Tid til ny Jantelov
Det virker som om Janteloven har fået en renæssance de seneste år. Oftere og oftere hives den forhadte lov frem fra glemslen. Enhver wannabee slår ud med armene - når drømmen om verdensberømmelse og millionærstatus ikke er indfriet i løbet af 14 dage - og siger: Der kan I selv se. I og jeres lille latterlige samfund, som gjorde mig til et nyt offer for Janteloven.
Det er ganske enkelt misbrug og omvendt Jantelovs-udnyttelse vi er vidne til i disse år.
Janteloven har været skrevet i flere versioner gennem tiden. Der er Aksel Sandemoses oprindelige Jantelov i romanen "En flygtning krydser sit spor" (1933) om det åndelige torturkammer, Sandemose opfattede sin fødeby Nykøbing Mors som, fordi alle kæmpede en indædt kamp for at holde hinanden nede.
Sandemoses ti Jantelovsbud kan vel med lidt behændighed koges ned til ét: Du skal ikke bilde dig ind, at du er noget. Senere er anti-Jantelove og Positive Jantelove stødt til. Èn anti-version af Janteloven er: Du er enestående, duer til noget, og har evne til at forstå og lære af andre. Der er også den positive teambuilder-version: Vi regner med dig, og i fællesskab kan vi løse problemerne.
Og så er der den nutidige antiversion: Jeg er bedst, og fortjener berømmelse og rigdom mere end alle andre. Og hvis jeg ikke får lov til at bevise det, så er det jeres skyld.
Jeg må indrømme, at jeg bryder mig lige så lidt om nutidens antiversion som om Sandemoses tidsbillede fra en dansk provinsby for små 100 år siden. Nutidens lovprisning af "enhver er sin egen lykkes smed", "du skal være en succes, på lyntid og helst på andres bekostning", er i mine øjne en konfliktskabende og dybt usympatisk leveregel. Hvad med at genopfinde gamle dyder som ydmyghed, overfor livet og overfor ens egen rolle i det spil. Hvorfor skal livet være et spil? Det siger sig selv, at vi ikke alle kan blive DEN bedste, vinderen. Hvad med at gøre det acceptabelt, at være den næstbedste - som kan skabe resultater og succes sammen med andre næstbedst'ner - og kan erstatte "jeg, jeg, jeg" med "jeg, os og vi".
Hvad er det som får 5.000 unge til at stå i kø i tro og håb om at blive den eneste ene, der vinder konkurrencen om måske at blive et nyt navn på pop-scenen. Og er det blandt de 4.999 "tabere" vi skal finde de næste ofre for anorexi, bulimi, destruktiv selvværdsfølelse, selvmordstanker og det der er værre. Det er sygt og en høj pris at betale for det drømme-idealbillede unge i dag bliver påtvunget - med eller uden egen vilje.
Hvad med en ny Jantelovsparagraf: Du skal tro på dig selv og på os andre - og på, at vi sammen kan skabe et værdifuldt og meningsfyldt liv.
Det er ganske enkelt misbrug og omvendt Jantelovs-udnyttelse vi er vidne til i disse år.
Janteloven har været skrevet i flere versioner gennem tiden. Der er Aksel Sandemoses oprindelige Jantelov i romanen "En flygtning krydser sit spor" (1933) om det åndelige torturkammer, Sandemose opfattede sin fødeby Nykøbing Mors som, fordi alle kæmpede en indædt kamp for at holde hinanden nede.
Sandemoses ti Jantelovsbud kan vel med lidt behændighed koges ned til ét: Du skal ikke bilde dig ind, at du er noget. Senere er anti-Jantelove og Positive Jantelove stødt til. Èn anti-version af Janteloven er: Du er enestående, duer til noget, og har evne til at forstå og lære af andre. Der er også den positive teambuilder-version: Vi regner med dig, og i fællesskab kan vi løse problemerne.
Og så er der den nutidige antiversion: Jeg er bedst, og fortjener berømmelse og rigdom mere end alle andre. Og hvis jeg ikke får lov til at bevise det, så er det jeres skyld.
Jeg må indrømme, at jeg bryder mig lige så lidt om nutidens antiversion som om Sandemoses tidsbillede fra en dansk provinsby for små 100 år siden. Nutidens lovprisning af "enhver er sin egen lykkes smed", "du skal være en succes, på lyntid og helst på andres bekostning", er i mine øjne en konfliktskabende og dybt usympatisk leveregel. Hvad med at genopfinde gamle dyder som ydmyghed, overfor livet og overfor ens egen rolle i det spil. Hvorfor skal livet være et spil? Det siger sig selv, at vi ikke alle kan blive DEN bedste, vinderen. Hvad med at gøre det acceptabelt, at være den næstbedste - som kan skabe resultater og succes sammen med andre næstbedst'ner - og kan erstatte "jeg, jeg, jeg" med "jeg, os og vi".
Hvad er det som får 5.000 unge til at stå i kø i tro og håb om at blive den eneste ene, der vinder konkurrencen om måske at blive et nyt navn på pop-scenen. Og er det blandt de 4.999 "tabere" vi skal finde de næste ofre for anorexi, bulimi, destruktiv selvværdsfølelse, selvmordstanker og det der er værre. Det er sygt og en høj pris at betale for det drømme-idealbillede unge i dag bliver påtvunget - med eller uden egen vilje.
Hvad med en ny Jantelovsparagraf: Du skal tro på dig selv og på os andre - og på, at vi sammen kan skabe et værdifuldt og meningsfyldt liv.