Tiden, der blot forsvinder.

Badelivet er desværre helt forbi nu, ikke at der har været så mange stunder nede under vandet, nej, det meste er foregået ved vandkanten, hvor vandet endnu beholdt de små 20 graders varme, og hvor udsynet ikke blev spærret af huse,træer eller andet synsspærrende. Stod nogle få gange lang tid.
Nu foregår tiden på en bænk i et eller andet storcenter, ikke fordi der er nogen sammenligning, dog en er der, tiden går, ikke engang går, nej den flyver derudaf. Tiden i mit liv har ikke været lang, ikke når jeg tænker efter, men jeg kunne nu godt bruge at leve lidt om, kunne godt bruge at ændre lidt mere, sætte en håndaftryk på min gang her i verden, ikke det store, blot et lille et.
I de unge dage var verden min, jeg kunne det hele, kan lidt endnu, men et kort blik på mine bestræbelser viser ikke det helt store, et hus, en bil, der er væk nu, en hustru, der også er væk og et par drenge, der heldigvis besøger mig flittigt.
Er min verden idag ensom, ja til dels, men bænken i centeret giver en afveksling i den daglige vrimmel af støv, der skal ud, af en støvsuger der larmer for meget og en opvask, der aldrig formår at blive mindre trods ihærdig omgang med opvaskebørsten.
Sidde der, kigge ikke på alle, nej kigger blot på specielt udvalgte dele af den menneskelige krop,, he,he, nej det er ikke frækt, mit foretrukne synsfeldt er ansigtet og benene.

Tænk, nu skal jeg ikke op til en bestemt tid om morgenen.
Hver morgen takker jeg, fordi jeg kan rejse mig, og stå ud af sengen, og er frisk, uden skavanker, jeg føler meget med de mennesker, somikke er raske, og afhængig af andrer.

Jeg er så glad for mit mimrekort, med de offentlige tager jeg langt omkring, og nyder naturen, og får en lille snak, med dem som gerne vil snakke.
Om sommeren tager jeg tit i tivoli.
Jo kære venner sid ikke der hjemme og vent på at andrer, skal komme, tag selv afsted, altså hvis du kan.
Jeg må sige, at jeg nyder mit otium i fulde drag.
Bare alle ville have det lige så godt, som mig.
Og hvor er jeg glad for at være gammel, jeg misunder bestemt ikke de unge, for hvad er det dog for en verden vi efterhånden lever i?
Jeg mener selv, at have levet i den bedste tid, selv under krigen, da kom vi hinanden rigtig meget ved.
Og i de unge år, da var Danmark dansk, det føler jeg ikke det er i dag.
Nyd nu jeres otium.