0tilføjet af

Tricktyv havde fingrene i ældre dames penge

En 77-årig kvinde fra Hillerød blev torsdag formiddag kort før klokken 11 udsat for et formodet forsøg på tricktyveri.
Kvinden havde netop forladt Irma i Slotsgade ad bagudgangen mod Markedsstræde, da en cirka 40-årig mand kom hen til hende.
Han spurgte på gebrokkent engelsk og tysk, om hun kunne veksle en tyver, og da kvinden fandt sin pengepung frem, begyndte han selv at rode ved hendes penge. Kvinden reagerede tilstrækkeligt vredt til at manden tog flugten.
Ifølge politikommissær Jørgen Lyster fra Nordsjællands Politi i Hillerød har kvinden beskrevet manden som cirka 170 centimeter høj, almindelig af bygning og med kort sort hår. Han var iført en blå vindjakke og blå bukser.
Folk med kendskab til manden kan kontakte politiet på 48261448.
Læs mere: http://lokalavisen.dk/tricktyv-havde-fingrene-i-aeldre-dames-penge-/20110506/artikler/705069839/#ixzz1QuNmddPK
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.