hvad fejler jeg dog??

jeg har over en længere periode nu (dvs fra juni 07 til nu snart april 08)
været ekstremt træt, jeg kan ikke falde i søvn om aftenen, men kan så heller virkelig få mig ud af sengen om morgenen. det er virkelig ikke dovenskab, jeg kan bare ikke!!
det var sådan det hele startede, jeg har så siden jul haft det mere og mere dårligt, jeg har forskellige smerter, især voldsom hovedpine, nærmest migræne agtig. jeg har totalt mistet energien og lysten til at foretage mig noget som helst, plus min hukkommelse bare svigter mig dagligt.
jeg kan ik længere koge æg, uden at glemme dem. jeg glemmer vigtige aftaler osv.
det er virkelig træls at have det sådan!!
de sidste tre uger er der kommet nye symptomer som feks. snurren i hænderne/arme. svedeture og og en følelse af at jeg skal besvime, synsforstyrrelser og den slags.
jeg kan lige fortælle at jeg er 27 år. har haft en periode med en masse ballade med en eks kæreste og har økonomiske problemer, det vil sige en masse gæld, små beløber en masse steder fra tidligere forhold blandt andet. jeg har slet ik økonomi til at få det ud af verden nu og jeg tænker på om det er alle disse ting plus mine oplevelser der måske er skyld i at jeg nu har det dårligt.
men jeg føler bare ik at det går mig så meget på!!?? er virkelig helt fortvivlet.

Opsøg din læge. Du lider helt klart af stress.
Symptomerne er klassiske, og i dit tilfælde ville jeg ikke spilde nogen tid. Kroppen "kortslutter" på mange måder når man lider af stress, og det er vigtigt at lytte til disse signaler. Jo længere du venter, jo værre bliver det. Sagt på den måde, at jo mere du spænder, jo værre bliver det. Ikke sagt at det er dødeligt at have stress, men det er meget ubehageligt. Så gør dig selv en tjeneste, og opsøg din læge hurtigst mulig.
Held og lykke. 🙂

Kajsa

Det hun skriver var også min første tanke.
Du skal bare vide, det du fejler ikke er noget du bare kan "tage dig sammen" og lade være med at have. Det skal nurses på den rigtige måde.
Et forslag til en måde er til at starte med at planlægge at gøre en bestemt ting hver dag. Ikke andet end det....feks. at redde din seng eller gå ud med skraldet på et bestemt tidspunkt. Det skal du bruge som fixpunkt. Dvs. et fast punkt du kan sammenligne alt andet ud fra.
Det næste du kan gøre er at prøve at mærke efter i dig selv, hvornår du har det rigtig slemt, og hvornår du har det ok. Hvilke omstændigheder er der, når du har det godt? Hvilke ting tapper dig for energi?
Du skal ikke bruge tid eller energi at tænke på HVORFOR det er sådan, for grundene er der sikkert tusind af, og de hænger sikkert sammen som ærtehalm. men det er vigtigt at finde ud af for dig selv, HVAD der tapper dig og hvad der lader dig op.
Du har sikkert (kun mit gæt) ikke haft et ordentligt latterbrøl, orgasme, været rigtig fysisk TRÆT - siden det begyndte at gå ned ad bakke for dig? Ikke fordi jeg har lyst til at snage, men det det handler om er hvorvidt din hjerne frigiver signalstoffet endorfin. Det er modstykket til adrenalin som er et kamphormon...endorfin kaldes "kroppens eget lykkestof". Det er vigtigt for vores livsglæde og indre energi at hjerne KAN frigive det stof i passende mængder...
Måden du kan starte med at MÆRKE efter i dig selv er at begynde at gøre forskel for dig selv i det du foretager dig. Hvile (lyt evt til noget new age musik når du hviler)....og gå en tur hver dag...eller hveranden dag. Bare så du mærker forskel på at hvile og være i bevægelse. (Køb evt noget musicure på apoteket...det er noget af det lækreste at slappe af til. Jeg har selv tre skiver med dem http://www.musicure.com/default.asp?lang=dk )
En tredie ting du kan gøre er at få tilskud af B-12 vitaminer. Læs lidt om dem her http://www.bionordic.dk/indhold/html/vitamin/vitaminB12.html
Det kan hjælpe på stress-symptomer, smerter, dårlig hukommelse og depressioner.
Det handler ikke om at præstere et resultat, men at opnår en god føling med dig selv og dit indre...du lader jo til at være helt slukket. Det er altså synd for dig....du er ung og dit liv skal da være fuld af glæde og oplevelser, energi, smil, kærlighed....sJeg forstår dig så godt. En gang var alting også kulsort for mig...det bliver ikke ved. Stol på det.
Nu er det snart forår, og der kommer lys og liv overalt. Håber det kommer til dig også[s]

det er stresssymptomer, som skal tages MEGET alvorligt, når det har stået på så længe.
Selv om det kan være træls, så sæt dig ned og lav en liste over det "der roder" - bare skriv i starten uden hensyn til orden.
Nogle ting kan du gøre noget ved NU ; andet kan du gøre noget ved SENERE ; og andet igen har du ingen indflydelse på.
Den sidste kategori kan du lægge til side med det samme. De to andre skal du prioritere og arbejde på stille og roligt - vær tålmodig med dig selv og lad være med at dømme dig selv, hvis noget "går for langsomt"
Få evt. hjælp fra en god ven. Søg evt. professionel hjælp (psykolog, psykoterapeut, etc)
Sørg for at få motion, ORDENTLIG mad, og frisk luft helst hver dag - jeg VED det kan lyde uoverkommeligt (har selv været der),
MEN hvad er alternativet.
Hvis du søger din læge, så overvej kraftigt hvad det er han/hun skal hjælpe med. Han/hun kan ikke løse din økonomi, ballade med kæresten mv. Afhængig af hans/hendes indstilling vil du muligvis blive testet for depression (da de symptomer du beskriver er depressionslignende tilstande). Overvej kraftigt hvordan det i givet fald skal behandles. For nogle er "lykkepillen" snublende nær og nem at trække ud af skuffen. Men gør ALT for at komme ud af din tilstand på en naturlig måde. Nemlig ved at få løst dine "opgaver" der skal løses.
Har du job, familie, gode venner, der kan støtte og forstå dig.
En sygemelding for en periode kunne være en løsning til at få lidt luft og få tid til at sætte en renselsesproces i gang.
Jeg taler af erfaring og du er [l]-lig velkommen til at henvende dig i dette medie, hvis du mener, jeg kan støtte på nogen måde.
Nogle gange i livet kan det synes SÅ mørkt, at man slet ikke tror på lyset; MEN tro mig det vender tilbage.
De varmeste hilsner [s][s][f][f][s][s]

jeg tro, du lider af stess og et meget for højt blodtryk,dette kan være livstruende og måske oven i haqtten en depesion, de symtomer du beskriver svar nøjagtig til dem jeg havde da jeg havde for højt blodtryk. Opsøg din læge hurdigst muligt, og lykkepille kan måske været svaret, men har du et godt bagland så brug dette.

i er alle rørende enige, så der er nok noget om snakken!
da jeg skrev indlægget må jeg indrømme at jeg pyntede lidt på situationen, var nemlig bange for at jeg skulle blive stemplet som doven.
virkeligheden er at jeg også er alene mor, det gør det hele lidt mere kritisk, min datter kommer nemlig ofte ikke i børnehaven, selv en lille ting som at aflevere hende er næsten uoverskueligt. men jeg regner med at jeg kan få noget hjælp angående dette fra kommunen, altså i form af terapi.
udover det med børnehaven lider min datter ikke, hun får mad og hun bliver passet godt og det hele, men jeg har en lille skræk for kommunen, er bange for at de skal tage mit barn fra mig, selvom jeg ikke ser nogen grund til det, men jeg ved jo ikke hvordan de vil se på dette!
jeg vil i på ingen måde tage lykke-piller, foretrækker at tale om det i stedet og så ellers tag den tunge vej, er ikke meget for det med piller😉
er lige blevet udelukket fra mit studie på grund af fravær, heldigvis var jeg lige startet i januar så det er meget tid der er spildt på det. så nu skal jeg til min store ærgelse på kontanthjælp, det hjælper heller ikke på humøret, men jeg tror heller ikke jeg er i stand til at passe et arbejde nu, desværre.
det var lige lidt ekstra information, det var lidt sparsomt det første indlæg.
men i skal alle have stor tak fordi i har været så søde, det har altså givet lidt energi og den blev brugt på en masse huslige pligter der trængte🙂 så rigtig mange tak!!

-- også til at vende tilbage her, hvis det kan hjælpe dig og give mere energi. Giver gerne "en hånd" denne vej.
Har selv været samme mølle igennem, så jeg ved hvad det handler om.
Kan fortælle dig, at jeg passer et fuldtidsjob nu. Så når der bliver ryddet op stille og roligt med små skridt, så kommer [s]-en igen.
Lyder som en god idé at kontakte kommunen - måske du har brug for en aflastningsfamilie i en tid. Måske du skulle gå igennem børnehaven, hvis du har et godt forhold til dem. De kender dig og din situation lidt på forhånd.
Du lyder jo som et velovervejet menneske, der "bare" er kommet i nød - det kan ske for ALLE. Du skal ikke føle skyld og skam - det kan du ikke bruge til noget som helst, andet end til at tage lidt af den sidste energi. Dit barn kan måske netop være med til at holde næsen oven vande og kontakt til virkeligheden.
X-er fingre 😉😉😉