17tilføjet af

Total dårlig til dating-sider :-(

Jeg er begyndt at tjekke dating-siderne ud, men det virker overhovedet ikke for mig. Ikke nok med, at jeg ikke rigtigt kan få så meget kærlighedsliv til at køre i den virkelige verden, men når man så prøver alternative måder duer det heller ikke. Det kan virkelig ikke være fordi jeg er uattraktiv, for får rene karakter i billede-bedømmelsen på en 9-10 stykker (ud af 10). Synes altid at det går helt vildt godt med nogen efter et stykke tid, og så går det ikke alligevel. Og hvorfor er det lige at folk kun er til det der: hej med dig, du ser sød eller rar ud. Og ikke de længere breve??? det undrer mig virkelig. Hvis jeg sætter mig til at skrive et længere brev, kommer der enten aldrig svar, eller også kommer én samlet sætning, hvor det hele står skrevet meget kort. Så er der ligesom ikke noget at skrive tilbage på, da der hverken står spørgsmål til mig eller noget. Er det sådan man kommunikerer idag? for så kan jeg godt forstå at jeg har det svært i denne verden.
Hilsen en lidt frustreret 19-årig
tilføjet af

Skriv du er millionærsøn

Du skal skrive, at du er søn af en mangemillionær, har egen sportsvogn og stutteri, og bor på den rigtige side af Strandvejen.
Det plejer at virke. Hvis de så efterfølgende opdager, at det ikke holder mål, ved du, at det ikke var oprigtig kærlighed.
Og husk - Mænd er jægere, kvinder vil jagtes!
tilføjet af

Holder mig mest til ærlighed..

Jeg holder mig nu til ærligheden. Millionær-søn er jeg langt fra, og sportsvogn har jeg ikke.. Er studerende med egen lejlighed, men det giver jo ikke point vel.
tilføjet af

Klart at du syntes det er dårligt

Når du vælger dating sider hvor man decideret bliver bedømt ud fra et billede, ja så er du jo inde på en mere overfladisk side, og må påregne at her er jagten virkeligt inde på den fyr som har alt iorden, også pengepungen.
Oveni skriver du jo at du er 19 år, og kan derfor endnu ikke have så meget materielt at kunne tilbyde den supersild du søger.
De 18-19 årige piger kan altså nemt score en der er 10 år ældre, med langt mere at tilbyde.
Hertil skal lige nævnes, at de lidt ældre fyre ofte også er mere stabile og trygge at være sammen med.
Så find dig en mere seriøs, og mindre overfladisk dating side, og led så der efter den ægte kærlighed.
tilføjet af

ja vi fyre..

..kan jo ikke score end pige på 3-4 år ældre desværre. Selvom jeg i sidste ende faktisk bedre kan snakke med dem.
Hvad er et seriøst dating-side så da?
tilføjet af

Hold da op jeg forstår dig

Jeg har lige skrevet i et andet indlæg at jeg mener datingsiderne er fandens opfindelse. Alle de facetter der er i relationerne mellem mennesker forsvinder fuldstændig. Det er da fattigt.
Dernæst har jeg en fornemmelse af, at en stor del af profilerne ikke vil, hvad de påstår de vil. De er heller ikke nødvendigvis det, de skriver de er - og nu mener jeg ikke millionærsønner med stutteri og sportsvogn, men beskrivelserne er en gang floskler og folk gør det ikke med vilje, men har i virkelighed ikke ord til at beskrive dem selv præcist med. NEJ for det er vi da for komplicerede til.
Kig datingsiderne igennem og se bort fra billeder. Hvad er så lige forskellen på de profiler derinde? Er der så lidt forskel på folk nu om dage? Det nægter jeg at tro på.
Og jeg fatte da slet ikke at "en kender" nu påstår billedprofiler er useriøse - i forhold til hvad? Er der andet du kunne drømme om at "købe" ubeset?
tilføjet af

Hvad læser du?

og med hensyn til point - jo hos mig giver det point, men jeg gælder ikke med. Jeg "snakker" blot med dig.
tilføjet af

Kære du

-Der er masser af søde kvinder og sikkert også mænd derude. Jeg mødte min nuværende kæreste på nettet.
Det sværeste er, at udbuddet er enormt og udfordrende.
Vi mødtes først efter mere end 1 år. Faktisk var udgangspunktet ikke kærestesøgning. Vi lærte hinanden godt at kende. Vi taler begge lige ud af posen og skjuler intet for hinanden.
Det har været lærerigt og spændende selvom jeg var dybt skeptisk og førhen gjorde nar af denne form for mødested.
Der er ikke noget at tabe ved at være ærlig for hinanden. Det sparer en helvedes masse besvær, set i forhold til når det alligevel, før eller siden, kommer frem at Brad Pitt i virkeligheden var Børge Pedersen med blødt "d" og hængerøv... - Det er os selv, som selv bestemmer om ærlighed skal føre til kærlighed.
Lad være med at søge efter sex partnere medmindre det er dét du higer efter. for isåfald er www.scor.dk stedet at søge.
Søg efter medmennesker og vær imødekommenede. Der er for mange netdatere, som tror de står foran køddisken i Superbrugsen ! - Og hvad hjælper det hvis du står ude i tørvemosen ?
tilføjet af

sorry, hold dig væk

19 ud af 20 fyre lyver alligevel for at komme i bukserne på os kvinder og de siger lige det de tror du vil vide...
tilføjet af

Der er langt

imellem de seiøse sider, men som jeg ser det, så er love.dk og soulmate.dk de mest seriøse steder, dog skal man jo tage din alder med, og så er dating.dk et bud, der er det dog meget blandet med seriøse og useriøse.
Så tænkt dig om når du vælger, og vælger pigen dig hurtigt fra, ja så er hun alligevel ikke noget for dig i længden ;o)
Jeg vil give en anden skriver i dette indlæg ret i, at det er et alt for stort kødmarked, og mange tager det som at, når de ikke den ene, så når de den næste, og opdager det ikke når den rigtige er der.
tilføjet af

Underlig påstand

Jeg har kigget indlæggende igennem, og kan ikke finde et fra en der mener at billedprofiler er useriøse, eller er det bare mig der er blind?
Selv har jeg i mit, været inde på det, men da afsenderen af indlægget skriver om at billederne bliver ratet, at man for point for sit udseende, ja så er det da useriøst, for et billede siger ikke meget om indholdet af personen.
Udover de som bliver brugt i et sådan system, ja så er det da ofte de seriøse der tør stå ved hvordan de ser ud, selvom de måske ikke lige er perfekte.
tilføjet af

Samme Her...

Hej
Nu er jeg 1oår ældre end dig, men vi har dog det samme til fælles, mht erfaringer med internetdating..
Jeg får heller aldrig nogen svar når jeg skriver til nogen af de profiler, som jeg har fundet interessante...jeg ved ikke hvad der skal til...måske noget med: HEJ!!!:::O)OO)..HVA´ såååå!!!!..GANG IDEN MAND!!....SKAL VI I BYEN SAMMEN OG DRIKKE OS HERRELAMME I ROEN!!!
Og i den virkelige verden har jeg heller ikke succes...
"2112"
tilføjet af

Love.dk...seriøst..?

...?
tilføjet af

du får lige lidt hjælp

<Når du vælger dating sider hvor man decideret bliver bedømt ud fra et billede, ja så er du jo inde på en mere overfladisk side>
Disse var ordene.
tilføjet af

Lige lidt respons på det hele..

Nu har jeg lige læst alle jeres svar igennem, og vil prøve at skrive noget til alle.
Jeg kan se at flere af jer nævner det mht. til vurderingen af billedet som useriøst, ja det mener jeg også, men man kan vidst slå det fra på denne side, og jeg har ikke offentligtgjort min karakter. Da jeg nævnte karakteren, var det såmænd for at vise, at det ikke burde være mit udseende, som skræmte folk væk.
Siden jeg er på hedder netdate.dk :
Det er såmænd, ihvertfald lidt mere seriøst end netdating.dk, hvis man kan sige det sådan. Problemet er jo alderen på nogen af de sider i nævner, eller det kan jeg forestille mig. Kender ikke soulmate eller scor.dk (ved det er lidt sex-fikseret, og det søger jeg ikke)
På dating.dk er det måske blevet mere seriøst, men synes det er temmeligt dyrt, eftersom de samme funktioner kan opnås gratis andre steder. Når ting koster penge, så holder det brugere på min alder væk desværre, ellers ville jeg gerne gi' lidt penge, for at opnå lidt seriøsitet.
En nævner, at det med en studielejlighed giver point, men jeg har ihvertfald ikke set responsen på det endnu. Det er nu heller ikke fordi, jeg vil vurderes på hvad jeg ejer, men på hvem jeg er som person.
Derfor har jeg efter utallige søgninger, prøvet at revurdere min profil, og nu har jeg været så ærlig som muligt. F.eks. har jeg nu skrevet om både mine gode og dårlige sider, selvom det er lidt personligt, men det er simpelthen en af de bedste måder at beskrive sig selv på, ihvertfald efter min overbevisning.
tilføjet af

Hej, et godt råd

Hvis du vil de seriøse, så er soulmate ok.
Ofir, den normale er også, ellers prøv netdating, den har jeg været heldig med.
Når du skriver, at du ikke vil vurderes på diverse, kan jeg ikke lade være med at tænke. Du er 19 år, du virker ældre og mere afklaret.
Skriv i stedet, hvad du søger.......kommunikation, samvær, ærlighed, oprigtighed og ligeværd. Sæt nogle ord på dine værdier........og så vil jeg bare sige, at det er sjældent, at nogle på din alder er så bevidst omkring kommunikation. FEDT
På med vanten, du er et aktiv for den rigtige.
Knus
tilføjet af

...

Er glad for jeg var en af de 1 ud af 20 så.. :o)
tilføjet af

dating

kender lidt til dit problem, desvære har jeg også været ud for at de samme billeder går igen på flere forskellige profiler, det er næsten værer...
p.s. de selvsamme profiler går ind for 100% ærlighed..... hmmm ??!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.