Venner >< Bekendte

Hvor går grænsen mellem venner og bekendte?? I en Poul Krebs sang lyder det "...lede efter vennerne, i bunken af bekendte..."
Jeg selv har mange bekendte, men synes egentlig ikke jeg har så mange venner ... Men hvad er det så lige der gør en bekendt til en ven?? Det er ikke fordi jeg har behov for at sætte "mærkater" på de mennesker jeg kender, det er bare noget jeg har tænkt lidt over... Hvad mener I?

Sjovt spørgsmål, og der var en gang hvor jeg ikke i tankerne skilte dem ad.
Pludselig stod jeg i en skilsmisse, og jeg var bare så langt nede og ked af det - det var ikke mit valg.
Der var nogle få, der virkelig støttede mig - som holdt ud i mens jeg græd og sørgede.
Så var der de mange, som når de hørte det, ville ringe en anden dag........
Da jeg fik en lejlighed for mig selv, og skulle flytte - ja, så var det igen de få der stillede op og hjalp.
Jeg troede engang, at jeg havde mange venner - men det viste sig, at jeg havde flest bekendte.
Så for mig er det helt klart, at en ven er en der er der, også på de rigtig dårlige dage - og de andre....... Ja, dem kan jeg faktisk godt undvære.