Uanstønding opførsel..

Hvor går dine grænser for tolerance overfor andre menneskers opførsel..
Ved en person der taler grimt/frækt/uforståeligt/sort snak.
At blive efterabet/efterlignet,og ignoreret.
At blive skubbet/puffet/berørt af en uden grund...Højtlæsning,folk der viser vrede/voldsom glæde/græder/griner hysterisk/er excentriske/personligt inspirede/mystiske hentydninger
At blive råbt af,talt ned,til,truet,ydmyget...kaldt øgenavne eller bagtalt.
At personer piller næse,ikke vasker hænder,låner din blyant uden at spørge først(andre ting)at få personlige bemærkninger,ensformig tale,brokhoveder,gloet på,folk der griner voldsomt,at folk går efter dig,at de taler over hovedet af dig,at de er sjofle,at personer taler fjollet og om ting som børn,lyde etc.
(Gid man bare engang imellem kunne opføre sig som i tegneserierne uden det tages alvorligt)

..tror jeg, kan få en til at se mildere på de ting du nævner. Jeg tror at jeg kan se gennem fingre med det meste af det du nævner, andre af dem vil slet ikke opstå. Uden at jeg kan sætte en finger på hvorfor det ikke sker.
Tror du ikke at det har meget med din egen attitude at gøre? Jeg mener, jeg oplever næsten dagligt mennesker som tager sig selv så højtideligt at også jeg får lyst til at provokere dem (gør det dog ikke)
Nogle mennesker udfordrer ligefrem ens indre svinehund. Min får nu ikke ret meget snor.
Jeg tror at, jo mindre selvoptaget du er, des mindre angrebsflade byder du for disse lidet attraktive opførselsmønstre.
Venligst Mandrillen

Jeg tolerer det ozz selv:-)
(det var ikke det jeg mente)
Ville bare vide hvor langt jeg selv kan gå..før det blir acceptabelt!
Har altid været sød og god*
men nu vil jeg lære at være mine sande følelser tro*

Hejsa multispørgsmålstegn
Ved ikke om du er den samme, som den der forfattede det oprindelige indlæg.
Jeg mener at det afhænger af vore omgivelser, hvordan vi bør optræde. Men de grundlæggende opførsels mønstre bør som absolut mindstemål have respekten for andre mennesker. Og så aftærsket det er at sige "vær mod andre, som du vil have de er mod dig", er ikke desto mindre en god tommelfingerregel.
Jeg har en position hvor sådan noget slet ikke vil dukke op. Det giver den afstand jeg har til dem jeg er sammen med i det daglige.
Ansvaret for at vise et ansigt udadtil gør at jeg slet ikke behøver at tænke over min opførsel. Men det er bestemt ikke sådan alle steder.
Som ung deltog jeg i et eksperiment. Jeg gik ind i det lokale cafeteria, og satte mig hos en som var ved at spise. Langsomt rykkede jeg nærmere, og observerede hele tiden hans bevægelser, miner og reaktioner. Jeg fik et meget godt indtryk af hvor hans grænser gik. Og jeg havde overskredet dem MANGE gange, da jeg med ét tog en af hans fritter, dyppede den i hans remoulade og med stor nydelse spiste den.
Jeg undskyldte mig bagefter og forklarede ham hvorfor jeg gjorde det. Han var ved at dø af grin, for han var faktisk bange da jeg gik for vidt.
Mvh Mandrillen