Ulykkelig forelsket i eksen

Spørgsmål:
Hej.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal begynde.
for 2 år siden begyndte jeg at komme sammen med den her fantastiske fyr som jeg bare er vildt forelsket i - stadig.
Vi flyttede sammen efter 10 måneder i november hvilket var et stort skridt. I januar ligger jeg mig med en depression pg.a. mit arbejde eller rettere nogle kollegaer på arbejdet.
Det er meget mod min personlighed, da jeg eller er utrolig stærk og selvstændig - noget af det min kæreste forelskede sig i. Jeg begyndte at gå til psykolog og begyndte at få det bedre.
I marts slog min kæreste op fordi han ikke længere havde de rigtige følelser for mig, og jeg flyttede med det samme. Der gik dog kun et par dage så savnede han mig og ville have mig tilbage. Og vi fik det rigtig godt sammen igen. Men det var samtidig en hård tid, for jeg begyndte at miste meget af min selvtillid og begyndte at være ekstrem jaulo på min kæreste og tvivlede på ham.
Jeg søgte ind på min drømme uddannelse, men banken ville ikke lade mig gå igang pg.a. jeg så ville miste min faste indtægt, så jeg måtte kæmpe for at finde en anden bank. Samtidig har jeg haft problemer med min mor og valgte lige før sommerferien sidste år at slutte med at have forbindelse med hende, hvilket selvfølgelig har været ekstremt hårdt og har gjort mig endnu mere usikker på mig selv.
Min kæreste og jeg besluttede i påsken at jeg ville søge elevplads i Kolding hvor han kommer fra, så vi i 2009 kunne komme tættere på hans familie og venner (vi bor nu i Bjerringbro ved Viborg), og han blev simpelthen så glad og lykkelig da jeg fortalte det til ham.
Vi holdte jul sammen for første gang nede ved hans familie og det gik bare rigtig godt. Vi er begge personer der har super travlt i hverdagen, men vi har det begge bedst sammen, men det sætter da helt klart vores forhold på prøve ind imellem. Vi holdte nytårsaften for alle vores venner og det var bare super fint. Vi fortalte hinanden hvor meget vi glæder os til alle de gode ting der venter os i 2009.
Vi startede så året med et skænderi fordi vi begge var så trætte og udkørte da vores overnattende gæster tog hjem d. 1. Og den 2. januar slog han op, fordi han ikke længere har de rigtige følelser for mig. Han mener det kunne være rigtig dejligt hvis vi kunne finde ud af det men at han ikke længere tror på det.
Jeg har hele tiden sagt til ham at jeg godt kan mærke med mig selv at det er det rigtige vi går fra hinanden nu for jeg kan kun blive stærk på mig selv ved at være alene og uafhængig, men jeg er bare 100% sikker på at vi finder sammen igen - det er jeg bare slet ikke i tvivl om. Det har jeg også sagt til ham - at jeg er villig til at kæmpe for alt jeg vil have, både den rigtige elevplads og ham. Og så siger han at det vil være dejligt, men han vil ikke give mig nogle falske forhåbninger, han vil hellere at jeg bare kommer videre med mit liv, men at han stadig meget gerne vil være ven med mig.
Jeg er flyttet for mig selv nu og prøver at lade være med at kontakte ham hele tiden, men det er svært, men vi prøver bare at være venner, men det giver altså også nogle komplikationer - selvfølgelig gør det det, for i min verden kan man ikke gå fra at være kærester til at være venner fra den ene dag til den anden.
Jeg kan mærke det er det rigtige vi gør nu, for jeg er allerede ved at finde mig selv igen, jeg fokuserer allerede mere på hvad jeg ønsker og vil have, og jeg forkæler mig selv mere.
Efter vores brud har han fortalt at han det sidste lange tid har haft det svært på arbejdet fordi han ikke har heft nok at lave, og han er en person der forbinder sin eksistens meget med sit arbejde og det tror jeg har påvirket ham mere end han umiddelbart giver udtryk for. Han er meget knyttet til hans søster og det har også givet os problemer da hun har følt sig truet af mig og derved ikke rigtig har villet lade mig komme helt ind i familie, og igen har det også været med til at knække min selvtillid. Så vi har haft mange odds imod os, men jeg ved bare at det er meningen vi skal være sammen.
Han siger at han mens vi var sammen hele tiden har ment det var det rigtige og at vi havde en fremtid sammen, men at han nok lidt har undertrykt at han ikke længere havde de rigtige følelser. Han siger nu at han ikke vil have jeg skal gå og vente på ham, men samtidig siger han inddirekte at han ikke vil lukke for muligheden for at vi finder sammen. Jeg ved bare at når vi har fået noget tid hver for sig og vi begge er blevet stærkere på os selv vil vi forelske os igen og få det helt rigtige forhold.
Skal jeg holde fast i min tro, også bare hvis det er den måde jeg bedst kommer videre på? - det er jo ikke fordi jeg afholder mig fra at være sammen med andre fyre, det har jeg også sagt til ham, at jeg vil flirte og date med andre fyre om ikke andet så for at styrke min selvtillid. Eller skal jeg lade være med at være så sikker på noget jeg ikke kan kontrollere? Jeg kan bare ikke lade være med at være sikker på at vi finder sammen igen, men jeg kan jo ikke spå om fremtiden..
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.? Mit savn efter ham bliver større og større - jeg savner ham så meget, og jeg ved bare det her er en fase og at vi finder sammen igen, men lige nu er det bare så vanskeligt at holde gejsten oppe indtil den dag vi finder sammen igen. Jeg kæmper for at lade være med at skrive til ham hele tiden for jeg vil gerne vise at jeg er stærk og klarer mig fint selv, men jeg vil bare have ham tilbage..:-(

Står desværre i en lignende situation, min kæreste afsluttede vores forhold for 14 dage siden og ja.. Jeg er vanvittig forelsket i pigen men hun siger følelserne er væk.. Jeg har overskredet for mange grænser og mødt hende med mistillid og ja.. Jeg har dog svært ved at tro hun skifter mening så jeg forsøger at give slip og forliges med det ikke blev til mere mellem hende og jeg selvom jeg sidder med dybtfølte følelse og er flyttet til Dk igen for hende.. Men i guder hvor er livet nogen gange meget svært.. Men ja.. ikke noget svar på dit men måske bare lidt forståelse..

Det er rart at høre jeg ikke er den eneste i verden der føler mig helt fortabt og forladt. Er i en periode nu hvor jeg synes det er rigtig svært og jeg burde nok også bare se at komme videre og komme over ham og tage imod nogle af de tilbud jeg har fået fra andre fyre - men jeg har ikke lyst til at komme over ham, jeg har ikke lyst til at komme videre, jeg har bare lyst til at vi finder sammen igen. Jeg vil bare have at han skal indse at han stadig elsker mig og at han forelsker sig i mig igen, men jeg begynder bare at tvivle på at det sker, så jeg holder fast i alle de historier jeg hører om forhold hvor de er gået fra hinanden men efter noget tid har indset hvor meget de elsker hinanden, og så venter jeg bare på at det sker for os..

Kære TrunteMichelle. Jeg kan sagtens forstå din situation også selv om jeg er mand. Jeg var tæt på selvmords tanker da jeg mistede en kæreste jeg troede skulle holde af for evigt. Dybt dybt forelsket ja jeg kunne slet ikke leve uden hende - og alligevel - tro mig!! Der findes også andre [l] derude og i dag er jeg lykkelig gift på snart det 30. år. Men uha da, sikke dog et forvirret liv du lever. Når jeg skriver, at der findes andre derude, så er det klart fordi jeg mener at du simpelthen må få se at komme ud af den der drømmeverden og komme videre med dit eget liv. Sådan som jeg læser det har store dele af jeres forhold kørt på hans premisser - i hvert fald har du gjort dig ret så afhængig af ham. Du skriver: "Jeg kan mærke det er det rigtige vi gør nu, for jeg er allerede ved at finde mig selv igen, jeg fokuserer allerede mere på hvad jeg ønsker og vil have, og jeg forkæler mig selv mere"
Hold nu fast i dig selv - lyt til dig selv[f] og ikke ham. Gør du det bliver resten af dit liv en kombination af mistet selværd, jalousi og måske skænderier, forvirring osv.
Beslut dig for - selvom det måske virker utopi i din verden - at du VIL leve dit eget liv på DINE premisser. Der findes et hav at søde fyre derude men du bliver nød til at frigøre dig fra ham og hans (undskyld mig udtrykket) ynkelige forklaringer - både fysisk og tankemæssigt - og gi` så andre chancen for at komme ind i dit hjerte. Du lyder som en der faktisk både gerne vil og kan meget her i livet - på trods af en del modving (har prøvet det samme) - men kunsten her i livet er at lytte til sig selv, tro på sig selv og gør det så!!
Jeg ved det er utrolig svært - men jeg synes, at jeg imellem linierne kan se at du er pigen som kan og vil og jeg tror sku på dig. Held og lykke med DIT liv[f]

🙂
Jeg var sammen med min nuværende kæreste for nogle år siden. Jeg droppede ham. Ved ikke hvorfor, men jeg havde bare ikke lyst til et forhold (ved godt det lyder meget mærkeligt). Der var bare nogle andre ting jeg lige skulle have på plads i mit liv først!
Han kom videre og selvom jeg havde droppet ham, var jeg stadig interesseret i ham og vidste på en eller anden måde, at det skulle være os senere. Så jeg levede mit liv og han levede sit og halvandet år efter kontaktede vi hinanden, mødtes og var sammen. Og har været det siden🙂
Jeg kan forestille mig at faktisk både du og din ex lige skal have lidt tid til at finde jer selv og først derefter kan i finde hinanden.

Men husk at du skal leve dit liv. Jeg havde en kæreste i mellemtiden faktisk. Jeg slog dog hurtig op med ham, da jeg godt kunne mærke at kemien ikke var der og jeg begyndte at have min nuværende kæreste meget i tankerne.

Jeg elsker dig og din historie..:-)
det er lige det jeg har brug for for at komme videre. Lige idag sidder jeg og har det elendigt, og de andre svar om at jeg skal komme videre er super søde og dejlige, men det er din historie der har fået mig i godt humør. Som sagt jeg samler på de historie, for jeg kan mærke at det er meningen jeg skal være sammen med min eks, men samtidigt også at vi ikke skal være sammen nu. Så mange mange tak for det.:-). Det er kun en måned siden vi slog op og det er sjældent jeg har dage hvor jeg er i tvivl om at vi engang finder sammen igen og idag var en af dem så jeg havde lige brug for et kick om at jeg ikke er latterlig for at have den følelse og at det rent faktisk kan ske.. Nu har jeg det faktisk så godt at jeg ikke har helt så stor lyst til at skrive til ham, og måske tager jeg på date med en anden fyr i morgen og det var jeg ellers ikke frisk på for bare et par timer siden.'
Hvis der er flere af den slags historie derude så lad mig endelig høre, for mærkeligt nok er det dem der holder mig oppe lige nu og giver mig lyst til at date andre og ikke føle mig helt så forladt..

Jeg oplever helt det samme som dig, vi var bare sammen i 4 år.. Hvordan går det med dig nu? er du kommet videre. ved du hvad jeg kan gøre for at få det bedre. elsker ham og vil være sammen med ham igen. Men ved stadig godt at det er godt for mig det her.. Er der nogle chancer?

Hej
Jeg ville ønske jeg kunne skrive til dig og sige at vi har fundet sammen, men det har vi desværre ikke og her 4 måneder senere er jeg stadig ligeså skråsikker på at vi finder sammen igen en gang, og det selvom jeg ikke har hørt fra ham i 3 uger nu.. Men jeg savner ham stadig helt vildt og tænker på ham hele tiden. Jeg ville ønske jeg bare kunne glemme ham og komme videre, men det er desværre ikke så nemt.. Man kan ikke styre sine følelser og jeg kan ikke bare bremse for at jeg er forelsket i ham og jeg af hele mit hjerte tror på vi nok skal finde sammen igen og blive gamle sammen.
Jeg har været single nu i 4 måneder og jeg elsker min eks mere end nogensinde. Men jeg lader mig ikke bremse af mine følelser for mit liv er jo nødt til at gå videre. Jeg vil have et godt liv om det er med ham eller alene, og hvis han ikke kommer til fornuft og indser at vi hører sammen, er det ham der taber på det, for jeg kan nemlig mærke og er sikker på at han er min soulmate, og tror stadig på at vi finder sammen med tiden..

det er meget hårdt det vi er igennem! jeg er også helt sikkert på at det er ham jeg vil være sammen med i resten af mit liv. Jeg synes bare det er så svært at skulle vente mere.. har bare lyst til at kaste mig for hans føder og sige at det skal være os. men bliver jo nød til at være helt sikker på at det er det han også vil! snakkede med ham i tirsdags og da sagde han at det godt kunne blive os igen! det er bare så svært at vente.. hvordan kommer du igennem tiden? ved du om din eks er sammen med andre og hvordan han har det med det hele?