Til min "vidunderlige" kæreste!

Det her brev er en lille ode til min fantastiske super dejlige kæreste, soon to be ekskæreste:)Selvom du tager vist ret let på betegnelsen, og virker ikke besynderligt enig i betydningen af ordet kæreste. Jeg betragter en kæreste som en der er der for en, en der lytter, støtter, er der når man har brug for det, en man kan stole på og fortælle alt. Du har fået dumpekarakter i alle de ting. Du er selvcentreret, egoistisk og du har dummet dig! Big time! Du har så mange principper og moralske værdier-du spiser ikke kød, du kæmper på gaden for at folk skal have det godt og at folk skal lyttes til. Men når det virkelig kommer til stykket har du en rygrad af sand! Hvor er du en dum lille dreng, føler du at jeg ikke skal have det godt, men at alle andre skal have det så godt som muligt? Skulle jeg straffes fordi jeg var dum nok og forelske mig i dig? Du har virkelig brændt den her mulighed for at få noget meget godt med mig. Du havde guldet, men smed det væk for at smage lidt sølv! Hvordan kan du sige til mig at hvis jeg var dig utro så ville du slå både mig og ham ihjel, når du går hen og boller udenom selv? Er du fuldtsændig hjernedød? Vi havde jo en dato på det her. Det vidste du godt. Vi havde jo kun indtil sommer, og så var det det. Hvorfor kunne vi ikke bare have fået det bedste ud af det så længe det varede, og så kunne du have knaldet med så mange som muligt bagefter! Vi kunne have haft en fantastisk tid sammen, og et dejligt minde som vi kunne gå med i vores hjerter så længe vi levede, om en forårsforelskelse-og en viden om at kærligheden rent faktisk kan gro og blomstre hos folk selvom de er forskellige! Hvorfor skulle du vise mig kærlighed når du alligevel bare rev den væk igen? Hvorfor skulle jeg møde din familie og dine venner, og præsenteres som din kæreste, når du åbenbart ikke havde skrupler med at være sammen med en anden? Hvad var meningen? At såre mig? Er det det der var drivkraften? For så må jeg sige at det lykkedes. Du har i hvert fald ikke dumpet i at narre mig, og få mig til at tro at du rent faktisk elskede mig. For det troede jeg faktisk. Og jeg var ved at blive forelsket, og jeg sagde at det var skidt. Jeg vidste det var noget rod, for jeg vidste det ville gå galt, og at jeg igen ville få mit hjerte revet i stykker. Og det gjorde jeg.
Jeg håber du er glad nu. Jeg håber du har opnået dit mål, det er i hvert fald lykkedes dig at gøre mig ked af det, og vred og skuffet. Men allermest er det lykkedes dig at såre mig. Min stolthed, mit selvværd, mine følelser.
Jeg håber du kan leve med det du har gjort! Din samvittighed er din at bære, min er ren. Og jeg ved at jeg engang om lang tid kan kigge tilbage på det her og sige til mig selv: Du klarede den. Du kom ned i sølet, men du kom op igen med oprejst pande. Du har lært af det her, dine ar har gjort dig stærkere. Hvad jeg ikke dør af gør mig stærkere, er det ikke det man siger? Og du vil være en lille prik, næsten usynlig. Men stadig vil du være der for at minde mig om at jeg er bedre værd-du vil altid være i min bevidsthed et sted som en påmindelse om at jeg ikke skal tage det. Ikke skal finde mig i den behandling. Jeg ved jeg fortjener bedre. Jeg skal ikke tage pis som det du har budt mig!
Mens du... Forhåbentlig kan du tilgive dig selv. Jeg gætter på at din stilhed skyldes dårlig samvittighed. Du ved at jeg ved det, og sjovt nok har jeg ikke hørt fra dig i to dage! Siden jeg fortalte dig hvad jeg havde hørt. Jeg troede bare det var rygter, men din stilhed forstærker det indlysende billede der tegner sig. At du VAR utro.
Så til dig, min skat. Tak for den her gang. Vi havde en dejlig tid, indtil du gik hen og dummede dig. Jeg håber du får et dejligt liv, og at du ikke slår dig selv alt for meget i hovedet over det her. Må dine fremtidige forhold udvikle sig på en meget bedre måde end det her gjorde. Vi var bare ikke meant to be. Du ved hvad man siger, lige børn leger bedst. Og vi var simpelthen for ulige. Jeg valgte troskab, du valgte utroskab.

Hvis du får snakket med ham ekskæresten må du da lige hilse og sige der er mange gode proteiner og vitaminer i kød
Vegetar, det var da noget mærkelig noget!

Petersen 234: Hvorfor skriver du i et indlæg når du ikke har noet fornuftigt at sige??
Jeg har selv prøvet at min kæreste har været sammen med en anden, og det har vi arbejdet os igennem, men det er hårdt, og man bliver såret, vred og frustreret, men hvis man virkelig elsker hinanden kan man godt arbejde sig igennem det.
Min kæreste har også sagt at det eneste der kunne ødelægge vores forhold var, hvis jeg var sammen med en anden, det ville ahn aldrig kunne leve med, eller tilgive. I samme åndedrag sagde han at han ihvertfald aldrig ville kunne være mig utro, men det skete jó så alligevel.
Men udfra dit indlæg kan jeg forstå, at jeres forhold har været anderledes, og tdsbestemt? Jeg synes du skulle vise ham det her du har skrevet, mest for at han kan indse, hvor ondt det gør, og at hans handlinger og valg har indflydelse på andres liv, og følelser.

Hej
Jeg synes, at dit indlæg er en form for renselse af vrede. Og det er helt okay. Brug os bare.
Jeg kan føle og mærke din vrede og følelser. Smukt som ondt på en og samme gang. Sådan er kærlighed - som et ur kl. 24.00 - så går det over i had.
Jeg har følt det samme som dig. Få det ud. Held og lykke fremover.
Knus herfra

Hvorfor har du tilgivet at han har været sammen med en anden? I kvinder er for lette!

som rigtig mange andre, der er udsat for utroskab.
Han har IKKE nået sit mål med gøre dig ked af det, han har ikke ønsket at gøre dig vred, skuffet, ulykkelig eller knække dit selvværd, - og slet ikke at miste din kærlighed, respekt og tillid, -
det er bare resultatet af utroskabet - bare de utro vidste det på forhånd! Det gør de ikke, de tænker kun på deres egne øjeblikkelige behov.
Sådan er det, - noget andet er så om man kan leve med det, og man bør og skal leve med det. Om man kan sætte sig i SJUFTENS sted eller er så ren at man kan kaste den første sten.

kun for mig selv:
Det er bestemt ikke let eller at være 'for let' at tilgive/leve videre efter utroskab, men er kærligheden der, hvorfor så ikke arbejde på at genoprette parforholdet fremfor bare at smide væk og tage problemerne med til næste forhold?

Kærligheden er der ikke hvis der har været utroskab. Tro mig. Jeg blev selv i et forhold p.g.a. en følelse af forpligtelse overfor mit barn. I 3 år løj jeg om "kærligheden" til min partner, hvorfor? Fordi jeg følte mig ansvarlig over for hende og over for mit barn.
Og i min omgangskreds af venner er det halvdelen af os, der ikke kan se os selv blive gamle med vores kvinder.
Så den dag vi først har været ude og afprøve andet, ved vi hvad vi går glip af. Vi siger måske vi vil kæmpe og at kærligheden er der. Men det eneste der er tilbage i os er en trofasthed og en lethed i at lyve.
Sorry, derfor er I kvinder sgu for lette. Man kan ikke genoprette et parforhold, hvor der har været længerevarende utroskab. Man kan lade som om.

Nu er det jo ikke alle utroskaber der er længdevarende. Jeg valgte ikke at blive hos min kæreste fordi jeg er nem, eller let eller hvad du kalder det Luffe. Jeg er uenig med dig. Jeg valgte at give min kæreste en chance til pga af de omstændigheder der var omkring det han havde gjort. Han var til fest, og havde sex med en anden, 1 gang, det var ikke et længdevarende forhold, men en engangshændelse. Aldrig i mit liv har jeg set en mand græde så meget, og havde det så dårligt, han sov ikke i en uge. Jeg valgte at give ham 1 chance mere, og nu ved jeg, at min kæreste aldrig er mig utro igen, for så er vi ikke kærester mere, det ved han, og det ved jeg. Så omstændighederne spiller ind, jeg havde aldrig tilgivet ham hvis han havde haft en affære, eller havde været kold og ligeglad. Jeg vil endda vove og påstå at vores forhold er blevet stærkere efter det, det er som om vi har en indforstået aftale om at vi skal være sammen... Det er svært at forklare, men jeg synes ikke man kan sige at alle kvinder der har tilgivet utroskab er nemme... Eller for lette...

Kan vel genoprettes. Men jeg taler om de længerevarende forhold.
Så hvad det angår er vi enige.
Det jeg ikke kan snuppe er kvinder der lukker øjnene og kommer jo idiotiske undskyldninger når de har snuppet deres mænd i at have et længerevarende utroskab. De er for lette.
Jeg kan heller ikke snuppe de mænd, på trods af at jeg selv har været en af dem, men jeg er heldigvis blevet klogere!
Det handler vel i grunden om at kvinder, såvel som mænd lader sig manipulere med, fordi amn dybest set er skide bange for at blive ensom. Så hellere forblive ensom i et parforhold der byder på en falsk tryghed.