig og din kærste , SÅ GIFT JER.....Det bedste og rigtigste svar på ALLE spørgsmål finder du i BIBELEN....Guds ord er en lygte for vor fod og et lys på vor sti .....Gud velsine dig/jer....

At gifte sig er at sige at vi deles om alt, så man går fuldstændigt ind for fællesskabet. At bo sammen uden at være gift er at sige at man vil bevare sin uafhængighed.
Fra een der ikke er gift!!

Hej fra en mand som har levet papirløst med min kæreste på 25år, med dreng og det hele. Vi ville have været gift,men syntes så ikke vi havde råd fra starten. Nu har vi som årene er gået naturligvis fået råd, men ser ikke rigtig betydningen længere. Vi tænker ikke over det i hverdagen og vor dreng som nu er teenager syntes det er det mest naturlige af verden, bare mor og far lever sammen.
Vi kunne måske bruge et giftermål som en trussel hvis noget skulle gå skævt, det kan vi så ikke og hvis man ikke er hinanden tro udenfor ægteskab så er man det heller ikke indenfor. Det gør vist alt i alt ingen forskel.
Men alligevel tror jeg vi er glade for friheden..som vi selv har valgt

Økonomiske og juridiske konsekvenser?! Hvad blev der af bare at gifte sig af kærlighed??

Jeg kan godt forstå dit synspunkt, men jeg tror desværre, at det er lidt naivt. Når man kommer lidt op i årene, ejer lidt mere og flere ting at tage hensyn til, bliver man også nødt til at vide, hvad de konkrete konsekvenser er ved sådanne store beslutninger.

Det forstår jeg skam godt - jeg mener bare ikke, at selve beslutningen om at blive gift skal være baseret på andet end kærlighed. Hvis han virkelig ønsker at gifte sig med hende, og ønsker at dele resten af sit liv med hende, så skal han da selvfølgelig fri til hende. Så må alle de økonomiske beslutninger og juridiske konsekvenser bare komme, og så kan man beslutte hvordan man takler dem derefter. Men selve beslutningen om, hvorvidt man skal giftes skal da handle om [l] [l] [l]

Jo, kærlighed, men også fornuft....uden fornuft kommer man ikke langt...

Der er ingen grund til at ødelægge noget der virker og er godt 🙂 der skal nok være par for hvem ægteskab er det ideelle. Ægteskabet kan godt blive en sovepude, nu har man papir på hinanden og så behøver man ikke at gøre det ekstra længere for at være dejlig og lækker. Man kan godt komme til at tage hinanden for givet. Bibelen skal man ikke lytte til, det er bare en fantasy historie.
Mht. det juridiske, kan det klares med et testamente og en god ide hvis man ejer noget sammen eller har børn sammen.
Det er min erfaring at man skal bevare en smule uafhængighed, være fælles om det der er fælles, men bevare sin egen lønkonto, venner og aktiviteter.
Der er mange andre måder du kan få din kæreste til at føle sig elsket på og du kan sagtens være romantisk og give hende romantiske oplevelser, hvis det er det du/I har lyst til. Husk at være kærlig, reel og omsorgsfuld... elsk hende... det kommer mange gange igen. Brylluppet er hurtigt glemt, undtagen når man skal betale af på det.
Grunden til at du tænker på bryllup er nok euferien/forelskelsen har lagt sig lidt og så skal der lidt til, føler du for at vinde lidt euferi tilbage. Det er så kunsten ved forhold, at holde dem i live og spændende... det skal man også selv om man er gift.. måske endnu mere..

at blive gift er rimlig over reklameret lige som julen.. self er det flot og dejligt med et bryllup og sådan. men man kan bestemt godt leve sammen uden og stadig holde en fest.. personligt ville det da være smukt at fri til hinde og tage på en lang ferie jer to helt allende eller med børne vis der er nogen..
og om der ullemper og sådan det gå nu over en kamm.. nå i boet sammen et stykke tid så bliver i skrevet op som samlever alligevel så ullemper og sådan kommer af sig selv..
personligt tror jeg ikke på alt det kristendoms fis som skabt få kontrolere folk vi har et nyt system få det kaldet demokrati..
men i kan selvf også tage rådhuset vis man enlig vill eje hindanen på papir..
det handler kun om va i vejr i sær ønsker jer også finde en løsning forhold er at kunne finde en løsning og være der få hinnanden..
og god aften til alle de gode folk der ude:P

Hvad med forlovelse?? [f]

Lysdal, du skal da ikke bestemme hvad andre skal tro på eller ej. Det er slet ikke dit bord.
Ja du syntes det er fantasy, men der er nogle som får rigtig meget positivt ud af det.
Trådstarter, jeg syntes du skal gå efter hjertet. Nu er jeg selv ret romantisk, men mener selvfølgelig ikke man skal gå hovedløst ind i et ægteskab. Mener at det er røvtur at være gift hvis én af jer kommer på kontanthjælp. Men hvis i er fornuftige med økonomi og har a kasse og jobs begge to, kan jeg ikke se hvor der skulle komme problemer.
Lev livet [l]

Der kan vøre nogle fordele, i den sidste ende,
pension til efterladte, og andet.
Jeg var glad for mat vi var gift, er sikret.