Tankerne i mit hoved som ødelægger min søvn!

2 måneder er snart gået. Jeg føler mig ensom. Et stort sort hul. Jeg har mest lyst til bare at sove, når jeg sover drømmer jeg gode drømme og det er til at holde ud.
Jeg prøver at hooke up med mine venner, men når jeg er sammen med dem alene er det okay men lige så snart vi kommer ud blandt mennesker bliver jeg indelukket og kommer til at tænke på hende. Jeg bliver bange for at jeg ikke kan finde ud af at kommunikere med andre mennesker. Bange for at jeg skal ende med at være alene, fordi jeg er blevet for usikker på mig selv og ikke ved hvad jeg skal sige til folk.
Jeg begynder at tænke. Hvad skal jeg gøre for at komme videre? Finder jeg nogensinde en igen, og hvor finder jeg hende? Jeg møder ikke nye mennesker i min hverdag, da jeg arbejder i et lille firma. Jeg har ikke lyst til at møde min kæreste i byen, hvis det da skulle ske at jeg rent faktisk kunne snakke med en i byen. Net-dating vil jeg gerne undgå.
Lige nu har jeg lyst til at have en kæreste pga sikkerheden, hyggen, god sex, kærlighed. Ja alt hvad der gør at man har en kæreste. Jeg kan ikke overskue at indlede et nyt forhold hvis jeg endelig møder en, samtidig hungrer jeg så meget efter en at elske at jeg er bange for det bliver den første og formentlig ikke bedste hvis jeg møder en.
Samtidig har jeg slet ikke lyst til at begynde et nyt forhold. Jeg vil ikke udsættes for den samme sorg, ikke være afhængig af en anden. Jeg vil være alene og stå stærk. Jeg vil leve singlelivet, med massere af selvtillid.
Egentlig så er det jeg har allermest lyst til at være sammen med hende igen. Holde om hende. Høre hendes fjollede kommentarer, se hendes kejtede måde at håndtere ting på nogle gange, mærke hendes varme krop, holde om hende når vi skal sove, nusses af hende, lave en af vores mange fælles fritidsinteresser, høre om hendes dag på uni, lave mad for hende, spise hendes mad, se film, besøge familien med hende.
For 5 dage siden skrev hun til mig. Først et hej på facebook, jeg svarede ikke. Derefter en sms, hvori hun skriver at hun savner at se mig og snakke med mig og spørger til om det kan lade sig gøre, denne besked svarer jeg heller ikke på.
Dagen efter modtager jeg en LANG mail. Her skriver hun lidt om hvordan hun har det og at hun stadig er sikker på sin beslutning om at vi ikke skal være sammen, men igen at hun savner mig og spørger om ikke vi kan ses. Udover det hører jeg lidt om hendes første dag på uni og at hun er sikker på det er den rigtige uddannelse.
Denne mail og de foregående beskeder fuckede mig helt op. Jeg begyndte at tænke og er nu endt nede i et stort dybt sort hul. Gør jeg det rigtige med min uddannelse? Skulle jeg starte på noget andet? Hvorfor er vi her på jorden? Hvorfor kan jeg ikke få hende? En masse filosofi og som alle ved ender alle filosofer med at begå selvmord fordi spørgsmålene bliver for deprimerende.
Jeg endte med at sende hende en sms hvori der stod: "Du skal ikke skrive mere, xxxxxx."
Nu kan jeg ikke finde ud af hvad det betyder at hun vil være venner, for hvis de følelser der gør at vi var kærester er væk, hvorfor kan vi så være venner, de følelser er vel lidt de samme og dermed også væk.
Er det så ikke mere bare en undskyldning for, jeg vil gerne have sikkerheden og kærligheden i dig, men samtidig vil jeg også have lov at hore? Eller hvad betyder det???
Hvordan kommer jeg op at stå? Hvordan tyder i hendes opfordring til at vi skal være venner? Har jeg nogensinde en chance? Hvordan får jeg selvtilliden igen? Skulle jeg bare slutte det hele af?
Udadtil virker jeg som en fyr der ikke burde have de her problemer. Mit udseende er ikke dårligt, jeg har tjek på stil, jeg bor pænt, jeg er intelligent. Jeg ligner en der har alt hvad jeg skal bruge, men at blive dumpet efter et næsten 4-årigt langt forhold har smadret mig fuldstændig. Jeg har altid haft en kæreste og har haft en ny i sigte før jeg har dumpet mine forrige forhold. Nu er jeg HELT alene for første gang i mit liv og det er HÅRDT!
Haps!

Det kan godt være du selv mener du er cool..
intelligent flot osv.
Du bliver nødt til at åbne ig, for ellers får du problemer med ensomed her i livet som du selv siger...
Ta snakken med din eks, det er helt oplagt, og hun vil gerne, brug hende, tal med hende, og skid da på hvad hendes motiver er brug det som en muliged for endelig at turde sætte dig selv på spil, du har intet at tabe men masser at vie, du går alt for alene med nogle følelser som er ret almindelige, o frst som du selv er inde på blier alvorlige hvis man ikke evner at åbne sig og tale med folk.
Kom i gang, du vinder ikke meget som voksen ved at være smart (intelligent flot osv)
Du vinder ved at åbne dig!
Også eneste vej for at komme videre med sig selv..
Tænk over det

- og helt tosset er det da, når man har kærestesorg. Det synes jeg er synd for dig.[l], men du gjorde dig selv en tjeneste, da du skrev til hende, hun ikke skulle skrive mere.
- Det er en forbandet mani, nogle mennesker har med at holde andre i elastik. Vil man ikke en kæreste, er det respektløst ikke at lade dem gå, og så iøvrigt lade dem i fred.
- Nu savner hun dig - ja ja - men det var hendes valg, ikke? Et valg indeholder et fravalg og det gælder da i allerhøjestegrad i kærestesager. Det er rendyrket egoisme at henvende sig på den måde. ØV!!!
- Du skriver, der er gået 2 måneder. Det er jo ikke lang tid ovenpå 4 år. Det er vist de færreste, der er så overfladiske, hvis de har ment noget som helst med et forhold, at de er ovenpå og videre efter så kort tid. Det er i reglen proportionalt med varigheden af forholdet. Oprigtigt talt, tror jeg, det vil tage dig et år. I har været så længe sammen og så fasttømrede, at det kun er naturligt, du skal have noget tid - dels til at slikke dine sår, men også til at "finde dine egne ben". I har givetvis være sammen om mange ting, og de skal alle sammen gøres på en anden måde nu. Det siger vel sig selv. 😉 Du skal gennem alle mærkedagene, højtiderne, fødselsdagene osv - og det er altså et kalenderår. 😖
- Gør dig selv den tjeneste at give dig selv tid. Lad være med at forlange af dig selv, at du skal være Mr. Perfect og klar til nye eventyrer inden du overhovedet ved, hvad du selv består af, når du er alene. Det siger du også, du aldrig har prøvet før. Det er slet ikke så ringe og kan varmt anbefales, hvis man vil have lidt selvindsigt.
- Jeg siger ikke, du skal forblive alene, men hold fast i at holde fast i DIG. Find et punkt, hvor du hviler i dig selv. Når du har det, kan du begynde at kigge dig omkring, men mon ikke der kommer en og spænder ben inden du er kommet så langt?
- Med de bedste ønsker om hurtig healing [f]
//Dulkis

Hvordan synes du selv din overskrift harmonerer med indholdet og det væsentlige i dit indlæg?
:)

Jeg kan godt se hvad du mener, men det er faktisk bare tanker i mit hoved.
Jeg startede bare med at skrive det jeg tænkte på ned, det var egentlig ikke ment som en tråd. Endte så med at copy/paste det herind. Jeg kunne nok godt finde en bedre overskrift men der er ikke tænkt så meget over det inden det blev postet.

Det sidste jeg skrev var ikke for at fremstille mig som mr. nice guy, mere for at markere at mine problemer er rent psykisk og bør kunne rettes..
Det er svært at åbne sig, når jeg prøver så dør det hurtigt. Jeg har også svært ved at smalltalke for jeg tænker for meget over hvad jeg skal sige. Sådan har det ikke altid været..
Jeg ved ikke om det er smart at starte et venskab med hende. Jeg har lyst til at starte det også for at åbne muligheden for et forhold(selvom hun siger det ikke sker), men jeg er bange for at ryge helt ned igen.
men har du nogle tip til at åbne sig?
Tak for dit svar:)

Jo, det var ene og alene hendes valg. Efter et lidt rodet liv i 2 mdrs tid. Hvor hun havde været ude og rejse 1 måned, kom hjem hvor jeg havde fået ny lejlighed. Ferie, roskilde-festival, lejre, start på udd.. Fik hende til at indse at hun ikke havde de samme følelser længere. Jeg troede mere på at hun bare var blevet forvirret af alt det rod.
Jeg blev egentlig også ret bitter da hun havde skrevet den lange mail. Hun kunne i det mindste have sendt en hvor hun spurgte om jeg havde lyst til at læse de ord. Det var da rart at høre at hun savnede en og man betyder noget for hende, men samlet set ville jeg gerne have sluppet for den mail.
Du har ret i at det ikke er lang tid, det føles som en evighed. Jeg glæder mig til der er gået længere tid.
Det er rart at læse de ting du skriver og jeg må jo lære at være alene..
Som jeg forstår dit svar mener du at jeg skal cutte kontakten til hende fuldstændig og ikke åbne op for et håb?

Jeg har prøvet det samme - dog med et forhold gennem 12 år!. Det er virkelig hårdt, men i og med det ikke er din beslutning alene, skal du for alt i verden ikke lade hende komme ind i dit univers. Min eks-kæreste kontakter mig nu og da i håbet om at vi kunne være venner fordi vi trods alt har betydet en del for hinanden. Jeg har gentagne gange bedt hende holde op med at skrive - fordi når først man har oplevet en sådant tillidbrud er der ikke noget fundament at bygge videre på - efter min mening.
Meld dig ind i en sportsklub eller anden fysisk aktivitet - det hjælper dig med at komme videre i dit nye liv og tilfører dig ny energi.
I mit tilfælde var min eks-kæreste blevet gravid med sin chef - flot ikke sandt!.
Jeg er sikker på at du nok skal komme igennem det - men lige nu ser det selvfølgelig ganske sort ud!.
🙂 [s]

Hej igen.
Du skal GØRE det, der er ingen vej, tips eller strategi, du skal TURDE blotte dit sind for et andet menneske, og det er bare ikke nemt, men jeg tror du vil blive glad for at have gjort det, fået det prøvet, uanset "udfaldet"
Det kan være meget her og nu agtigt med din eks, at du sætter dig som mål at prøve at komme tættere på med EN samtale EN aften med god tid, du kan altid skrive til hende forinden at du egentlig ikke ønsker at være hulemand og ikke svare hendes sms breve osv. eller kontant at sige du ike ønsker kontakt, uden at forklare dig og ta en snak omkring det.
Det kræver øvelse at åbne sig, men du vil opdage det også gør det helvedes meget lettere at tale med andre, og du vil også blive mere interessant for andre, når du giver af dig selv.
Hvorfor er du sådan? har du aldrig spurgt dig selv om dette? og hvad der skal til for at ændre det?
Ta nu kontakt for en god snak og se det som en øvelse i at åbne dig, så vent med at tænke over hvad dine motiver er for at indgå et venskab med hende, det ved du sikkert slet ikke på nuværende tidspunkt når det kommer til stykket...

Jeg føler så meget med dig. Står næsten det samme sted, min kæreste gennem 2½ år sagde det var slut for 1 mdr. siden.
Mit hovede er fuckede op - modsat rettede følelser fare rundt. Jeg kan kun komme med et par råd, som jeg kan mærke hjælper for mig selv.
1) Vær god ved dig selv - køb noget du har manglet - bestil en tid hos frisøren. Ja hvad som helst bare du ved, at det normalt ville give dig en god følelse inden i.
2) Accepter, at det kommer til, at tage tid før du lander på dine ben.
3) Vær sammen med dine venner og familie. Alt det de gider. Er du sammen med dem så, kan du være, som du har lyst til. De ved hvorfor du reagere og hvorfor, du du har det sådan.
4) Dyrk noget sport.
5) Fortæl hende, at hun skal lade dig være i fred!
6) Tillad dig selv, at være ked af det!
Håber det hjælper. Det hjælper mig, selv om jeg bestemt stadig syntes det er ufatteligt hårdt.

Ville ønske der var et middel mod det, men desværre ikke.
Har siddet i samme situation, Det er pisse svært og meget hårdt. Jeg ville også mega meget få snakket ud, som voksne mennesker, være venner, eller i det mindste bare holde kontakten, for man har jo betydet enormt meget for hinanden.
Jeg kan næsten se dig for mig hvordan du har det.
Tankerne køre i fulde omdrejninger Man kan ikke sove om natten. ( for mit ved kommene havde jeg en konstant kvalme,tabte mig 10 kg på 1½ uge.
Det med kontakten skal stoppes. Det er meget nemmere for hende at kunne tag en snak med dig, hun har jo ikke dine følelser. Hun har det sikkert meget skidt også. men måske ikke på samme niveau
Her tænker jeg, Hvad ville du få ud af det? hun vil ikke mere. hun vil måske holde kontakten, men det vil jo være endnu mere hårdt for dig, nu du stadig vil og stadig har følelserne. du skal ikke byde dig selv mere smerte end der er i forvejen.
Som der var en der skrev før, find en hobby. gå til noget sport, hæng ud med drengene. et eller andet der bare kan holde dig aktiveret, og også samtidig sorg for at du kommer ud med noget når du har brug for det.
Self. er det da en god ide at man kan åbne sig for andre, nogle har bare evnen til det mere end andre. Du er måske en af de personer der ikke helt kan.
Det kan man få hjælp til, man kan snakke med pro, hvis man ønsker det.. Det er jo op til dig selv.
Igen jeg ville ønske der var et middel mod kærelighed sorg, men desværre er der bare ikke noget man kan gøre ved det. Det eneste man selv kan er at vente...
Tiden er den eneste løsning. den skal nok komme, man kan desværre bare ikke sige hvornår.
Håber det bedste. som sagt har selv prøvet det. og det er virkelig helved, men når en dør lukkes, åbnes en ny.. og. det skal gøre ondt før det kan gøre godt igen ;-)
God vind[f]

Jeg har bare lyst til at sove tiden væk. Har det fuldkommen elendigt, og kvalme, som en anden nævnte det.
Det der hjælper er helt sikkert, at opsøge andre mennesker, vennerne, familien.. Sport er også godt, især hvis det er sammen med andre, så det sociale behov bliver dækket.
Men det er godt nok en kamp at komme op om morgenen.
Din selvtillid skal nok komme igen, det er jeg sikker på. Du skriver at du glæder dig til der er gået noget mere tid, hvilket i hvertfald viser, at du ikke er så langt ude, at du ender med at ende det hele, som de andre filosoffer. Det er godt, hold fast i det som gør dig glad. Men drop hende, hun er da for egoistisk.
Kender godt den følelse du beskriver, men pludselig at finde sig selv fuldkommen alene, og ikke have en ny i sigt. Men det er derfor det er vigtigt du kommer op om morgenen, får set dig omkring, og mødt nogle nye mennesker.
Den bedste kur til hjertesorger, er efter min mening at finde en ny at kaste sin kærlighed over😉Så held og lykke