Udmattet af jobsøgning

JEEEZ, er der andre der kender til at man når et punkt, hvor man tror at man aldrig skal få et job. Og man hører kun negative historier og dommedags fortællinger.
Det eneste jeg kan få er frivilligt arbejde og der har jeg ret mange års erhvervsrelevant erfaring efterhånden.
Det er bare så håbløst at man søger job, som man faktisk er perfekt til. Man har alle kvalifikationer og har oven i købet ret meget erfaring, plus at man har gjort sig rigtig umgage med at skrive en god ansøgning og ringe ind til organisationen eller virksomheden, for at høre om jobbet....og så hører man aldrig fra dem. Mange gange får jeg ikke engang et afslag.
De eneste der er rigtig gode til at melde tilbage er humanitære organisationer.
Og man ved bare, at de humanitære organisationer allerede har en af deres frivillige i kikkerten og de offentlige stillinger mange gange allerede er besat.

What to do?
Man må jo bare blive ved med at prøve, men lige i dag er jeg sgu træt. Orker ikke at være kreativ, opsøgende osv. Har søgt 10 jobs og er ikke blevet kaldt til en eneste samtale.
Er der nogle der har nogle solskinshistorier de gerne vil fortælle mig om, så jeg kan komme lidt ovenpå? Jeg har nemlig ikke tænkt mig at stoppe søgningen, men jeg mangler bare lidt inspiration🙂
Jeg ved godt at man skal være utålmodig, men er bare træt i dag🙂

Studiestillinger har sgu aldrig været svære at få synes jeg, men nu er det ikke bare svært, det virker totalt umuligt. Det er desværre 500% arbejdergivers marked. Arbejdsløshed og rekordmange studerende gør det ikke bedre. Bortset fra at os der har været igang med uddannelsen i nogle år, har jo et forspring fra dem der lige er begyndt, trods alt. BUT STILL.
Men solskinshistorien er jo, at det på et tidspunkt lykkes. Det gør det altid. Jeg kender ikke nogen det ikke er lykkes for. En af mine venner kom fra 2. år på historie og søgte en stilling hos en humanitær organisation, som han faktisk endte med at få. Han havde i forvejen sendt, jeg ved ikke hvor mange jobansøgninger ud og været til nogle jobsamtaler uden resultat. Men pludselig en dag er den er🙂 Han søgte i foråret hvor arbejdsløsheden var helt på røven.
Det er lidt som et lotteri derude. Det er jo mennesker der læser ansøgningerne og menneske er påvirkelige fra dag til dag, fra time til time osv.
Men det skal nok lykkes, op med humæret🙂
Jeg ser det her som en proces. Jeg bliver pissegod til at skrive ansøgninger og jeg gemmer alle sammen, plus at jeg får en virkelig god efaring med mig.
TRO PÅ DET!!! 🙂

Moment råber og skriger på "arbejdskraft" i
følge deres egen påstand. Men de gider
ikke gribe knoglen, og ringe til egnet kandidater.
De forventer at man søger stillingen. 😮
De fleste andre vikarbureauer ringer til
deres vikarer, når stillingen er ledig!

Man kaster sig altid hovedkuls ud i projeketet med en masse optimisme og så bliver man træt og løber tør for inspiration, når der ikke er nogen der henvender sig og det hele bare ser sort ud.
Det tog mig 4 måneder at finde et job, da krisen var værst. Men så fandt jeg så også et godt job. Det var ikke det fede studiejob, men det var helt okay at starte op med.
Og mine kompetencer var ikke engang nget særligt.

Så ro på, det kommer. Jeg kan anbefale at i de perioder hvor du er træt, skærer ned på ansøgninger og koncentrerer dig om dem du virkelig gerne vil søge.