Universet!?

Jeg har brugt mange timer som mange andre har og filosoferet om der er en ende på universet...?
Er det uendelig eller stopper det...
Hvis det er uendeligt hvordan...?
hvis det stopper er der så bare sort eller kan man bare ik komme længere...?
Eller opstår der et nyt BIG BANG for hvert sorte hul der bliver til et Nyt BIG BANG på samme eller en anden frekvens da størstedelen af et atom består af luft må det være muligt at der er flere ting det samme sted på forskellige frekvenser...!
Vil meget gerne høre nogle seriøse meninger: HILSEN F3

Men du kan finde nogle seriøse og velargumenterede artikler i "illustreret videnskab". Har selv givet mig mange svar på hvordan unverset opstod, osv osv...

...et astronomisk spørgsmål end et astrologisk.
Vores opfattelse af verden ændrer sig, efterhånden som vort udsyn bliver større.
I meget gammel tid var man overbevist om, at jorden var flad.
Og det var jo ganske enkelt fordi man i det daglige oplevede jorden som flad, dog med bjerge på.
Da Columbus offentliggjorde sine oplevelser, begyndte opfattelsen af jorden at ændre sig. Især for dem, det havde direkte betydning for, nemlig alle der skulle foretage lange rejser, sømænd osv.
For alle andre forblev jorden flad i hverdagen i praksis, selvom man i teorien vidste at jorden var rund.
Og sådan er det faktisk stadig!
Hvormange af os tænker på Jordens krumning, når vi skal på ferietur til Italien???
Vi tager jo ikke en globus med for at finde vej. Nej, vi tager et ganske almindeligt gammeldags fladt landkort og kommer sikkert frem til bestemmelsesstedet.
Skal vi derimod til Thailand eller Amerika bliver mindet om jordens krumning ved at vi skal tage højde for tidsforskydninger og jetlag.
"Nå, og hvor var du så på ferie i år?" spørger man mig.
Og jeg svarer: "På New Zealand!", og peger ned i gulvet (= den nærmeste vej til New Zealand!)
Astronomerne siger, at universet "krummer", dvs rummet er uendeligt på samme måde, som Jorden er uendelig, fordi man kan rejse uendelig mange gange rundt om Jorden.
Men vi har svært ved at opfatte denne krumning af universet, fordi vi ikke jævnligt konfronteres med konsekvenserne af denne krumning.
Vi kommer der jo så sjældent!! ;-)

Du kan da ikke i ramme alvor karakterisere Illustreret Videnskab som et seriøst blad. Det er da det værste sensationspladder man kan læse, det har intet med videnskabelige artikler at gøre.
Men JA, Illustreret Videnskab har en masse gode historier om Big Bang og pulsarer, men det er historier der er bundet sammen af en masse halve vinde. Men ok, det er da underholdende læsning.
New Scientist er til gengæld mere seriøst. Her kan du læse en artikel, der omhandler bla. Big Bang og universets livscyklus:
http://www.newscientist.com/article.ns?id=dn4879

"da størstedelen af et atom består af luft"
Det kommer i høj grad andet på hvordan du definere luft....

hjemmesiden hos Nasa kan give dig noget af den information du søger.
Vi har på nuværende tidspunkt kigget dybt ind i universet og det er langt, langt, langt større (selvfølgelig) end astronomerne tidligere havde forestillet sig.
Endnu ved de ikke rigtig hvordan de skal tolke de sorte huller - ved at de er i besiddelse af en enorm tyngdekraft, men det forventes ikke at de har den store indflydelse på universets beståen ikke beståen (universet er simpelthen så gigantisk stort og det udvider sig jo forsat)
- derimod ser det ud til at flere store galakser om "en rum tid" vil støde sammen og det vil skabe en big bang lignende situation med milliarder af nye stjerner, planeter etc.
En uendelig stjerne kigger herfra

Jeg synes da i grunden, at du skulle tjekke, hvem der er skribenter på Illustreret Videnskab. Det synes ikke, som om du har særlig kendskab til naturvidenskab med den melding, du kommer med.
Og i øvrigt et interessant spørgsmål vedr. Universet, som man har dateret til foreløbig 13,5 milliarder år.
Nille, cand. scient.

som der kan snakkes uendeligt længe om (undskyld, men jeg kunne ikke lade være).
Forskerne tror nu, at de galakser, vi kender i dag, måske udgør 4 procent af det hele :-) Og det giver ligesom nye horisonter, ikke ?
Men det mest spændende, jeg har læst på det sidste, er at der findes materie med vægtfylde, men som er usynligt. Det har at gøre med, at stjernerne i galakserne ikke ramler sammen, men "holdes på plads" i forhold til hinanden, og det eneste, der kan gøre sådan noget, er tyngdekraft.
Og da der ikke er sole eller andre synlige "dimser", og de sorte huller heller ikke passer på det, må der altså være "noget", som vi ikke kan se, men som vejer ganske meget.
Realiteterne overgår så langt fantasien, så hvorfor spilde sin tid på science fiction, når science har så meget mere at byde på ?