Ude af øje - men ikke ude af sind

Ja, denne tråd burde vel egentlig ligge et andet sted, da det jo egentlig handler om en overstået kærlighed...
Jeg fik ham smidt ud af mit liv - jeg kunne ikke leve med en mand der var utro, lystløgner, manglede empati - mangler en diagnose, men tror virkelig han havde et psykisk problem...
Jeg gjorde alt for at hjælpe ham, men fandt så ud af at han samtidig kørte med flere damer på sidelinien og så gad jeg sgu ikke være hans sutteklud mere..
Jeg har det godt med min beslutning, men kan ikke forstå at jeg stadig tænker på ham 24-7 - det er trods alt ved at være 2 måneder siden jeg kappede kontakten og der har ikke været nogen kontakt siden. Jeg mener, jeg er da så meget i form af mit eget liv og min egen familie, så jeg burde da egentlig være ligeglad med, hvordan hans liv former sig.
Jeg troede han ville komme hurtigere ud af mit system i kraft af alt det han gjorde mod mig, men han hænger stadig fast. HVORFOR GØR HAN DET??

Jeg har selv lige afsluttet et forhold til sådan en mand (2-3 uger siden), men trods hans mærkværdige behandling af mig, så tænker jeg hele tiden på ham.
Det siges, at uanset et forholds karaktér, så tager det 1-2 år, inden man er fri i sine tanker, og man er klar til et evt. nyt forhold.
Jeg tror desværre ikke, at der findes en genvej til hurtigere glemsel, men at det tager den tid, det nu engang tager - alt efter én, da vi jo er forskellige.
Jeg regner selv med, at jeg vil være ked af det i 1 års tid, så der er lang vej endnu, inden jeg er kommet mig.
Men tillykke til os to! Vi slap da trods alt af med et par idioter, og vi fortjener bedre!
Knus Kirstine

For det første har du investeret megen kærlighed og energi i ham (åbenbart uden de store resultater) for det andet, fordi du søget et svar, selvom du selv giver det: Manden er syg. Og du kunne intet have gjort, som kunne ændre det, husk det! Men selvfølgelig "spøger" han stadig i dit liv, han var jo med i det i lang tid....Fik du stille og roligt fortalt ham om alle hans svigt, og hvorfor du gik? Ellers kan du lave et rollespil med en fortrolig veninde, hvor hun "er ham" og du får luft for alle dine sorger. Hun skal selvfølgelig prøve at forsvare/forklare.....
Man kan godt høre, hvor hult det er, og tilsidst falder man til ro. Sådan virkede det for mig.

Kan kun se at det er fordi *du* elsker ham...trods....hans eskapader.....gi det tid.....jo mere distance jo bedre....:o)

Så lang tid tager det som regel ikke før man er videre og klar til et nyt forhold. Op med humøret for det kommer før end du aner det og når man bliver træt af at gå med de sammen tanker hele tiden :-D Jeg krydser fingre for jer

Fordi der kun er gået to måneder..der skal gå mindst 8 siger psykologerne