Ud i rummet og kolonisere?

Jeg så et program idag, der handlede om sputnik, og rumfartens historie. Og undrede mig lidt over, den manglende repræsentation af kvinder. Hele vejen fra 1959 og frem til idag, var der ingen kvinder, kun få. Der var 2 kvinder, der har været i rummet, og til den sidste opsendelse, her i nutiden. Var der ca. 100 mænd tilstede, til at forberede affyringen, og to kvinder. De to kvinder var kommentatore for tv.
Hvordan kan det være at der er så få kvinder involveret i rumindustrien, med at lave og affyre raketter?
Er det fordi rumfart ikke interessere kvinder eller? Vil det ændre sig, eller vil kvinder aldrig deltage i rumekspeditioner udover som rejsende?
Hvorfor er der i det hele taget så mange forskellige arbejdsområder, hvor endten kvinder, eller mænd dominere? Er vi ikke i ligestillingens århundrede? Har vi nået grænsen for ligestilling? F.eks hjemmehjælpere, sygeplejerske, politibetjente, håndværkere, kasse herre/ kasse damer, militæret?
Alle steder ser vi kønsopdelte arbejdspladser med, hver sin kultur kønskultur, hvor det mindretal i køn, bliver nødt til at indordne sig, på trods af sit køns egenart..
Hvorfor det, i et land, hvor vi har et Ligestillingsministerium, og en Ligestillingsminister? Hvad er meningen med ligestillingsministeriet? At få ligeløn, og krisecentre og subsidier til kvinder? Eller rækker Ligestillingsminsteriets muligheder videre end som så, og hvornår ser vi en effekt?
Kan kvinder og mænd ikke fungere sammen? For vi det bedste produkt ud af skarpt opsatte kønsopdelte arbejdspladser?
Hvad fungere bedst? Arbejdspladser med lige fordeling af køn, eller med et køn? F.eks i ligestillingsministeriet er 90% af de ansatte kvinder, alle cheferne er kvinder. Giver det en lige fordeling af ressoucer, bliver de tungeste ligestillings problemer behandlet, eller giver overvægten af kvinder på arbejdspladsen sig udslag i produktets orientering?
100% af ligestillingsordførerne er kvinder..
Hvem forstår kvinder bedst? Forstår kvinderne i ligestillingsministeriet mænd eller kvinders problemer bedst, for vi mænd en reel behandling, bliver vores problemstillinger tilgodeset i et ligestillingsministerium der domineres af kvinder?
Hvilken slags mænd, skal man være, for at fungere i ligestillingsministeriet? En rå macho type, en gammel mand, en konfliktsky blød mand, eller bøsse? Er der mange mandlige bøsser i ligestillingsministeriet? Er der plads til "rigtige mænd" i kvinde domineret arbejdspladser som ligestillingsministeriet, og hvis ikke, bliver disse danske skatteyderes behov tilgodeset?
Er ligestillingsministeriet afspejlet i befolkningens sammesætning, og har det indflydelse på sagsbehandlingen?
Bør vi stræbe efter lige kønsfordeling i alle segmenter i samfundet, eller er uligehed at foretrække, og hvis, hvilke områder er det en fordel at have ulighed?

har du været inde på nasa's hjemmeside? der kan du finde flere kvindelige austronauter. En - eller var det to? - af dem der døde i Challenger-tragedien var kvinder. Kvinderne er med i moderne tid, siden opfindelsen af rumfærgen. Før det kneb det da gevaldigt.
Hvad angår kvinder og rumfart, så er jeg kvinde (og stolt af det) og jeg interesserer mig for rumfart - både den faktiske, videnskabelige rumfart og den mere kreative, fiktionelle. Da jeg gik i børnehave havde jeg en model af rumfærgen hængende på mit værelse og jeg blev enormt skuffet da det gik op for mig at pædagogerne sagde at vi skulle på (havne-)rundfart. Jeg havde en hel uge gået og troet vi skulle på RUMfart, og jeg så ville få en tur i rumfærgen! Jeg har lige siden studeret emnet på hobbyniveau og er stadig mere fascineret af det store mysterie, dette nærmest uendelige rum der ude. Et løfte om uendelige muligheder, hvis vi bare kan udvikle teknologien.

Nu handler indlægget jo ikke om mulighederne i rummet, selv om det er spændende og interessandt nok. Har du nogle mening om det egentlige i indlægget?

Fordi når de kender deres plads, så er de gladest og så gør de mest gavn.

Når du skriver "kender deres plads" så forbinder jeg det med, at man bliver placeret i en kasse af en helt anden person, og det giver ikke nødvendigvis et gladere mennesker, som gør mere gavn. Jeg tror snare tvært imod. Hvordan forbinder du de to "kend deres plads" og "glad og gavnlig"?

Vi kan nemlig se hvor de trives bedst.

man bliver stoppet ned i. Det er nok de færreste der er glade for det.
Men mere sådan at man føler man har fundet noget man kan lide at gøre, når man føler man har fundet sin plads i livet.
Jeg tror oftest folk føler deres plads er der hvor de føler de gør mest gavn for dem selv direkte...... og indirekte, igennem andre.
"Fundet sin plads i livet" er ret ukonkret sprog, jeg ved det, men jeg tror de fleste kan forstille sig hvad det ca. dækker over.