venner for livet!

Venner og venninder, min bedste ven, min eneste ven, min barndomsven, min pigeven, min drengeven og nye ven/venninde. Kært barn har mange navne.
Det der med venner, er sku ikke så nemt. Hvornår er man en ven, og hvad er en ven?
Der er forskæl på venner og bekendte. En rigtig eller allerbeste/god ven/venninde er i min verden, en man kan fortælle alt, stole på, respekterer og en man ser jævnligt, så man kan følge med i hinandens liv.
En man deler alt med på godt og ondt. Man er loyal, udnytter ikke hinanden, er ærlig og oprigtig. Man kan godt have forskellige meninger og holdninger, men det må ikke være for meget, fordi et venskab er også en soulmate, en man føler man er den del af. Næsten som en kæreste, bare uden sex.
En anden ven/venninde kan være en man ser en gang i mellem. Man går evt. i byen sammen, i biffen, eller til sport. Man kommer til hinandens fødselsdage og ringer i ny og næ. Man fortæller ikke ALT, og man er heller ikke enig i alt mellem himmel og jord. Det er heller ikke alle synspunkter der er ens. Man kan godt tage på ferie sammen, men han/hun skal helst være en del af en flok. Disse forhold varer ofte længere, end den første, fordi der ikke er så store forventninger.
Bekendte er ofte nogen af dem man supplerer op med til festerne, eller hvis man skal være flere om at dele et sommerhus. Man når aldrig helt ind til kernen, man holder en vis distance, og det er dem man "slader" om sammen ved de 2 første venner.
Hvis man er rigtig heldig har man 1 af de første, 3 af de næste og 10 af de sidst nævnte.
Jeg har ikke haft mange af førstnævnte. Og det længste har varet i 6-7 år. Jeg bliver sku altid så skuffet. Kvinder er sku også nogle underlige fænomener. Misundelse og opmærksomhed er bare 2 af tillægsorderne jeg kan nævne omkring kvinder.
Og når man først er nået op i alderen er det slet ikke nemt at finde en ny venninde. Det er næsten nemmere at finde en kæreste. Men det er jo nok fordi sex er en god fredspagt.
Hvad er Jeres erfaringer med venner og venninder?

Hej
Jeg som par og psykoterapeut oplevet dette som en af de største problemer for de fleste kvinder og ikke mindst mænd.
De fleste har en del bekendte de drikker kaffe med, skriver med på facebook eller chatter på msn , men det er ikke rigtige venner. Det er bekendte.
Der er stor mangel på stærke venskabs relationer.
Tætte relationer.
Vi er blevet mere egocentriske, vi passer os selv mere og mere, og glemmer folk omkring os.
Så sent som i går har jeg hørt (på p1) at det er en stigende tendens til, at vi vælger at leve uden en partner. Vi kan have kærester, men fravælger at blive gift og være sammenboende.
Vi er en flok dyr og er skabt til at være i flokken eller i familien, vi er skabt til at have venner og bekendte.
Jeg tror at vores mangel på tætte relationer skyldes at vi ikke ønsker at fordybe os i andre mennesker, vi stræber på anerkendelse og bekræftelse på vores succes', men vi glemmer at fortælle til vores veninder at vi kan også have dårlige dage.
Vi har fokus på vores liv, og leve et "rigtig"liv. Hvis en venindes liv er anderledes end mit egen, kan vi ikke og ønsker ikke at forholde os til dette og forstå vedkommende. Vi skrotter veninden eller blot .................drikker en koop kaffe en gang om måneden?
Jeg mener at stærke veninde relationer kan man opnår hvis:
1. Prøve at finde en der har den samme job eller interesse som en selv.
2. Man skal ikke være bange for at fortælle om sine "nedture" i livet, dårlig humør eller dårlig økonomi. Det åbner porte mellem 2 mennesker.
3. Fortæl om dine succes oplevelser og giv en drink, fejr din succes oplevelser med en veninde og glæden vil smitte videre.
4. Opsøg folk før de opsøger dig.
5. Vær en ven 24 timer i døgn selv om det ikke altid passer dig
6. Spil aldrig rigere, klogere eller mere kostbar end din ven eller veninde, det har vi bekendte til:)
K.h psykoterapeut vonbale.dk