TIL GAVN for samfundet
I spanske byer har man i århundreder sat byggegrunde til side til religiøse formål. Bystyret i disse byer har ment at religion ville have en gavnlig indvirkning på samfundet. Eftersom katolicismen var statsreligionen, blev kommunal ejendom næsten udelukkende foræret til den katolske kirke. Men det har ændret sig med tiden.
I en spansk lov fra 1980, en lov der garanterer religionsfrihed, står der: „Ingen trosretning skal gøres til officiel statsreligion.“ Denne lov har fået nogle fra de lokale myndigheder til offentligt at anerkende det arbejde Jehovas Vidner udfører. Denne anerkendelse er blandt andet kommet til udtryk ved at man vederlagsfrit har tildelt dem byggegrunde til opførelse af rigssale.
Flere kommunalbestyrelser har givet udtryk for at sådanne bidrag er velfortjente fordi „det arbejde Jehovas Vidner udfører, er undervisende“, og „til gavn for offentligheden såvel som samfundet“. Andre lokale embedsmænd har nævnt at „Jehovas Vidner gør sig positivt bemærket i bybilledet“, og „det arbejde de udfører, er filantropisk“.
Mange af rigssalene er opført af Jehovas Vidners eget byggehold, som ved hjælp af en særlig byggemetode kan gøre det på kun 48 timer. Borgmesteren i La Línea i det sydvestlige Spanien udtalte: „Jeg er meget imponeret over de frivilliges uselviskhed, og jeg føler at de fortjener vores støtte. Vi har brug for flere med en sådan indstilling i denne splittede verden.“ Han kaldte den nye rigssal for „et monument over samarbejdets ånd“.
Nogle naboer har også lagt mærke til denne fællesskabsfølelse. Under opførelsen af en dobbeltrigssal i byen Vitoria i det nordlige Spanien, sagde en nabo ved navn Marian: „Hvis alle viste den form for kærlighed, ville vi ikke have de problemer vi lider under i dag.“ Efter at have set hvordan bygningen tog form, udbrød en arkitekt som boede i området: „Jeg kunne godt tænke mig at være et af Jehovas Vidner så jeg kunne få den samme glæde som jer!“
Myndighederne i byen Zaragoza i det nordøstlige Spanien gav uden vederlag Jehovas Vidner et stykke jord på 600 kvadratmeter. En lokalavis beskrev byggepladsen som „en myretue af Jehovas Vidner med hundredvis af samarbejdende myrer“. Naboerne gav arbejderne en varm velkomst. En af dem sagde: „Præsterne har fået mig til at miste troen, men I har givet mig troen tilbage.“
Jehovas Vidner er taknemmelige for den hjælp som både naboer og lokale myndigheder yder når der skal bygges mødesale. De er fast besluttede på at bruge deres rigssale til størst mulig gavn for samfundet — ved at forkynde om og undervise i Guds ord.
I en spansk lov fra 1980, en lov der garanterer religionsfrihed, står der: „Ingen trosretning skal gøres til officiel statsreligion.“ Denne lov har fået nogle fra de lokale myndigheder til offentligt at anerkende det arbejde Jehovas Vidner udfører. Denne anerkendelse er blandt andet kommet til udtryk ved at man vederlagsfrit har tildelt dem byggegrunde til opførelse af rigssale.
Flere kommunalbestyrelser har givet udtryk for at sådanne bidrag er velfortjente fordi „det arbejde Jehovas Vidner udfører, er undervisende“, og „til gavn for offentligheden såvel som samfundet“. Andre lokale embedsmænd har nævnt at „Jehovas Vidner gør sig positivt bemærket i bybilledet“, og „det arbejde de udfører, er filantropisk“.
Mange af rigssalene er opført af Jehovas Vidners eget byggehold, som ved hjælp af en særlig byggemetode kan gøre det på kun 48 timer. Borgmesteren i La Línea i det sydvestlige Spanien udtalte: „Jeg er meget imponeret over de frivilliges uselviskhed, og jeg føler at de fortjener vores støtte. Vi har brug for flere med en sådan indstilling i denne splittede verden.“ Han kaldte den nye rigssal for „et monument over samarbejdets ånd“.
Nogle naboer har også lagt mærke til denne fællesskabsfølelse. Under opførelsen af en dobbeltrigssal i byen Vitoria i det nordlige Spanien, sagde en nabo ved navn Marian: „Hvis alle viste den form for kærlighed, ville vi ikke have de problemer vi lider under i dag.“ Efter at have set hvordan bygningen tog form, udbrød en arkitekt som boede i området: „Jeg kunne godt tænke mig at være et af Jehovas Vidner så jeg kunne få den samme glæde som jer!“
Myndighederne i byen Zaragoza i det nordøstlige Spanien gav uden vederlag Jehovas Vidner et stykke jord på 600 kvadratmeter. En lokalavis beskrev byggepladsen som „en myretue af Jehovas Vidner med hundredvis af samarbejdende myrer“. Naboerne gav arbejderne en varm velkomst. En af dem sagde: „Præsterne har fået mig til at miste troen, men I har givet mig troen tilbage.“
Jehovas Vidner er taknemmelige for den hjælp som både naboer og lokale myndigheder yder når der skal bygges mødesale. De er fast besluttede på at bruge deres rigssale til størst mulig gavn for samfundet — ved at forkynde om og undervise i Guds ord.