uvisheden kvæler mig

jeg vil så gerne tro på, at ex kæresten ikke har udnyttet mig, misbrugt mig sexuelt og bare haft mig, lige indtil noget andet dukkede op. Men hans handling viser at han har misbrugt mig, men hans ord siger at han ikke har misbrugt mig.
Hvis han virkelig talte sandt kan jeg bibeholde det dejlige billede af ham i mit hovede trods de skænderier vi har haft, men jeg er dybt krænket og dybt ulykkelig over, hvis han har misbrugt mig....og jeg ved ikke om jeg nogensinde finder ud af det. men jeg er i hvert fald så ødelagt indeni nu, at jeg ækles over mænd, selvom de udviser omsorg for mig, men jeg stoler ikke på mænd mere....jeg er ikke meget ung, jeg har haft uheldige kærester, men aldrig følt mig så misbrugt før... undskyld jeg gentager mig selv, men jeg har så forbandet svært ved at forestille mig, at et menneske kan være så modbydeligt...men samtidig føler jeg mig skyldig, for jeg har jo ladet ham misbruge mig, jeg har jo selv elsket at elske med ham, fordi jeg har håbet på, at alting lykkes....men han har i mange måneder ikke stolet på det mere, jammen, hvorfor respekterer han mig så ikke og gør det helt slut...han siger at han elskede mig, så derfor kunne han ikke gøre det slut..
Vores forhold har kørt meget op og ned og de sidste par måneder er følelserne fra vores begges sider af svinget meget....vi har stort set brugt det meste af tiden i sengen og det var altid ham der skulle bestemme hvornår vi skulle ses igen og spurgte jeg ham, så blev han sur.
For at jeg kunne trække mig ud af forholdet blev jeg nødt til at involvere en mand i det på den måde, at jeg begyndte at skrive sammen med en mand igennem facebook, en veninde kendte ham og vi havde boet samme sted som barn. Jeg var ikke ude på at score ham, men bare skrive sammen med ham.... kæresten begyndte lige pludselig at komme hjem til mig hver aften, for jeg fortalte ham, at jeg skrev med en anden mand, fordi han jo var ligeglad med mig, men det var han måske ikke alligevel....jeg var stadig ikke sikker på kæresten, fordi den ene dag sagde han, at han var begyndt at elske mig meget igen og at det hele nok skulle gå og at vi skulle flytte sammen en dag, men næste dag sagde han, at han aldrig ville købe hus sammen med mig, eller nogen anden, at han ikke mere troede på forholdet....
jeg blev nødt til at prøve ham af igen, for den usikkerhed kunne jeg ikke leve med og jeg vidste ikke om han talte sandt, eller om han bare var forvirret og frustreret over forholdet... jeg var også frustreret over forholdet, men jeg vidste godt, hvad jeg ville med ham, jeg ville ALT, for jeg elskede ham og han var så dejlig, selvom ikke alt var perfekt...
jeg arrangerede en fælde for ham, at jeg udgav mig for at være en kvinde han havde mødt i byen og at hun gerne ville lære ham at kende, og så sendte jeg en sms med et navn og fra en mobil, som havde taletidskort, den blev sendt om formiddagen, men han svarede ikke.... sidst på eftermiddagen havde vi igen en hæftig diskussion- ikke om den hemmelige kvinde, men andre ting og så sagde han pludselig, at han ikke vidste om han ville forholdet og han ville gøre min profil usynlig på facebook, så de andre ikke kunne se at han var i et forhold, men han ville ikke slette mig og så blev vi rigtig uvenner, for sådan havde han aldrig sagt før og lige så snart jeg havde lagt røret på, at sendte han hende kvinden en sms, med, hvor sødt af dig at skrive til mig, men hvem er du og hvor kommer du fra.....
Så så jeg rødt og ringede ham op og sagde: "du er fyldt med løgn, du har misbrugt mig til sex, indtil der var en anden der var interresseret i dig, du har ville gøre din status usynlig, så kvinden ikke kan se at du er i et forhold, du er fyldt med løgn, du er gennemskuret, jeg ved du har svaret kvinden" han blev meget tavs og sagde: "du har lavet et fupnummer, det er total slut med dig, jeg havde på fornemmelsen at du ville prøve mig af, så derfor skrev jeg til kvinden, men jeg var også lidt i tvivl, men ville da lige skrive til kvinden for at se hvem det er, for jeg kender hende ikke". Pis sagde jeg til ham, hvis du ikke var interesseret i kvinden overhovedet, så ville du vel ikke skrive til hende, eftersom hun jo har mødt dig i byen og er interesseret i dig.........................
Jeg ved ikke hvad jeg skal tro på, vi har begge efter min mening kørt det hele ud på et sidespor der ikke hører hjemme. Vi snakker ikke sammen mere, i hvert fald ikke lige nu og jeg ved ikke om jeg har lyst til det, at jeg kan bringe mig selv helt derud at jeg skal prøve ham af og ikke stoler på ham. jeg havde håbet på, at han ikke ville svare kvinden, så kunne jeg ånde lettet op og stole på ham, men nej, sådan føler jeg ikke..
jeg har skrevet denne historie fordi jeg har brug for at komme af med mit lort og kunne blive nysgerrige på at høre, jer andres mening om dette her, jeg kan jo ikke vide om i har ret, men at få andre øjne til at se på sagen kan gøre, at jeg kan få nogle ting sat på plads i mit hovedet og komme videre, uden skyld, uden vrede og bitterhed og uden alt for meget savn trods alt...

- hvad usikre kvinder kan finde på. 😉
- Du kan ikke bruge det her til en dyt ud over du kan konstatere at du er den ene part af et brikspil du ikke ønsker at være i. Been there done that. 😖
- Træd et skridt baglæns og bestem dig til, hvad du vil nedværdige dig til. Du har en grænse - helt sikkert. Lad være med at overskride den, for din egen skyld.
- Hvis du vil have forandring må du selv tage initiativet. Hvis du agerer anderledes reagerer han anderledes. Bestem dig til om du vil den mand. Hvis du vil ham, så opfør dig kærligt og ikke som en bitch, der lægger fælder. Jeg tror på, man ikke skal lade den anden kvaje sig, så det gør ondt på en selv, så derfor er det fair at sige: Nu bevæger du dig i et område, hvor jeg ikke har lyst til du er. Allerede dér, skal man sætte advarselstavlen op. Puhhh ha at lægge fælder. Det er dumt og det fungerer som en bomerang.
- Smag selv, nu bløder din næse. 😖
- Op med humøret og ned med intrigerne. Indrøm du ville have det til at lyde som om han har udnyttet dig, fordi den kan du håndtere, at du har stødt ham væk med din kreativitet er en anden sag. Kryb til korset og sig undskyld, hvis du vil ham.

men jeg har ikke fortalt ham hele sandheden, han tror der er en anden, der har skrevet til ham, en af mine veninders bekendte, jeg synes nu, at det er alt for pinligt at indrømme min egen dumhed. Han siger, at han har på fornemmelsen, at der er noget usagt....hvis vi skulle komme på talefod igen, så vil jeg ikke kunne leve med den hemmelighed, men selvfølgelig fortælle sandheden....
Jeg kan ikke indrømme, at jeg ville have det til at lyde som om han har udnyttet mig og derfor pudset min glorie ved at lægge fælder. jeg har lagt fælder af ren og skær vished om han ville mig helt eller halvt, at jeg har følt mig såret over ikke at vide hvad han ville har bragt mig ud på et stort sidespor og jeg er overrasket over, at jeg har gjort det, det gik helt teenagefis i kasketten og jeg kan godt forstå han er vred nu, det ville jeg også have været...og ligemeget hvad jeg end har følt af udnyttelse, så giver det mig ikke ret til at lave fælder for ham....jeg blev også vred på ham og føler mig krænket, når det er ham, der vil bestemme, hvornår vi skal ses og bliver sur over det mindste og kun vil komme hjem til mig om aftenen og ikke foretage sig noget andet, så er det vel helt almindeligt, at jeg føler han kun vil en ting og det har netop bragt mig ud på et sidespor, hvor jeg skulle prøve ham af.....

Du skal stoppe med at manipulere med andre mennesker, for
du kommer længst med åbenhed og ærlighed. Det er sikkert
grunden til, at forholdet er endt på denne måde. 😮

i dette forhold, er det ikke manipulation, når han vil bestemme, hvornår vi skal ses og vi skal altid kun ses om aftenen, når det passer ham, ingen af mine forslag kan falde i god jord nogle gange i weekenderne.....
Ja, jeg manipulerer med ham, men det kan jeg fortælle dig, at det gør jeg, fordi både ham og jeg er manipulerende, vil bestemme, vil styre og alt i den dur, jeg har prøvet at læne mig tilbage og ikke gøre nogen af delende, for det er da alt for anstrængende, men så tager han styringen og bare det mindste jeg siger fra, så hidser han sig op og så er jeg oppe på barrikaderen. Vi har vel alle vores grænser for, hvad man kan tåle, at andre folk skal styre og bestemme over en....

er det ham i vestervig som så mange andre har haft utrolig dårlige erfaringer med?

Gad ikke læse hele din historien, for jeg kender sangen i forvejen..
Der er masser søde fyre der ude, men de er også ret få, og svære at få øje på.
Prøv at snak med en masse forskellige fyre, også dem der ikke lige tiltaler dig mest du kunne blive overrasket.
Intet forhold er nemt, du kunne nemt have misforstået noget.. eller han har virkelig taget røven på dig.
Du finder aldrig ud af det... kom videre kvinde!

Jeg har læst længe🙂
Tak Dulkis, det var en fornøjelse at læse🙂

Du rammer noget helt rigtig Dulkis, at det er mænd og kvinder med manglende selvrespekt og selvværd der nedværdiger sig selv på det groveste. Udfordringen er som jeg ofte ser det, at de på en eller anden måde får andre til at hoppe med på deres dårlige adfærd. Hvad gør at folk ikke hjælper et menneske i krise, men gør krisen endnu være ved ikke placere den det rigtige sted eller prøver at få den kriseramte til at tænke lidt mere realistisk på deres situation. Der er nok masser af svar, men jeg forstår ikke den form for normalisering eller mangel på hjælp til folk der ikke kan selv i en periode. Vi lander jo allesammen i det sort hul i vores liv på et tidspunkt, så det er med at vide hvem der er de rigtige venner og hvem man kan bruge i en eventuel krisesituation.
Alt forandring sker altid ved gøre noget ved en selv, ingen andre kan gøre en forskel for en. Jeg lærte meget hurtigt at tale meget højt hver gang jeg havde en tanke, som jeg udemærket godt viste ikke var hensigtsmæssig, så handlede jeg ikke, fordi jeg havde jo sagt det højt. Det næste var jeg havde også de rigtige folk omkring mig, som har en meget nobel indfaldsvinkel ti livet og de er gode at have i en livskrise. Alle tænker mere eller mindre pænt, men ikke alle fører det ud i livet det de tænker og heldigvis for det 🙂
Jeg hang selv på en forsmået kone som åbenbart ikke troede på sin mand, så hun troede hun kunne styre mig. Undskyld mig, men hvor forsvandt alt realitetssans hen og hvorfor styre mig ville det ikke være meget bedre at få sin mand til at elske igen, som måske er det her hovedudfordringen er. Selv forsmået kvinder er der en grænse for hvor langt de kan få lov at gå overfor elskerinden. En dag slog jeg tilbage (skriftligt), og det eneste jeg fik ud af det var et brev fra deres 15 årige søn, som de på tragisk vis havde trukket med ind i deres ægteskabelige problemer. Nej Dulkis efter vores utroskab blev opdaget havde jeg ikke en gang kontaktet hans kone eller ham, hvorfor skulle jeg det og hvad skulle jeg bruge dem til, så jeg undre mig over den dag i dag, hvad formålet var med hendes angreb eller dvs. jeg undre mig ikke, for jeg ved jo godt det var nemmest at bruge mig som fjendebillede end hendes egen mand, hvis hun skulle kunne blive i ægteskabet.
Man lader sig jo ikke udnytte, hvis man ikke selv får udbytte heraf, så spørgsmålet er hvem udnytter hvem ellers må man konstatere man har brugt hinanden i en periode, hvor man var gode for hinanden, for mon ikke det er sådan situationen ofte er.
Intrigerne skal væk og humøret skal op, hvis hun på nogen måde skal have en chance for at få ham tilbage, som jeg skriver i starten og som du selv skriver, alt forandringer starter med en selv. Hårdt arbejde.
Hvad er det man siger "alle vil gerne have udvikling, men ingen forandring" hvordan det så hænger sammen 🙂
eller denne her
"Når forandringens vinde blæser, bygger nogle lægskure, andre bygger vindmøller"
Valget er altid ens eget om det er udvikling, forandring eller .......

man skal for gud skyld ikke føre en anden bag lyset.
Hvis det bliver opdaget, mister man troværdigheden og dermed muligheden for at påvirke og arbejde med det andet menneske.
Det er ikke svært at få sin vilje i en forhold, men man skal selvfølgelig vide hvordan.
Men det der med at føre folk bag lyset, lyve osv. det rammer som en boomerang i nakken, så hold op med det.
En god bog jeg kan anbefale om emnet er "manipulation - en håndbog" af klaus kjøller. Hans pointe er faktisk, hvor usexet det lyder, at man faktisk kommer længest med ærlighed osv. men tag og læs den!

og når han hidser sig op overfor dig, så kan det jo skyldes, at han har svært ved at få sin vilje med dig eller ikke tror du elsker ham eller har en anden dagsorden. Hvad ved jeg, prøv dog at snakke med ham?

...og find da noget langt mere kærligt og varmt at være i, noget som passer i str.
Fif no.1, Hvad brænder du for? Meld dig til et kursus/aftenskole og find mennesket i dit liv gennem DIN interesse istedet for at stirre dig blind på et menneske for udseendet, pengepungen, umiddelbar udstråling...ell hva det nu er man har fokus på...
Fif no.2, indlad dig aldrig på et forhold med en mand du falder for nær dit ægløsningstidspunkt, du er fuldstændig underlagt dine hotmoner og manden de vælger er sjældent en fryd at DELE livet med😉...
Fif no.3, ELSK og FORKÆL digselv - kort sagt, bliv smadder go til at være dig!!!!
Følger du disse tre simple råd - har du jordens dejligste kæreste om 1 1/2 - 2 år....
Har du nogensinde bidt mærke i hvordan de par som virkelig deler noget MED hinanden, altid let forundret bekender at de aldrig havde troet at det ville være sådan én som ham, eller at det ville være "sådan" eller at det er helt anderledes end hvad de troede om dem selv????
Kom så afsted, han venter derude.....[f]
[l]
A

hvordan du har været INDEN du lagde fælden for din kæreste 😖
Altså er det virkelig det som vi mennesker i kærlighedsforhold skal bruge vores energi på? At udfordre det VÆRSTE hos den anden - som politispionen der lokker den potentielle forbryder til at begå en ulovlighed.Puh ha det nemmeste er at få afprøvet hinandens værste sider - eller er det ens egne værste forventninger man skal have afpøvet? 😮
Omvendt kunne du jo have ægget din kæretse til at vise sig fra hans kærligste side - ved naivt (bare spille godtroende et øjeblik) at forvente hans kærlighed til dig og kun DIG. Forventer du dette, så sker det ofte at det går i opfyldelse. Har selv prøvet begge dele, så jeg taler af erfaring. Nu vælger jeg at få det bedste frem i folk.
Det er denne VKO regering der har fået mig til at indse, at retorikken og MÅDEN man behandler sine medmennesker på er med til at skabe de reaktioner der kommer.
med positiv forventning sker det forunderlige at folk - selv de værste forbryderspirer - opmuntres til at vise deres positive sider. Lidt ligesom at klikke ind på en fil - er der forventning om spam åbner man den ikke.ja jeg tror du gjorde din kæreste så ked af det, at han straks havde brug for bekræftigelse og her var der så lige en fremmed kvinde derude et sted som kunne give ham livt selvværd - og så svarer han på din sms. Andet tror jeg ikke der lå i det såmænd 😉
Find ud af om du vil ham. Vil du ham - ikke på trods af men på grund af ! den person han nu engang er, ja så giv bare los af din kærlighed. Han vil elske dig for det [l]
Pusser

jeg skulle have prøvet af-det er lige netop det pusserpigen.
jeg kontaktede ham igår og han kom hjem til mig, han havde tolket hele skuespillet, både det ham ham fra facebook og det med smsérne fra kvinden som om, at jeg bare var ude på at komme af med ham i en fart. Jeg sagde nej, det havde ikke noget med det at gøre, men jeg var så usikker på, om han ville mig til blot noget andet dukkede op og jeg var så såret over at mærke at han ikke ville mig lige så meget som jeg, at jeg har oplevet for mange svigt i mit liv og nu følte jeg at han var på vej ud af mit liv og dette blev jeg nødt til at afprøve på en dum måde.....
Vi gav hinanden et varmt knus og sagde vi stadig elskede hinanden og lå og nussede hinanden, han var så fantastisk skøn og jeg sagde til ham flere gange at jeg var så glad for ham, bare det at ligge og holde om ham, så er jeg helt oppe på den lyserøde sky. Han sagde flere gange, hvordan kommer vi videre herfra uden at falde i skænderier igen.... ja, hvor er de vise sten henne.....!
Og nej, han har ikke kun været ude efter sex, som han selv siger til mig, han har jo ikke ændret sig det store i årets løb, han har altid været som han er overfor mig, selv i starten af forholdet var han ikke til ture ud af huset med mig, foruden fest og spisen og jeg har heller aldrig været til alt for mange besøg hos hans venner hele tiden....sådan må vi bare aceptere hinandens forskelligheder og ikke tro at det har noget at gøre med, at vi ikke elsker hinanden. jeg er villig til at acceptere det, men det er først gået op for mig nu, at fordi man ikke kan gøre alt for hinanden, så har det ikke noget at gøre med, at man ikke elsker hinanden...
Min konklussion må nu være, at vi virkelig elsker hinanden, ellers havde vi begge for lææææææææææææængst sagt endelig farvel.

For jeg har oplevet præcis det samme som du beskriver!
Fantasisk fyr, fantastisk sex, søde ord og løfter, men en skørtejæger og løgner uden lige skal man lede længe efter. Han var også omskiftelig i meninger - det ene øjeblik elskede han mig af hele sit hjerte, ville have hus og børn, det næste var han ikke sikker på han ville være i forhold, og var iøvrigt ikke færdig med xkæresten.
Jeg lavde samme nummer med ham som dig, sms-fælden, og han faldt ikke i - desværre - fordi han havde gennemskuet at det kunne være mig.
Men han faldt i, da han modtog sms fra én han sagde var fortid.
Vi var kærester et år, og han gjorde det forbi 4 gange.. eller var det mere?, kan ikke huske det længere.
Tsk tsk tænk at jeg fandt mig i det, og det er dén følelse som var værst - at jeg havde ladet ham ta' røven så hårdt på mig!
Men ved du hvad kære du, skift fokus, lad vær at føle dig frustreret mere, kom videre. Ved det kan være svært lige nu, men lad ikke dig selv gå ned pga ham. Du er blevet stærkere og klogere. Tilgiv dig selv, for du handlede i kærlighedens navn.
Fuck ham!
Ønsker dig [l] og [s] og [f]!

Det jeg ikke forstår er dette udtryk der ofte kommer fra kvinder herinde. Altså jeg kunne forstå det var et problem hvis man ikke selv brød sig om sex med manden. men du skriver jo selv at du elsker ham og nyder ham også seksuelt. Så hvorfor må manden ikke også have samme følelser og glæde ved sex med dig?
Jeg kan forstå du har været såret mange gange i dit liv som du skriver, men hvis du hele tiden forventer det værste af de mænd du er sammen med - og det værste er åbenbart at de ser dig som KVINDE fremfor som en mor forstår jeg 😉 - så srøder du ind i offerrolen igen og igen. Giv den mand en masse kærlighed fremfor din mistro. Han vi dig seksuelt - det er sådan mænd bedst viser deres kærlighed nemlig - om han vil dig mere end det, afgør DU selv. Des mere kærlighed han får fra dig, des mere bundet bliver han til dig på også andre områder end det erotiske.
Husk lige at vi kvinder har en naturlig udviklet kærlighedsevne, som mænd gerne vi have andel i.[l] Gør brug af den hvis du elsker ham, så tror jeg ikke du behøver at frygte han går til andre kvinder. Det er nu min erfaring - nærmer mig slutn. af de 50 så jeg har da noget at have det i - mine råd til dig. Håber det kan bruges og du bliver lykkelig.Sagt på en anden måde:
Tag ikke de mænd så højtideligt - bare giv ud af din kærlighed så går det hele af sig selv 😉
Knus
Pus[f]

ja, det er rigtigt, hvorfor må manden ikke have samme glæde ved sex som kvinden....kæresten sagde til mig, du nyder jo også sex med mig, så kunne det da lige så godt være dig, der udnytter mig....forskellen er jo, at jeg vil i bio med dig, jeg vil gå ture med dig, jeg vil så meget med dig, men 90 % af tiden vil han jo kun tilbringe i sengen med mig, og så er det netop derfor jeg føler han udelukkende kun vil sex med mig...og det er sådan jeg har følt de sidste mange måneder, før i tiden ville han noget mere med mig, men som skrevet, så har han aldrig været den, der har foretaget sig det store med mig....
Han siger selv, at han synes jeg er meget kærlig, det mener jeg også selv, men jeg har mine flip nogle gange. Men jeg har erkendt, at vi har forskellige behov med hinanden i forholdet og det har været meget frustreret for os begge. Men jeg er ikke længere så frustreret mere, da jeg ved, at det jo bare er en del af ham og en del af mig, at vi ikke altid kan indfrie hinandens ønsker og behov hele tiden og at det ikke har noget at gøre med, at man ikke elsker hinanden højt nok, men sådan havde jeg troet tingene hang sammen...
Det sidste han nu har sagt til mig er, at han elsker mig, men al den ballade har sat dybe spor og han elsker mig ikke så meget mere som før, jo nogle gange, men han savner mig ikke og at han vil se mig den dag han savner mig......tja, det kan jeg blive nødt til at acceptere, jeg kan ikke tvinge ham til at elske mig. Og han skiftevis skriver hilsen eller knus, så han er meget afholdent og det gør ondt på mig, så jeg bliver nødt til at trække mig, men det er virkelig hårdt ikke at vide om han vil mig eller ej.....men for at passe på mig selv har jeg ligesom sat en deadline, at jeg venter på ham i nogle uger og kontakter ham ikke- skal jeg holde fat i denne gang. Jeg kan desværre ikke give mere ud af min kærlighed nu, har ringet til ham og sagt jeg elsker ham, kan ikke undvære ham, sendt kærlighedserklæringer i en sms, men når han svarer koldt tilbage, så vil jeg ikke blive ved med at føle mig til til sidesat...hvad kan jeg gøre nu, jeg ved det ikke....
ja, kærligheden går igennem sex, sådan har han også sagt til mig, for det er igennem elskov han især føler kærlighed til mig.
Lyder det helt skørt det her....! og mange tak for dine svar ind til videre pus🙂

det du skriver. Du er bare - som de fleste (utålmodige) kvinder - lidt for ivrig efter at få kontrol med hvor meget eller hvor lidt osv. din kæreste nu elsker dig. Og det er dræberen for al kærlighed. Jeg har selv været på den engang i tidernes morgen😮
Men du elsker vist den mand så meget, at du er mere nervøs end godt er. Du beskytter dig selv - i angst for at blive såret tror jeg, på den måde åbner du jo ikke 100% op for den person du er overfor ham. Du har nogle puffere i form af mistro du sætter op mellem ham og dig. [:|]

Ja han vi sex med dig - for det er altså sådan mænd (bedst) viser deres kærlighed 😉
Men selvfølgelig svært for kvinder nogle gange at tolke, da mænd jo også er i stand til at have sex med kvinder som de bestemt ikke esker. Men som min mand engang sagde - at de kvinder han som ung havde sex med og som han ikke følte noget særligt for, der havde han altid bagefter en underlig tomheds følelse. Han følte sig hverken forløst eller lykkelig, som når vi f.eks. havde elsket. Efter sex med en han ikke følte noget særligt for havde han bagefter en følelse af klamhed - til tider også skam. Tror ikke mænd er så forskellige, de følsomme af slagsen - så mon ikke din kæreste hellere vil sex med dig end nogen anden og det fordi han elsker dig. Det tror jeg 🙂
Jeg kan forstå din kæreste er følsom - ellers ville han ikke have reageret sådan på jeres skænderi heller. Måske kan han ikke mærke sine følelser lige nu, fordi din køren på ham har afkølet ham. Han føler det som et angreb eller en anklage - kender det. Sådan føler mænd det, når vi ikke viser tillid og tror os elsket. De forstår det ikke, for de elsker os jo på deres måde. Måske er du blevet lidt for moragtig - når du skælder ham ud mener jeg..hm. Tænker på at du nu sætter en deadline for ham - hvis han ikke makker ret (?)- som en anden mutterskrap, og det virker altså på mig alt for bestemt. Som om du alene kan sætte betingelser for forholdet. I er vel to om den sag ikke ?

Men hvad med at tage det lidt mere roligt og ikke være så manisk omkring OM han nu elsker dig eller ej. Det er bare alt for hysset og opslidende i ængden, selvom jeg godt forstår dig hvis manden er for passiv mht. det du også vil med ham. Men prøv i stedet at tænke på han elsker dig og at det er nok - og vær lidt mere overskudsagtig, når I igen taler sammen. Sig evt. undskyld for din opførsel, altså hvis der er noget at undskylde😮
Er min mand blevet såret og jeg efterfølgende undskylder bliver han igen blød som smør [l]😉

Men hør nu lige, hvis du mærker din kæreste er lykkelig sammen med dig efter I har haft sex, så kan du også være ret sikker på, at han også føler meget for dig. Ellers var han nemlig strøget ud af døren bagefter. Men lige nu har han vist fået nok af dig tror jeg og det af andre årsager. Du har alt for meget fokus på OM han nu føler dit eller dat - at du helt glemmer selv at give ham lidt ro til at modtage din kærlighed også - typisk at så trækker han sig og det skyldes at han føler du anklager ham. Du er nok bare for meget lige nu simpelthen.

Lev med det og lær at mænd og kvinder er meget FORSKELLIGE!

Jeg har langt om længe lært det. De første år af vores ægteskab lærte jeg det! Husker engang var sur over dit og dat - over alt det han ikke ville med mig eller snakke med mig om, altså BEKLAGENDE 🙁 (akkurat som dig og tusindvis af andre kvinder agerer overfor kæresten, JA for nogen lykkes det SØRME at "tæmme manden" så han til sidst er en skygge af en mand 😖 ) så spurgte min mand mig om det ikke mere var en veninde jeg havde behov for at leve sammen med? Puh ha DEN SAD!!!

For når jeg tænkte efter, så var det jo netop alt det jeg gjorde med veninderne, som jeg krævede af min mand. Hold da op hvor er jeg glad for jeg fik den i hovedet og begyndte at ændre attityde. Glad for at det ikke er lykkedes mig at kvindagtiggøre min mand - var det lykkedes var forholdet nemlig dødt nu. Og det er det så langt fra - selvom vi har været gennem mange op og nedture i vores 20 år lange ægteskab. Ja og jeg har tilmed været utro en kort periode for nylig, men vores forhold LEVER stadig og vi spiller stadig op til hinanden - UTROLIGT! Må nok indse jeg nok aldrig bliver fri af den mand. Det må være kærlighed [l]😉 ja og hvorfor skulle det ikke være det mellem jer to også?? Sådan lyder det nemlig for mig, når du beskriver jeres forhold.
Jeg tror I to har en hulens masse følelser for hinanden, og derfor også en masse UBEVIDSTE spil kørende og sårethed fordi man er overfølsom overfor hinanden fører desværre til de fleste misforståelser elskende imelem. Lad det ikke ende sådan for jer. Heller ikke med magtkamp, for så taber I begge med garanti kærligheden til hinanden.
Prøv nu at vise du er Kvinde med stort K - det ved du sikkert 🙂


Pus [f]

de er så livsbekræftende😃
vores forhold har virkelig været meget igennem, men trods det, så elsker jeg ham stadig meget....han er den jeg har elsket allermest af mænd i mit liv, men også den der har såret mig allermest, men sådan forholdet det sig, jo højere man elsker jo mere såret bliver man.
Det er som om, at jeg har lagt hele mit liv i hans hænder, på den måde indrettet mig efter ham, tilsidesat alt, bare jeg kunne nyde at være sammen med ham og helst 24 timer i døgnet, jeg var vist det man kalder besat af manden og det er temelig uhyggeligt at tænke på. bare det at kunne holde ham i hånden, eller han holdte om mig, så svævede jeg og faldt helt i svimer og det gør jeg stadig efter 1 års tid...
Der har dog været perioder, hvor jeg ikke har følt den helt store kærlighed til ham pga en masse skænderier og vi har i lang tid leget katten efter musen...
Jeg har ikke kontaktet ham i mange dage nu og vil det heller ikke, han skal have lov til at finde ud af, om dette forhold er noget at bygge på eller ej....jeg er stadig meget splittet og det er han nok også, for ellers havde han vel bare sagt for 1 uges tid siden, at det var helt slut imellem os, men han svinger også meget....
Uhhhh den kærlighed gør ondt, jeg håber han snart savner mig, for jeg savner ham rigtig meget og jeg er meget ked af det, men jeg kan som ham heller ikke holde al den ballade ud imellem os...