orløberen for en cykel blev kaldt dræsinen. Den var meget tung og klodset, og netop derfor blev den kun legetøj for få.
50 år senere havde en københavner en cykel med hjem fra Paris. Velocipeden som den blev kaldt. Denne slags cykel blev først hurtigt populær, men forsvandt hurtigt igen. I 1860 kom der først rigtigt gang i salget. Selvom det stadig ikke var alle, der syntes godt om cyklen. Velocipeden gik da også af mode igen og forsvandt helt fra Danmark. I udlandet blev de dog ved med at eksperimentere og opfandt nye modeller, som eksempel bicyclen.
Bicyclen kom til Danmark nogle år efter. Denne slags cykel var stadig utrolig svær at bestige. Cyklen var meget høj, så høj at det var farligt for personen, som cyklet på den, at falde ned. Der skulle meget små ujævnheder til for at rytteren fløj over styret.
Bicyclen fik en længere levetid end de andre. 2 til 3 gange om måneden holdt Dansk Bicycle Klubben udflugter, hvor medlemmerne cyklet ture.
I København, hvor de fleste cyklister holdt til, var de utroligt upopulære. Der blev råbt efter dem, kastet ting og stykket pinde ind i hjulene. Der blev lavet en lov om cyklerne skulle holde tilbage for både kørende og ridende.
I 1886 blev væltepeteren afløst af en mere stabil cykel, en sikkerhedsbicycle. Denne cykel havde to næsten lige store hjul med kædetræk til baghjulet, næsten som den slags, vi kører på i dag.
Cykelsportens start[redigér | redigér wikikode]
Det første offentlige velocipedevæddeløb blev afholdt allerede i april 1869. Men det var først da sikkerhedsbicycle'en kom til landet, at cyklen blev betragtet som brugbar til væddeløb. De blev forsynet med et racerstyr – et styr der bøjer nedad.
I 1888 åbnede cykelbanen i Ordrup, og fem år senere åbnede Clubben Cyclistens træbane i Bernstorffsgade bag Tivoli. Banerne var forsynet med hævede sving af enten træ eller cement.
Opfindelse af cykelslangen[redigér | redigér wikikode]
Cyklen havde på dette tidspunkt massive gummihjul. Mr. Dunlop havde en søn, der kørte på cykel. Sønnen brokkede sig meget over de mange bump og stød, han fik, når han cyklede. Derfor ville Mr. Dunlop forbedre cyklens køreegenskaber. Efter mange forsøg, havde han opfundet en cykelslange med luft i. Dette gjorde, at hans søn kunne cykle langt mere behageligt, selv på meget knoldede steder. Der var også en anden fantastisk egenskab med de nye hjul, man kunne cykle meget hurtigere.
Mr. Dunlops opfindelse blev meget populær, og der blev blandt andet skrevet om den i bladet Idræt:
”Efter utallige mislykkede Forsøg lykkedes det ham endelig at fremstille en brugelig Ring, på hvilken hans Søn nu kunde sidde blødt, hvor han tidligere var blevet gennemrystet. Saa at sige var alle Ubehaglighederne forsvundne som Dug for Solen, og Opfinderens Søn gled nu let hen over Ujævnheder, der forhen ville have bragt hans Knogler til at rasle.”
Dette gjorde, at man med lethed kunne cykle meget hurtigere end før. At cyklen blev et hurtigere transportmiddel, gjorde at der var mange flere der begyndte at cykle.
De første cykelklubber[redigér | redigér wikikode]
bmx baner pumptracks mtb spor dirt builders mountainbike spor